Hvide

For alternative betydninger, se Hvide (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Hvide)

Våben for hvideslægten tegnet 1898 af Anders Thiset

Hvide-slægten var den stærkeste adelsslægt i middelalderens Danmark efter Valdemar den Stores sejr over Svend Grathe. Det ældste kendte medlem af hvideslægten var Skjalm Hvide, der evnede at samle en flåde til hævnangreb på venderne, som havde dræbt hans bror Auden. Skjalm Hvide var fosterfader for Knud Lavard, kong Erik Ejegods søn. Skjalms søn Asser Rig blev fosterfader for Lavards søn Valdemar (senere den store).

Da Knud Lavard blev dræbt af kong Niels' søn Magnus 'Danmarks blomst' i 1147, ledte hviderne Esbern Snare, Absalon og Sune Ebbesen sammen med Knud Lavards brødre oprøret mod Niels og Magnus.

Hviderne svigtede senere deres støtte til Erik Emunes søn Sven Grathe og støttede Valdemar og Knud 6. Efter Valdemars sejr over Sven belønnedes hviderne rigt og var den dominerende magtfaktor i riget op i 1200-tallet.

Slægten fortaber sig omkring år 1300 i andre adelsslægter, men en række nulevende danskere kan føre anerne tilbage til den berømte slægt.

Litteratur

• Marianne Johansen og Helle Halding, Thi de var af stor slægt, Ebeltoft 2001. ISBN 87-89224-62-0