Hun døde ung

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Hun døde ung (en:Sleeping Murder) er titlen på en Agatha Christie krimi. Romanen beskriver Miss Marples sidste sag og den udkom i 1976, men var skrevet under anden verdenskrig.

Miss Marple må forlade den fiktive landsby St. Mary Mead, hvor hun bor for at følge sporene efter et muligt justitsmord i fortiden. Det lykkes hende at finde den rigtige morder, hvorefter hun kan vende tilbage til sin landsby.

Plot[redigér | redigér wikikode]

Ligesom i forgængeren Nemesis må Miss Marple gå på jagt efter de personer, som var involveret i den for længst afsluttede sag. Hun søger at hjælpe en ung kvinde Gwenda med at opklare, om denne som barn har overværet et drab i det hus, hun netop har købt sammen med sin mand Giles. Det kan dog være farligt at efterforske fortidens synder, og det viser sig, at mindst en af de involverede i den gamle sag forsøger at bringe vidnerne fra dengang til tavshed.[1]

Miss Marple er i usædvanlig god fysisk form sammenlignet med hendes tilstand i Nemesis. Gwenda overværer et teaterstykke, The Duchess of Malfi, som har en rolleliste, der svarer til en opsætning i 1944. [2] Det er derfor ikke umuligt, at denne sag rent i virkeligheden foregik langt tidligere end udgivelsestidspunktet og ikke var Miss Marples sidste sag.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Atmosfæren i Gwenda og Giles' hus er dyster og anspændt og leder tanken hen på Gypsies Acres i Endeløs nat. Der er visse ligheder mellem morderens motiv til sin handling i denne roman og motivet til forbrydelsen i Nemesis. Det er også bemærkelsesværdigt, at oberst Bantry som ifølge Det forstenede ansigt var afgået ved døden i slutningen af 1950'erne, er "genopstået" og lever i bedste velgående. Kronologien i disse sager "kan ikke holde til nærmere undersøgelser". [3]

Anmeldelser[redigér | redigér wikikode]

Hun døde ung udkom få måneder efter Christies død, og den blev straks en bestseller. Anmeldelsen i The Chicago Tribune vurderede, at "Christie gemte det bedste til sidst". [4] Alle var dog ikke lige begejstrede, bl.a. hed det, at

" Det minder lidt om Ross Macdonald og lyder absolut ikke som årgangs-Christie." [5]

Danske udgaver[redigér | redigér wikikode]

  • Forum; 1976
  • Forum Krimi; 1987.
  • Aschehoug; 2006

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Se: Agatha Christies fortælleteknik
  2. Osborne (1982), s. 239
  3. Osborne (1980), s. 239
  4. Osborne (1982), s. 241.
  5. Barnard (1980), s. 205

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Barnard, Robert (1980): A Talent to Decieve, Fontana/Collins
  • Osborne, Charles (1982): The Life and Crimes of Agatha Christie,Collins (London)