Husby (ved Slesvig)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Husby
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Husby
Coat of arms of Husby
Husby (ved Slesvig) ligger i Tyskland
Husby (ved Slesvig)
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Slesvig-Flensborg
Amt Arns Herred
Borgmester Wolfgang Labs (Borgerlisten AKWH)
Statistiske data
Areal 9,68 km²
Højde 40 m
Indbyggere 814 (31/12/2018)
 - Tæthed 84 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade SL
Postnr. 24850
Tlf.-forvalg 04621
Koordinater 54°30′10″N 9°29′46″Ø / 54.50278°N 9.49611°Ø / 54.50278; 9.49611Koordinater: 54°30′10″N 9°29′46″Ø / 54.50278°N 9.49611°Ø / 54.50278; 9.49611
Hjemmeside www.amt-
silberstedt.de
Beliggenhed af kommune Husby i Landkreis Slesvig-Flensborg
Kort
Kort
For alternative betydninger, se Husby. (Se også artikler, som begynder med Husby)

Husby, Hysby (dansk) eller Hüsby (tysk) er en landsby og kommune beliggende ved hærvejen vest for Slesvig by i Sydslesvig. Administrativt hører kommunen under Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen samarbejder med nabokommunerne i Arns Herred kommunefællesskab (Amt Arnsharde). Kommunen omfatter også Husbybro (Hüsbybrücke), Husbymark (Hüsbyfeld) og Husbygaard. I kirkelig henseende hører kommunen under Michaelis Sogn (Skovby Sogn). Sognet lå i den danske tid indtil 1864 i Arns Herred (Gottorp Amt, Sønderjylland).

Bynavnet dukker første gang op i et dokument fra Knud 6. i 1196. I de ældre kilder skrives landsbyen Huscobu. Navnet er sammensat med Hu- (afledt af glda. høgh, oldnordisk haugr for høj, bakke), skov og -by. Navnet er altså egentlig Højskovby og betyder enten højtliggende i skoven beliggende landsby eller en landsby i skoven ved gravhøjerne[1][2].

Kommunen er landbrugspræget.

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Johannes Kok: Det danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 194
  2. ^ Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 352