Hvide tirsdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Hvide tirsdag er sidste dag inden Fasten. Dagen fejredes i flere lande traditionelt med en større fest, hvor der blev spist og drukket. Karneval før Fasten er her fremstillet på maleri fra sidste halvdel af 1500-tallet.

Hvide tirsdag eller Hvidetirsdag[1] er dagen efter fastelavnsmandag og er sidste dag inden den kristne faste. På dagen spiste man i gamle dage æggesøbe (lavet af æggeblommer, sukker, hvedemel, øl og mælk[2]) med hvedebrød eller blot mælk med hvedeboller (fastelavnsboller) i. I begge tilfælde var maden hvid, og denne skik gav dagen dens navn.[1][3]

I engelsktalende lande kaldes dagen traditionelt Shrove Tuesday. Navnet er afledt af udsagnsordet shrive, der betyder at få tilgivelse for sine synder. I England og andre engelsktalende lande har dagen dog også fået det mere folkelige navn Pancake Day, fordi man her spiser pandekager.[2] I det 21. århundrede er denne skik også begyndt at brede sig til Danmark.[4]

Næste dag er Askeonsdag, som er Fastens første dag. Denne dag ofrer især katolsk kristne et af dagens måltider, og afholder sig fra kød, mejeriprodukter, æg etc.

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b "Dagene i fastelavnsugen har navne efter mad". kristendom.dk. Arkiveret fra originalen 8. februar 2013. Hentet 2011-10-29.
  2. ^ a b Hvad er hvide tirsdag? Artikel på kristendom.dk 9. februar 2016.
  3. ^ Henningsen, Gustav; Holm, Bent: artiklen fastelavn i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 30. november 2021.
  4. ^ I dag er det store Pandekagedag. Artikel på berlingske.dk 24. februar 2009.