Hvidkål

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Hvidkål ?
Hvidkål (Brassica oleracea var. capitata)
Hvidkål (Brassica oleracea var. capitata)
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Brassicales (Korsblomst-ordenen)
Familie: Brassicaceae (Korsblomst-familien)
Slægt: Brassica (Kål)
Art: Brassica oleracea

Hvidkål (Brassica oleracea var. capita) er en varietet af Have-Kål. Den er oprindeligt vildtvoksende langs Europas kyster, og planten er en af vore allerældste grøntsager.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Hvidkål består af et fast, bleggrønt hoved og en stærktsmagende tyk stok, men kålen sælges ofte uden de mørke seje yderblade.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

I Tyskland og Alsace bruges kålen i egnsretter som Sauerkraut (henholdsvis choucrôute), i Irland i Colcannon, i Frankrig i Potée og mange forskellige kålsupper. kåldolmere samt udhulede hvidkål med flæskefars, skinke og brødkrumme er gamle og udbredte bonderetter.

Hvidkål kan strimles til salat, kommes i supper og bruges i gryderetter. Kålen kan også dampes, koges, sauteres eller lynsteges, og den kan bruges i wokretter. Hvidkål har et højt indhold af C- og K-vitaminer samt fibre. Hvis kål genopvarmes, risikerer man en stærk og let syrlig kålsmag. Hvidkål smager godt sammen med gulerødder, cremefraiche, løg, kikærter, laurbær, kartofler, bacon og svinekød.

Hvidkål er i sæson næsten hele året rundt. Om sommeren fås det som sommerhvidkål, der har en let grøn farve på overfladen.