Hosebåndsordenen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hosebåndsordenen, eng. The Most Noble Order of the Garter, blev grundlagt af kong Edward 3. i 1300-tallet, sandsynligvis 1348.

Hosebåndsordenens insignier.

Myten fortæller, at grevinden af Salisbury under en dans tabte sit hosebånd (= strømpebånd), og de omkringstående adelsmænd fniste. Kongen tog hosebåndet, bandt det om sit ben og udtalte ordene: Honi soit qui mal y pense – dansk: skam få den der tænker ilde derom, hvilket skulle blive ordenens devise.

En anden myte fortæller, at kong Richard 1. var inspireret af Skt. Georg, hvis riddere siges at have bundet hosebånd om deres ben under kampene i korstogene og vandt slaget. Denne hændelse kan kong Edward have tænkt på ved ordenens grundlæggelse.

I de første århundreder optoges også kvinder i ordenen, men den tradition forsvandt for først at blive genoptaget i 1901, da kong Edward 7. optog sin dronning, den danske prinsesse Alexandra, datter af Christian 9. i ordenen. Herefter er der optaget en del kvinder.

Riddere i procession til St George's Kapel for Hosebåndsordens Gudstjenesten

Ud over den britiske kongelige familie og udenlandske monarker optages kun 25 ordinære riddere i ordenen. Frederik 9. blev optaget i 1951 og Dronning Margrethe blev optaget 16 juni 1980.[1]

Kendte medlemmer af Hosebåndsordenen – ud over kongelige – er for eksempel:

Den japanske kejser Hirohito blev optaget af Hosebåndsordenen i 1929, men blev relegeret i 1941 for at blive genoptaget i 1971.

Følgende danske regenter er optaget i Hosebåndsordenen:

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Hosebåndsordenen – Aschehougs leksikon