Hvid Okseøje

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hvid Okseøje ?
Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare).
Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare).
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Asterales (Kurvblomstordenen)
Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familien)
Slægt: Leucanthemum (Margerit)
Art: Leucanthemum vulgare

Hvid Okseøje (Leucanthemum vulgare) er flerårige, urteagtige planter med en grundstillet bladroset og en opret, forgrenet vækst. Stænglen er furet og svagt håret. Bladene er spredtstillede og stilkede (stængelbladene er dog ustilkede). Grundbladene er omvendt ægformede med rundtakket eller groft savtakket rand, mens stængelbladene er linje- eller lancetformede med fliget til tandet rand. Oversiden er græsgrøn og undersiden er lysegrøn. Blomstringen foregår i juni-juli, og man finder blomsterkurvene endestillet på hver af stængelforgreningerne. Kurvene består af hvide tungekroner og gule rørkroner. Frugterne er nødder.

  • Ikke-synlige træk

Rodsystemet består af en stor mængde trævlerødder.

  • Størrelse

0,50 x 0,30 m (50 x 30 cm/år).

  • Hjemsted
Indikatorværdier
Hvid Okseøje
L = 7 T = x K = 3 F = 4 R = x N = 3

Arten er udbredt i Lilleasien, Kaukasus og Europa, hvor den er knyttet til lysåbne voksesteder med en jord, som er ret tør, veldrænet og næringsfattig. I Danmark findes den spredt over hele landet i grusgrave, på overdrev og skrænter og langs vejkanter. På en skråning nær ved M1 i det sydvestlige Dundalk, Louth County, Irland, vokser arten sammen med bl.a. Ager-Snerle, Almindelig Kongepen, Eng-Gedeskæg, Fin Kløver, Forskelligfarvet Forglemmigej, Følfod, Gul Rundbælg, Høgeurt (flere arter), Liden Skjaller, Skov-Gøgeurt, Tofrøet Vikke og Vild Hør[1]

  • Trivia

Blomsten er uofficielt Danmarks nationalblomst og har bl.a. lagt navn til Margueritruten.


Note


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog