Humor

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg
Denne sten, som er opstillet ved et renseværk, spiller på bemærkningen: "Plejer er død".

Humor er dels evnen til at opfatte noget som morsomt, dels det som er morsomt og dels evnen til at kunne fremkalde morsomme situationer eller udtryk.

Nogle træk i humor er fælles for mange kulturer og folkeslag, men det er typisk, at forskellige kulturer eller subkulturer har deres egne former for humor. Dette skyldes, at humor udvikles i en kreativ proces mellem mennesker.

Lige som grupper har deres egen humor, har hver enkelt person også sin egen humor. Således vil nogle mennesker måske ikke finde eksemplet nedenfor morsomt.

Eksempel på humor:

Det er latterligt at påstå, at computerspil påvirker børn.
Hvis f.eks. Pac-Man havde påvirket børn født i 80'erne, så ville vi i dag have en masse unge, der rendte rundt i mørke rum og spiste piller, mens de lyttede til monoton og ensformig musik.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Standup

En særlig form, der har bredt sig fra USA i de seneste årtier, er stand-up (comedy), hvor en enkelt kunstner er alene på scenen uden andre virkemidler end monologen. Det opleves ofte, som om det handler om at aflevere flest mulige pointer på kortest mulig tid. Det er en meget smallere genre end det velkendte begreb, der i dansk tradition kaldes revy-kunst. I engelsk tradition kan det bedst sammenlignes med varieté-kunst.

[redigér] Humor og tragedie

Humor eller gråd er metoder til at leve med uovervindelige problemer. Hvis man ikke kan grine af problemerne, så skal man græde. Men så sandelig også omvendt: Stor sorg kan først bearbejdes endeligt, når humoren tager over. Det er den klassiske sammenhæng mellem tragedie og komedie:

Den, der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt - "Gruk" af Piet Hein

En anden iagttagelse i forholdet mellem humor og tragedie er lagt i one-lineren:

Humor er lig med tragedie plus tid.

(der har været tilskrevet både Mark Twain, Carol Burnett, Groucho Marx og Woody Allen). Her er idéen, at en tragedie (skibsforlis, flykatastrofe, krig etc.) efter en tid vil kunne bruges i en vittighed, mens vittigheder lige efter tragedien vil være anset som upassende.

[redigér] Humor virkemidler/teknikker

Nogle af humorens virkemidler er brug af alliterationer, antonymer og tabuer. Et eksempel på brug af alliteration i en one-liner er:

Veni, Vidi, Visa: Jeg kom, jeg så, jeg shoppede.

Et eksempel på en (engelsk) vittighed, der også bruger et fonetisk element er:

Beauty is in the eye of the beer holder.

Et eksempel på brug af antonymer:

Kan en mand med en tyk mave have tynd mave?

Programmet Joke Analysis and Production skabt af Kim Binsted og Graeme Ritchie fra Edinburghs Universitet i midten af 1990'erne kunne skabe simple vittigheder. Det udnyttede humoren der lå i ordspil.[1] Et engelsk-sproget eksempel er:

– What do you give a hurt lemon?
– Lemon aid!

[redigér] Humorformer

[redigér] Se også

[redigér] Humoristiske kunstnere

[redigér] Danske kunstnere

[redigér] Udenlandske kunstnere

[redigér] Henvisning

  1. ↑ Jens Ramskov, "Algoritme giver computere humoristisk sans", Ingeniøren, 1. sektion, side 29. 14. december 2007.

[redigér] Ekstern henvisning

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Humor"
Personlige værktøjer