Hover Kirke (Ringkøbing-Skjern Kommune)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hover Kirke
Hover kirke set fra øst
Generelt
Opført 1100-tallet
Geografi
Adresse Hovervej 95, Hover, 6971 Spjald
Sogn Hover Sogn (Ringkøbing-Skjern Kommune)
Pastorat Torsted-Hover-Ølstrup Pastorat
Provsti Ringkøbing Provsti
Stift Ribe Stift
Kommune Ringkøbing-Skjern Kommune
Kommune (1970) Ringkøbing Kommune
Eksterne henvisninger
thøkirkerne.dk
Oversigtskort
For alternative betydninger, se Hover Kirke. (Se også artikler, som begynder med Hover Kirke)
Prædikestolen i Hover kirke med de 4 apostle afbilledet på
Triumfmuren med kalkmaleriet til venstre for åbningen til koret

Hover Kirke ca. to kilometer vest for landsbyen Hover er en af de ældste stenkirker i Danmark og menes at være opført i 1100-tallet. Siden er kirkens form og udseende med få undtagelser uændret, og den står som et eksempel på gammel dansk arkitektur.

Bygningen[redigér | rediger kildetekst]

Hover kirke er et godt eksempel på en landsbykirke fra 1100-tallet. Den er bygget af tilhuggede granitkvadre i romansk stil. Skibet er rektangulært og koret næsten kvadratisk, og vinduerne er små og højtsiddende. I modsætning til de fleste andre danske kirker, har Hover kirke ikke et klokketårn, men en beskeden klokke, der hænger under et halvtag på østgavlen.

Ændringer og tilføjelser[redigér | rediger kildetekst]

I 1771 blev kirkens vestgavl beskadiget af et uvejr. Den blev ommuret, og en svær stræbepille støtter muren. Våbenhuset blev bygget i 1500-tallet i sengotisk stil på sydsiden af kirken, hvor mændenes indgang var. (Kvindernes indgang var på nordsiden).

Kalkmalerier[redigér | rediger kildetekst]

Under restaureringer i 1910 blev mørke og utydelige kalkmalerier fremdraget på den nordlige del af triumfmuren, der danner indgangen til koret fra skibet. Kalkmalerierne er dateret til 1500-tallet og forestiller Isaks ofring. De er muligvis efter et træsnit i Christian 3.s bibel.

Interiør[redigér | rediger kildetekst]

Kirkens interiør er meget lig det, der findes i andre danske kirker. Den har en prædikestol, alter, døbefont, orgel og bænke, der i øjeblikket er olivengrønne.

Prædikestolen[redigér | rediger kildetekst]

Prædikestolen viser de fire evangelister, Matthæus, Markus, Lukas og Johannes.

Døbefont[redigér | rediger kildetekst]

Døbefonten er lige så gammel som kirken. Den har været fuldstændig dækket af maling, og efter den blev afsyret kan der stadig ses små stykker maling.

Orglet[redigér | rediger kildetekst]

Orglet, der er købt af Tårs Kirke[1], er bygget af firmaet Th. Frobenius og Sønner i 1968 og har otte stemmer fordelt på ét manual og pedal.

Præster i sognet[redigér | rediger kildetekst]

I sognet er der to kirker (Hover Kirke og Torsted Kirke). Sognepræsten har ansvaret for dem begge.

Siden 1903 har syv præster haft deres tjeneste i Hover sogn.

Præstens navn Tjenesteår
Chr. Pedersen 1903-13
Carl Frederik Johannes Kaarsbo 1913-19
Johannes Carøe 1920-29
Herluf Jensen Aagaard 1930-36
Knud Beck 1936-59
Erling Stougaard Thomsen 1959-92
Inge-Dorthe Kaasgaard 1993-

Kulturkanon[redigér | rediger kildetekst]

Den 24. januar 2006 offentliggjorde kulturminister Brian Mikkelsen den danske kulturkanon. Den indeholder hovedværker i den danske kulturarv og er udarbejdet af udvalg, der stod for hver deres kategori og bestod af hver fem medlemmer. I kategorien for arkitektur blev Hover kirke valgt sammen med Vor Frue Kirke (København), Sydney Opera House og Østbroen, Storebælt. Om Hover kirke står skrevet:

"Kirken er som bygningstype hjemmehørende i det danske kulturlandskab. Som et vartegn ligger kirken hævet over mark og eng og giver til stadighed landskabet perspektiv og karakter."[2]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ http://www.taarssogn.dk/index.php?id=4736 Arkiveret 31. oktober 2009 hos Wayback Machine Information om orgelkøb
  2. ^ http://www.infokiosk.dk/sw34137.asp (Webside ikke længere tilgængelig) Kulturministeriets beskrivelse af Hover kirke

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | rediger kildetekst]