Hvirveldyr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 7. sep. 2014, 09:16 af Entropeter (diskussion | bidrag) Entropeter (diskussion | bidrag) (Har flytet henvisningen til lampretter ned under rundmundede fisk. Bruskfiskene er opdelt i tværmunde og havmus.)
Hvirveldyr
Skelet af benfisk Beryx decadactylus
Skelet af benfisk
Beryx decadactylus
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Underrige Deuterostomia
Række Chordata (Chordater)
Underrække Vertebrata (Hvirveldyr)
Klasser
Hjælp til læsning af taksobokse

Hvirveldyr (latin: vertebrata) tilhører Chordaterne. Hvirveldyrene har en rygsøjle, et akseskelet af brusk, ben eller forbenet brusk.


De fleste hvirveldyr har udviklet to par lemmer samt en hjernekasse.

Nogle hvirveldyr deler neurale kredsløb for mange forskellige typer af social adfærd. Det er undersøgt for frøer (krybdyr), fisk og mennesker. [1]

Ifølge Tree of Life web projekt ser en delmængde af hvirveldyrs hierarki sådan ud (2003)[2]:

Kilder/referencer

  1. ^ University of Texas at Austin (2012, May 31). Vertebrates share ancient neural circuitry for complex social behaviors, biologists find. ScienceDaily Citat: "...Humans, fish and frogs share neural circuits responsible for a diversity of social behavior, from flashy mating displays to aggression and monogamy, that have existed for more than 450 million years, biologists at The University of Texas at Austin found..."In these key brain regions, we found remarkable conservation of gene activity across species," said Hofmann..."
  2. ^ Tree of Life Web Project: Vertebrata, Animals with backbones

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til:

Litteraturhenvisninger

  • Nielsen, Claus: "Nyt om hvirveldyrenes oprindelse – Vender vi ryggen fremad?", Naturens Verden, nr. 6/1999, vol. 82, side 33-40.