Hvid Stenkløver
|
|||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
 Hvid Stenkløver (Melilotus alba).
|
|||||||||||||||
| Videnskabelig klassifikation | |||||||||||||||
|
|||||||||||||||
|
|
Hvid Stenkløver (Melilotus albus) er en toårig urt eller en kortlevende staude med en opret og forgrenet vækst. Det første år dannes en uanselig roset af trekoblede blade, men næste år skyder de høje skud til vejrs. Skuddene er let furede, hårløse og mere eller mindre blåduggede. Bladene sidder spredt, og også stængelbladene er trekoblede. Småbladene er elliptiske med tandet rand. Oversiden er som undersiden lyst græsgrøn. Blomstringen sker i juli-september, hvor de små, hvide ærteblomster sidder samlet i endestillede, oprette klaser fra hver forgrening på hovedskuddet. Frugterne er bælge med få frø.
- Ikke-synlige træk
Rodnettet består af en kraftig og meget dybtgående pælerod, som desuden har nogle mere spinkle siderødder. Planten har symbiose med kvælstofsamlende bakterier. Alle overjordiske dele dufter af kumarin, mens blomsternes duft er en blanding af dette stof med honning.
- Højde x bredde
1,0 x 0,40 m (100 x 40 cm/år)
- Hjemsted
| Indikatorværdier for Hvid Stenkløver | |||||
| L = 9 | T = 6 | K = 6 | F = 3 | R = 7 | N = 4 |
Planten findes i Syd- og Østeuropa fra Sydfrankrig over Ungarn og Grækenland til Mellemøsten og tempererede dele af Sydasien. Desuden er den naturaliseret i Australien, Afrika og Nordamerika. I disse år trænger den frem i Sydamerika, hvor den er nået næsten frem til Magellanstrædet. Overalt foretrækker den lysåbne voksesteder med godt dræn og et højt kalkindhold. I Cevennerne findes den på tørre overdrev sammen med bl.a. Almindelig Engelsød, Almindelig Merian, Almindelig Mælkeurt, Alpe-Kugleblomst, Bibernelle, Calamintha menthifolia, Foder-Esparsette, Have-Timian, Klase-Kortlæbe, Lancet-Vejbred, Prikbladet Perikon, Rundfinnet Radeløv, Stribet Torskemund, Vellugtende Skovranke, Ægte Isop og Ægte Lavendel.[1]
- Anvendelse
Planten har et ualmindeligt højt indhold af nektar i blomsterne. Derfor er den en god foderplante for honningbier. Indholdet af kumarin medfører indre blødninger hos kreaturer, som æder planten frisk eller ensileret. Derimod er gennemtørret hø et udmærket foder for alle planteædende husdyr.
[redigér] Note
 |
Søsterprojekter med yderligere information:
|
