I

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. apr. 2015, 16:14 af Cgtbot (diskussion | bidrag) Cgtbot (diskussion | bidrag) (Retter tankestreger)
Denne artikel omhandler det latinske bogstav "I". Opslagsordet har også en anden betydning, se I (band).

Tegnet I har mange betydninger:

  1. 9. bogstav i det danske alfabet
  2. Romertal for 1
  3. Pronomen (stedord) for jer, jeres
  4. Præposition (forholdsord) eller adverbium (biord) sammen med mange andre ord
  5. Kemisk tegn for iod
  6. Matematisk symbol for den Imaginære enhed
  7. Kendingsbogstav for biler fra Italien
  8. Var partibogstavet for Socialistisk Arbejderparti (SAP), se evt. Enhedslisten
  9. En norsk heavy metal-supergruppe, se I (band)

Prikken over i'et

Prikken over i'et går igen i flere sprog og stammer måske fra fransk i 11. århundrede, da prikken blev indført. Over det græske bogstav iota (ι) og over det latinske I fandtes prikken ikke. Den blev fuldstændiggørelsen af i'et, fordi den forhindrede at bogstavet forveksledes med andre.

På dansk dækker betegnelsen over det, der færdiggør en ting. Et jordbær på en lagkage kan være prikken over i'et. Det kan også betegnes som på engelsk The Final Touch. Prikken over i'et betyder mere eller mindre at man laver de sidste detaljer til produktet.

I det tyrkiske alfabet findes I med og uden prik:

  • I ı – hverken prik over det store eller det lille bogstav (eksempel Diyarbakır, prik over det første i, ikke det andet).
  • İ i – prik over både det store og det lille bogstav (eksempel İstanbul, med prik).

Se også

  • Ɨ – et I med en streg


Søsterprojekter med yderligere information: