Hou

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hou
Hou Strand Nord Hou Havn
Hou Strand Nord-November 2006.JPG
Hou Havn (Lystbådehavnen)-November 2006.JPG
Hou Havn (Molen)-November 2006.JPG
Hou Havn i 2006, molen ses i baggrunden.
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto:
:
Region: Region Nordjylland
Kommune: Aalborg Kommune
Sogn: Hals Sogn - Hou Kirkedistrikt
Grundlagt:
Postnr.: 9370 Hals
Demografi
Hou by: 704 (2012)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 201.142 (2012)
 - Areal: 1.143,99 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.houinfo.dk/
Oversigtskort
Hou (Nordjylland)
Hou
Hou

Koordinater: 57° 3′ 26″ N, 10° 21′ 59″ Ø

Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hov.

Hou er en lille havne- og turistby i Vendsyssel med 704 indbyggere (2012) [1], beliggende i Hals Sogn ved Kattegat 32 kilometer øst for Aalborg, og 7 kilometer nord for Hals ved Limfjordens østlige udmunding. Hou hører til Aalborg Kommune og ligger i Region Nordjylland. Der er knap 250 husstande. Byens beboere benævnes houboer.

Hou Kirkedistrikt er selvstændigt med egen kirke. På mange måder står byen i skyggen af "storebroder" Hals mod syd, når byen i pressen bl.a. benævnes Hou ved Hals.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Turisme

Turisme er byens største indtægt. Byen har to strande på hver side af en tidligere fiskerihavn, der nu benyttes som lystbådehavn. Strandene er begge sandstrande med hvidt sand. Mellem Hou og nabobyen Hals (knapt 10 km stik syd) ligger et sommerhusområde med godt 3500 sommerhuse. Det lokale erhvevslivs primære indtægt ligger derfor i juli og august, hvor folk fra sommerhuse og opland kommer til byen.

[redigér] Lokalsamfundet

I modsætning til mange tilsvarende småbyer har Hou en kraftig tilvækst i befolkningsantal. Denne tilvækst har betydet, at huspriserne generelt er højere end i de omkringliggende byer inde i landet.

Den kraftige tilvækst skyldes en kombination af en række faktorer. Der er kort vej til havet, men alligevel kun 30 min. til Aalborg i bil. Yderligere har byen sin egen folkeskole med i alt kun 90 elever fordelt over 6 klassetrin samt specialklasser - hvilket giver en meget lav klassekvotient. Desuden har byen trods det lave indbyggertal en stor dagligvarebutik som holder åbent hele året, hvilket er muligt i kraft af den store indtjening i sommermånederne.

[redigér] Historie

Hals Sogn, og dermed Hou by, har helt tilbage til middelalderen været et selvstændigt birk (retskreds). Derfor vil Hals Sogn i denne første gennemgang af dets ejerforhold bliver henvist til som Hals birk.

[redigér] Årene før 1700

I 1203 er Hals birk krongods og hører derfor under Valdemar Sejr. Dette år skænkes Hals Sogn og birkeretten hertil til Vitskøl Kloster.

I 1573 bliver Vitskøl Kloster nedlagt, hvorfor Hals birk er ejerløst for nogle år.

I 1597 kommer Hals birk under Aalborghus.

I 1670 bliver Hals birk udlagt som ryttergods, hvilket det er frem til 1716.

I 1682 omfattede Hou 9 gårde og 10 huse med jord, i alt 107,0 tdr. land dyrket jord værdisat til 18,36 tdr. hartkorn.

I 1687 bliver Hals birk lagt sammen med Hvetbo og Kjær herreder.

[redigér] Årene 1700 - 1799

Den 14. marts 1716 bliver skødet til Hals birk overdraget til Prinsesse Sophie Hedevig af hendes bror kong Frederik IV. Hals birk består på dette tidspunkt af Hals, Hou og Skovshoved. Prinsessen får dermed birkerettighed over de tre byer.

I årene mens Sophie Hedvig ejer Hou, bliver byens første skole bygget.

I 1730 overtager overkammerherre Carl Adolph von Plessen prinsessens besiddelser, inklusive Hou by. Prinsesse Hedvigs bror prins Carl, har oparbejdet en stor gæld ved at leve et fyrsteligt liv uden at have midlerne til det, og ved hans død i 1729 overtager prinsessen hans gæld. For at indfri blot noget af gælden skiller prinsessen sig af med sine ejendomme, og da von Plessen er en større kreditor, overtager han dem.

I 1735 sælger C. A. von Plessen ejendommene til en købmand med handel i arktis fra Sæby ved navn Jacob Severin. Jacob Severin er kendt som den der videreførte handelen på Grønland efter Hans Egede.

I 1753 dør Jacob Severin. Besiddelserne, inklusive Hou, bliver solgt på auktion til Grev Jarlsberg.

I 1771 afgår Grev Jarlsberg ved døden, hvorfor hans søn Casper overtager besiddelserne.

I 1773 sælger greve Caspar Jarlsberg Ladegården i Hals, inklusive Hals og Hou byer, til Nicolaj Duus.

I 1777 frasælger Nicolaj Duus Hou by. I de efterfølgende år bliver huse og gårde i Hou solgt. Hvorfor de efter denne tid er selvejende. (?).

[redigér] Årene 1800 - 1899

I 1807 bliver et søbatteri oprettet i Hou, i området øst for byen - området er lokalt kendt som Bakkerne. Batteriet bliver anlagt efter ordre fra generalmajor A.L. von Moltke, som følge af at englænderne i september måned samme år havde bombarderet København og røvet den danske krigsflåde. Batteriet var under ledelse fra Hals Skanse, under øverstkommanderende Ole Munch. Batteriet var lavet af primitive jordvolde forstærket med sten, og bemandet med 25-30 mand, der håndterer de 2 sekspunds kanoner. Styrken blev huset i de lokale hjem.

I november 1811 spillede batteriet en væsentlig rolle, da det hjalp med at bortjage engelske krigsfartøjer, der angreb 11 svenske fiskebåde. Batteriet var flere gange i brug under krigen, hvor det skød med løse og skarpe skud.

I 1814 slutter krigen med englænderne og søbatteriet bliver derefter nedlagt.

I 1833 udgives Oeconomisk Skildring af Hou ved Hals af Peder Christian Møller. Hæftet, der er på 32 sider, beskriver udførligt fiskeriet i 1830'ernes Hou gennem årets 12 måneder, og redegør for fiskens anvendelse i handel og husholdning.

I april 1836 bliver der oprettet et Bibliotek i Hou, på foranledning af Peder Christian Møller, der var lærer i Hou. Biblioteket var det første folkebibliotek i Vendsyssel.

Folketælling i 1860 giver 333 indbyggere.

Folketælling i 1870 giver 399 indbyggere.

Midt i 1880'erne bliver det indført at der i Hou Skole bliver afholdt gudstjeneste et par gange om ugen. Tidligere måtte kirkegængere vandre eller køre de 9 km til Hals via Kirke- og Tingvejen.

I slutningen af 1880'erne blev gudstjenesterne flyttet udendørs såfremt vejret tillod det. Gudstjenesterne blev i så fald afholdt under Præstebøgen, et skovstykke vest for byen (senere kendt som Paradiset).

I 1893 bliver Andelsmejeriet i Hou oprettet.

Den 20. oktober 1899 blev grundstenen lagt til Hou Kirke. Stenen blev lagt på Rævemarken vest for byen.

Hou nordlige strand på en efterårsdag.

[redigér] Årene 1900 - 1999

Søndag 14. oktober 1900 bliver en ganske særlig gudstjeneste afholdt i Hou. Denne dag bliver byen kirke indviet. Gennem det forløbne år er indvielsen blevet udskudt flere gange, men da den endelig kommer er det en festdag i Hou. Den første prædiken blev holdt af pastor Alfred Christensen, som var tiltrådt uger forinden, og som kun havde gennemført to prædikener i Hou Skole.

Folketælling i 1901 giver 520 indbyggere.

I 1919 bliver Hou Borgerforening dannet. Den 17. februar dannes foreningen af 27 fremmødte borgere. Peter Hansen bliver udnævnt som formand for foreningen. Inspirationen til dannelsen var den nyligt oprettede borgerforening i Hals. Samme år kom elektriciteten til Hou. I april måned blev optegningen af medlemmer til Højspændingsnetværket påbegyndt. Det startede med 926 Lampesteder og 21 Motorer på i alt 95 Hestekræfter.

I 1921 er der 394 indbyggere, fordelt over 77 gårde og huse.

I 1943 opkøber Hou Borgerforening med støtte fra Hals Kommune grunden ved havet hvor søbatteriet fra englandskrigen er opført. Udover at bevare Hou Batteri for fremtiden, indretter foreningen samtidig grunden med stier, for derved at gøre området til et samlingssted for byens borgere.

I 1947 blev der gennem et samarbejde mellem idrætsforeningen og borgerforeningen opkøbt jord af flere lodsejere til anlæggelse af en sportsplads. Der blev foretaget indsamling til projektet blandt borgerne, og yderligere støttede Hals Kommune økonomisk.

I 1948 bliver der efter 45 års forsøg endelig påbegyndt et havnebyggeri i Hou. I første omgang bliver der tale om en 400 meter lang mole ud fra kysten. Arbejdet begynder d. 9. september. På dette tidspunkt er der endnu ikke blevet indsendt en ansøgning om byggetilladelse, dette bliver først foretaget d. 22. september - det er meget nemmere blot at gå i gang.

Et billede fra havnen. Molen, som var færdigopført i 1950, ses i baggrunden.

I september 1950 er molen færdig og asfalteret, på trods af der endnu ikke er blevet givet tilladelse til at anlægge den. At arbejdet er fortsat på trods af en kavalkade af afslag, skyldes at korrespondance med det offentlige er blevet foretaget af rutebilejer Søren Andersen alene, og at han har hemmeligholdt afslagene for de øvrige i projektet. Søren Andersen blev af ministeriet udtrykkeligt gjort opmærksom på at dette kunne forlange molen fjernet på havneudvalgets bekostning - men han satsede og holdt det for sig selv.

I 1955 er der 395 indbyggere i Hou, fordelt over 120 husstande.

I 1969 bliver Strandvejen anlagt vest for byen. Overskudsjorden fra byggeriet bliver dumpet ud for kysten et stykke syd for molen. Det dumpede jord fungerede som en dæmning, og dermed opstod på grund af strømforholdene en indsø - det nuværende havnbassin. Samtidig opstår den nye strand.

I marts 1972 vedtager Fiskeriforeningen at lave en 100 meter lang kaj i forbindelse med molen, samt at uddybe sejlrenden og den indsø, der nu bliver kaldt havnen.

I 1973 bliver Hou Havn officielt indviet af borgmester Evald Søndergaard. Selvom havnen bliver indviet er der ikke tale om den havn som der har været ønsket gennem mere end 70 år, da der fortsat er problemer med tilsanding .

Lystbådehavnen i november 2006. Alle de fastliggende sejlbåde er sat på land gennem vinteren.

I september 1987 bliver Klubhuset indviet. Klubhuset er blevet en sammensmeltning af borgerforeningens og idrætsforeningens respektive planer om hhv. et forsamlingshus og et klubhus. Sportspladsen fra 1945 bliver i den forbindelse solgt til kommunen, og den nye sportsplads bliver placeret mellem skolen og strandvejen.

[redigér] Kilder

[redigér] Litteraturliste

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:
  • HOU HAVN 1900-1977 (1977), af Hans Erik Clausen.
  • HUGDRUPGÅRD I HOU (1996), af Hanne Fredlev Nielsen (Hals Museum)
  • Hou Borgerforening's 75 års jubilæum (1995).
  • HOU KIRKE (2000), af Henrik Gjøde Nielsen (Hals Museum).
  • Hals Skanse (2001), af Henrik Gjøde Nielsen.

[redigér] Se også

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog