Hugo Hildebrandsson

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Hugo Hildebradsson.

Hugo Hildebrand Hildebrandsson (19. august 1838 i Stockholm - 29. juli 1925) var en svensk universitetslærer og meteorolog.

Hildebrandsson blev Student fra Upsala 1858, studerede Fysik og blev 1866 Dr. phil. og Docent i Fysik ved Upsalas Univ. Efter en Rejse til en stor Del europ. Centrer for Meteorologi udgav H. 1870: »Om organisationen af den meteorologiske verksamheten i utlandet samt förslag till dens ordnande i Sverige«, der blev lagt til Grund for Indførelse af regelmæssige, meteor. Iagttagelser i Sverige. H. var 1878—1907 Prof. og Forstander for det meteor. Observatorium i Upsala og havde allerede her i fl. Aar arbejdet ivrig paa at inddrage Iagttagelser af Skyernes Drift (saavel de lavere som de højere svævende) i de alm., meteorologiske Observationer. 1871—82 anordnede han ved et større Antal Stationer systematisk Observation over Frostnætter, Tordenvejr m. m. H. udgav 1874 Essai sur les courants supérieurs de l’atmosphère dans leur relation aux lignes isobarométriques, som gav Stødet til Stationer for lgn. Observationer i næsten alle europæiske Lande, 1877 Atlas des mouvements supérieurs de l’atmosphère, 1879 Sur la classification des nuages med Fotografier over Skyformerne. 1881 »Die meteorologischen Beobachtungen während der Vega-Expedition«, 1883 Sur la distribution des elements météorologiques autour des minima et des maxima barométriques. 1887 udgav H. sammen med Mohn i Kria Les orages dans la péninsule scandinave og 1890 sammen med Köppen og Neymayer i Hamburg »Wolken-Atlas«. Desuden har H. skrevet Artikler om Nordlys, Luftens Fugtighed, Skyernes Drift m. m., »Samling af bemärkelsedagar, tecken, märken, ordspråk och skrock rörande väderleken« (1883). 1900—07 var H. Generalsekretær i den permanente internationale meteor. Kommission for ensartet Ledelse af meteorologisk Virksomhed.

Kilder[redigér | redigér wikikode]