House of Cards
House of Cards er en amerikansk tv-serie udviklet og produceret af Beau Willimon. Det er en genindspilning af den tidligere mini tv-serie fra BBC af samme navn, der var baseret på en roman af Michael Dobbs. Hele første sæson af tv-serien med i alt 13 afsnit blev offentliggjort den 1. februar 2013 på streaming-tjenesten Netflix.[1] En ny sæson med 13 afsnit er i produktion.[1][2]
Serien foregår i nutidens Washington, D.C., og omhandler det demokratiske kongresmedlem Frank Underwood (spillet af Kevin Spacey), der fungerer som gruppeformand for den demokratiske gruppe i Repræsentanternes Hus. Efter præsidentvalget bliver han vraget som minister i den nye regering, og han beslutter at hævne sig på dem, der forrådte ham i processen. I serien medvirker tillige Robin Wright, Kate Mara og Corey Stoll i de centrale roller.
Indholdsfortegnelse |
Medvirkende (udvalg)[redigér]
- Kevin Spacey som Francis "Frank" J. Underwood
- Robin Wright som Claire Underwood; Francis' hustru
- Kate Mara som Zoe Barnes, en journalist på The Washington Herald (senere Slugline), der indgår en hemmelig aftale med Frank Underwood om at modtage insider information
- Corey Stoll som Peter Russo, et demokratisk medlem af Repræsentanternes Hus
- Michael Kelly som Doug Stamper, Underwood's medarbejder
- Sakina Jaffrey som Linda Vasquez, Præsidentens chef for det Hvide Hus
- Kristen Connolly som Christina Gallagher, en medarbejder i Kongressen, der har et hemmeligt forhold til Peter Russo
- Constance Zimmer som Janine Skorsky, journalist på The Washington Herald (senere Slugline) der bliver mistroisk overfor Zoe's succes.
Modtagelse[redigér]
Seriens første afsnit har modtaget positive anmeldelser fra kritikerne.[3][4]
Noter[redigér]
- ↑ 1,0 1,1 Itzkoff, Dave (October 4, 2012). "Netflix Sets February Premiere for ‘House of Cards’". The New York Times. http://artsbeat.blogs.nytimes.com/2012/10/04/netflix-sets-february-premiere-for-house-of-cards/. Hentet October 4, 2012.
- ↑ Stelter, Brian, "A Drama’s Streaming Premiere", The New York Times, January 18, 2013. Hentet January 25, 2013.
- ↑ "House of Cards (2013): Season 1". Metacritic. http://www.metacritic.com/tv/house-of-cards-2013. Hentet February 11, 2013.
- ↑ "Netflix's 'House of Cards' Earns Rave Reviews, CEO Reed Hastings Promises Hollywood Takeover". International Business Times. http://www.ibtimes.com/netflixs-house-cards-earns-rave-reviews-ceo-reed-hastings-promises-hollywood-takeover-1056288. Hentet February 11, 2013.
Eksterne links[redigér]
- House of Cards på Netflix
- House of Cards på IMDb
- House of Cards -Facebook Official Site-
- House of Cards -Robin Wright as Claire Underwood-
- "'House Of Cards' A Delicate Balance Of Politics And Drama". NPR. http://www.npr.org/2013/02/02/170922694/house-of-cards-a-delicate-balance-of-politics-and-drama.
| Stub Denne artikel om et tv-program er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |