Horsens Statsfængsel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Horsens Statsfængsel
Horsens Statsfængsel 2005
Horsens Statsfængsel 2005
Indviet 1853
Nedlagt 2006
Pladser
By Horsens
Hjemmeside faengslet.dk

Det tidligere Horsens Statsfængsel, tidligere kaldet Horsens Straffeanstalt, blev taget i brug i 1853. Horsens Statsfængsel var tiltænkt fanger som afsoner længere fængselsstraffe. Fangerne tilbringte kun nætterne i deres celler, om dagen arbejdede fangerne i fængslets "værksteder" om aftenen måtte de frit bevæge sig rundt på afdelingerne. Fængslet lukkede i 2006, og fangerne blev flyttet til Statsfængslet Østjylland på Enner Mark.

Efter fængslet blev lukket i 2006 har Horsens Statsfængsel været brugt til koncerter under navnet Fængslet f.eks. har Metallica, Rasmus Seebach spillet der og den 5. juni 2013 spillede Aerosmith.

Fængslets historie[redigér | redigér wikikode]

Efter at Det Slesvigske Kyrasserregiment blev nedlagt i 1842, mistede Horsens dens daværende status som garnisonsby, det gav mange afskedelser, og som en kompensation for dette anmodede bystyret om at få et planlagt jysk tugthus til byen. Opførelsen af dette startede i 1847, Horsens Statsfængsel dengang Horsens Tugthus, blev taget i brug i 1853. Dette førte til nye statslige arbejdspladser, indtil 1857 var det dog soldater fra Fredericia der skulle passe på fangerne, herefter kom fængslets egne vagthold.[1]

Fra omkring 1860 til 1916 havde statsfængslet en aftale med tekstilvirksomheden Crome & Goldschmidt, om at deres fabrikker kunne bruge fangernes arbejdskraft.[1]

I forbindelse med den nye straffelov af 1930, hvor tugt- og forbedrings-huse ophørte med at eksistere, og blev til 'fængsler', skiftede Horsens Tugthus navn til Horsens Statsfængsel.[2]

Sidste halshugning i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I 1892 var Horsens ramme for den sidste halshugning i Danmark og dermed den sidste henrettelse for forbrydelser begået i fredstid.[3] Det var Jens Nielsen, der efter en kort mistrøstig tilværelse måtte lade livet i gården i Statsfængslet. Som syvårig kom han i 1870 på fattiggård, og inden han fyldte ti år endte han på opdragelsesanstalt på grund af nogle små-tyverier. Sin første straf, 25 slag ris for tyveri, fik han som femtenårig, og da han i 1879 påsatte to alvorlige brande, medførte dette en dom på to års forbedringshus. Herefter blev han hjulpet til Canada, men vendte senere tilbage til Danmark. Senere blev han idømt 16 års tugthus for tyveri og anstiftelse af brand på fem gårde.

Jens Nielsen nærede et voldsomt had til myndighederne, og hans eneste ønske var at dø ved dødsstraf. I fængslet i Horsens overfaldt han i tre tilfælde fængselsbetjente for at blive straffet. De to første gange blev han dødsdømt, men straffen blev ændret til livstidsstraf. Tredje gang lykkedes hans forehavende, og 8. november 1892 kunne Danmarks sidste aktive bøddel Theodor Seistrup, hæve den tunge skarpretterøkse over hans hals. Jens Nielsen var ikke mere, og samtidig blev et grusomt kapitel angående halshugning i dansk afstraffelseshistorie bragt til ende.

Lorentzens fangeflugt[redigér | redigér wikikode]

Carl August Lorentzen flygtede fra Horsens statsfængsel i 1949. Han sad i sikkerhedsforvaring fordi han havde begået pengeskabstyverier. Han blev anbragt i kælderen i fængslet. Ved siden af hans celle lå en trappe. Han havde udregnet at der måtte være et rum mellem cellens væg og væggen ind til trappen. Han brød cellevæggen og ind til hulrummet og videre ind under trappen. Derefter begyndte han at grave ned under kælderen, og videre ud mod porthuset der er bygget sammen med ringmuren.

I begyndelsen gravede Lorentzen med en ske, og han fik snart brug for flere materialer. Hver nat kravlede han ind gennem sit skab og ind i hulrummet, og lagde jorden i hulrummet. Efterhånden skulle han også bruge noget til at stive loftet af med så det ikke styrtede sammen. Han brugte først noget fra sin seng, men fandt så ud af at løsne et trin på trappen over hulrummet. Han kunne nu komme op på trappen, og videre op på loftet, efter at have dirket låsen op med stålstråd. På loftet kunne han finde brædder og træstumper han kunne bruge til at stive af med.

Da han ikke kunne have mere jord i hulrummet, bar han det op på loftet i store herresokker. Han bandt sokkerne fast i sit bælte og gik op på loftet og strøede jorden ud på gulvet. Lorentzen arbejdede på tunnelen i 1 år. Til sidst kom han ud under porthuset og kravlede op gennem inspektørens kældervindue og stak af. Man opdagede at Carl August Lorentzen ikke var i sin celle, og at der var et hul i cellemuren og over hullet var der en seddel hvor der stod:

Citat Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej Citat
Carl August Lorentzen

I mellemtiden havde Lorentzen gemt sig på et høloft, men blev opdaget af landmanden fordi han stjal fra spisekammeret. Lorentzen blev anholdt igen. Han døde 9 år senere i fængslet. Den 1. juni 1958, 62 år gammel.

Enden på Horsens Statsfængsel[redigér | redigér wikikode]

I 2006 blev det nye statsfængel (Statsfængslet Østjylland) på Enner Mark uden for Horsens åbnet for indsatte.[4] Fangerne fra det gamle Horsens Statsfængel og andre fængsler i Danmark blev i efteråret 2006 flyttet til det nye topsikre fængsel. Efterfølgende arbejdede Horsens Kommune og Statens ejendomsselskab Freja ejendomme a/s sammen om planer om at åbne bygningerne som en internationalitet kultur og museumsattaktion. Bygningerne var åbent for offentligheden i en 18 måneders periode i 2007 og 2008 hvorefter projektet og bygningerne blev købt af Tækker Group. Projektet blev dog hårdt ramt af finanskrisen og lå stille indtil i 2011 hvor Horsens Kommune og Freja atter indledte samarbejde med henblik på at åbne bygningerne som en unik kulturinstitution med fokus på et Fængselsmuseum, et koncertområde med plads til 10.000 -12.000 gæster, udlejning af møde og kursuslokaler og afviklingsområde for Krimimessen, Festivaler o.a. Institutionen vil hedde FÆNGSLET og forventes at åbne medio maj 2012.

6. juni 2012 spillede Metallica koncert for 40.000.

Trivia[redigér | redigér wikikode]

I 1990'erne Blev der i De Nattergales sang "Han sku' helt ha' ladt vær'" refereret til Horsens Statsfængsel. Sangen er en humoristisk fortælling om at lade sig friste til forbrydelse.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Vejle amts årsbog 2008, udgivet af Vejle Amts Historiske Samfund, 2008, side 50(i pdf i linket)
  2. Vejle amts årsbog 2008, udgivet af Vejle Amts Historiske Samfund, 2008, side 51(i pdf i linket)
  3. Der var 46 henrettelser efter 2. verdenskrig, hvilket kunne lade sig gøre med vedtagelsen af en særlov, se dødsstraf.
  4. Nyt fængsel i Horsens bygget færdigt – TVSYD, 14. juli 2006

Koordinater: 55° 52′ 26,2″ N, 9° 50′ 10,5″ Ø

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]