IC2 (DSB)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se IC2. (Se også artikler, som begynder med IC2)
IC2

IC2 FP 6706 ved Sonnesgade i Aarhus
I drift 2012
Producent AnsaldoBreda Italien
Bygget i Pistoia m.fl.
Erstattede MR
Antal bygget 11 (pr. 28. feb. 2013)[1]
Antal i drift 4 (pr. 2. apr. 2013)[1]
Formation 2 vogne (MP-FP)[2]
Litrering MP 5701–5723
FP 6701–6723
Kapacitet 113 sæder[2]
Operatør DSB Danmark
Bane(r) betjent KoldingVejle
(pr. 12. nov. 2012)[3]
AalborgFrederikshavn
(fra 2013)[4]
Specifikationer
Karrosseri Aluminium
Toglængde 48 m
Vognlængde 24 m
Bredde 3,15 m
Højde 4,20 m
Gulvhøjde 1,29 m (MP-vogn)
0,60 m (FP-vogn)
Perronhøjde 0,55 m
Indgang Trin (MP-vogn)
Niveau (FP-vogn)
Døre 2
Maks. hastighed 200 km/t[2][Nb 1]
Vægt 102 t
Acceleration 1,2 m/s2[2]
Motor(er) 2 Iveco
V8-dieselmotorer
Effekt 2 x 560 kW (1500 hk)
Transmission Mekanisk
Opvarmning Klimaanlæg
Bremsesystem(er) Trykluftbremse, dynamisk bremse og magnetskinnebremse
Sikkerhedssystem(er) Dansk ATC
Koblingssystem Scharfenberg
Sporvidde 1435 mm

IC2, litreret MP, er et togsæt produceret af AnsaldoBreda for DSB. Togsættet, der består af to vogne, er i samme serie som IC4, og det er meningen, at IC2 på sigt skal kunne sammenkobles hermed. Der er computerstik ved alle sæder og flexvogn med niveaufri indstigning. IC2 er bestilt i 23 eksemplarer og er fortsat under levering fra AnsaldoBreda i Italien. Det første IC2-togsæt forlod produktionshallen i Pistoia i juni 2010.[5] Et år senere, i sommeren 2011, kom det første togsæt, MP 5704, til Danmark men overdroges først til DSB i slutningen af 2011, hvorefter driftssimuleringen påbegyndtes.

Ligesom IC4-togene er også IC2 forfulgt af leveringsvanskeligheder, og i oktober 2011 - da det første togsæt endnu ikke var overdraget til DSB - konkluderede Atkins, at IC2-programmet burde stoppes, men ifølge DSB var det ikke juridisk muligt at komme ud af kontrakten. De 23 IC2-togsæt skulle ifølge det økonomiske og juridiske forlig i 2009 mellem DSB og AnsaldoBreda være leveret inden udgangen af 3. kvartal 2012, hvilket efterfølgende justeredes til juni 2013.[6] Ifølge DSB skyldes de forsinkede leverancer mangel på komponenter hos AnsaldoBredas underleverandører.[7]

IC2 sattes i drift den 12. november 2012 mellem Kolding og Vejle.[3] I december 2012 kørte to IC2-togsæt endvidere sammenkoblede for første gang i almindelig drift,[8] og samme måned indgik DSB og AnsaldoBreda aftale om slutleverancerne, der bl.a. indebærer, at det sidste IC2-togsæt skal leveres ultimo oktober 2013. Sker det ikke, kan DSB annullere resten af ordren.[9] Ifølge DSB forventes IC2 indsat mellem Aalborg og Frederikshavn i løbet af 2013.[4]

Indholdsfortegnelse

Baggrund [redigér]

Finansudvalget gav i november 2000 tilslutning til at anskaffe 90-100 IC4-togsæt, men der bestiltes kun 83. I sammenhæng med anskaffelsen af mindre tog til Odense-Svendborg banen var der ifølge DSB imidlertid både driftsmæssige og økonomiske fordele ved at konvertere bestillingen til 23 tovognstog, navnlig fordi tovognstog er særligt velegnede til strækninger og tidspunkter med et begrænset antal passagerer. I november 2002 bestilte DSB på denne baggrund 23 IC2-togsæt til levering i 2004-2005 som et tillæg til kontrakten om IC4-togene, hvoraf ni togsæt skulle indsættes mellem Odense og Svendborg og 14 togsæt skulle indsættes i fjerntrafikken.[10]

Ved kontraktindsgåelsen var det endvidere forudsat, at IC2 skulle kunne kobles sammen med IC4-togene med mulighed for at dele toget op på turen gennem landet, så IC2-togsættene kunne fortsætte på andre strækninger. Dermed ville der i stadig større omfang kunne tilbydes rejser uden togskift, sådan som DSB lagde op til i planen Gode Tog til Alle.[11]

Teknik, design og indretning [redigér]

IC2 deler teknik og design med IC4 og er således udrustet med to højtydende og energieffektive V8-dieselmotorer fra Iveco, der i alt yder 1120 kW med common rail direkte indsprøjtning. Ligesom IC3 og IC4 er vognkasserne bygget af aluminium, og de fast sammenkoblede vogne er monteret på en fælles bogie.

Designet er resultatet af et samarbejde mellem DSB's designteam – med vægt på nordiske designtraditioner – og det italienske designfirma, Pininfarina, der bl.a. er kendt for at designe Ferrarisportsvogne. Som følge af togets design kan der ikke etableres gennemgang mellem flere sammenkoblede togsæt.

Indvendigt er toget primært indrettet med sæder vis a vis og i flyopstilling. Der er elektronisk pladsreservationssystem og internet. IC2 har to toiletter svarende til et toilet for hver 50 passagerer ved 100 % belægning, hvilket er gunstigere end i IC4 og IC3, der er udrustet med et toilet for henholdsvis hver 68 og 72 passagerer.

Atkins-rapporten (2011) [redigér]

For at afdække hvordan driftskvaliteten på IC4-togene kunne forbedres og hvilke yderligere tiltag, der kunne iværksættes for at få det optimale ud af IC4-togene bestilte Transportudvalget i maj 2011 en rapport fra Atkins. I rapporten konkluderede Atkins bl.a., at IC2-projektet burdes stoppes, fordi der var risiko for, at IC2-leverancen - der på daværende tidspunkt slet ikke var påbegyndt - ville have en ugunstig indflydelse på IC4-programmet pga. afledt ledelsesfokus kombineret med konkurrerende behov for resurser og teknisk ekspertise.[12] DSB oplyste efterfølgende, at man havde undersøgt muligheden hos AnsaldoBreda for at ophæve IC2-kontrakten, men at det ikke var juridisk muligt at komme ud af kontrakten.[13]

Fra et teknisk perspektiv kan argumenteres for, at IC2-programmet bør standses. Imidlertid er vi klar over, at der kan være sunde legale, kommercielle og operationelle årsager til at fortsætte projektet.[14]
 
— Atkins-rapporten (oktober 2011)

Driftssimulering [redigér]

DSB modtog tilladelse fra Trafikstyrelsen den 3. maj 2012 til driftssimuleringskørsel uden passagerer til togsættet MP 5704. Driftssimuleringen startede den 29. maj 2012 for at afdække eventuelle tekniske fejl og foregik bl.a. ved, at togsættet havde 14,5 ton vand om bord for at efterligne en tur med passagerer i myldretiden. Den 25. juli 2012 modtog DSB tilladelse til driftssimuleringskørsel for yderligere fire togsæt, hvorefter det var muligt at teste togene i sammenkoblet kørsel.[7]

Set fra lokoførerperspektiv er IC2 og IC4 meget identiske at køre. Én enkelt forskel springer dog i øjnene: IC2 synes at reagere en lille smule hurtigere på impulserne fra førerrummet. Derudover er den positive nyhed, at man som lokofører bliver konfronteret med langt færre fejlmeldinger, end det var tilfældet med IC4-materiellet.[15]
 
— Testfører Jakob Griffel (juni 2012)

Leverancesituation og indsættelsesplan [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: IC2's leveringsoversigt.

Det første IC2-togsæt skulle oprindeligt være i drift i slutningen af 2004.[11] Mens de første IC4-tog sattes i drift i 2007, var det først i juni 2010, at det første IC2-togsæt forlod produktionshallen i Italien.[5] Det første togsæt, MP 5704, kom til Padborg den 19. juli 2011 med henblik på bl.a. ATC-test[16][17] men overdroges først formelt til DSB i november samme år. Pr. 9. oktober 2012 var i alt 8 IC2-togsæt leveret til DSB, hvoraf de 6 havde tilladelse til driftssimulering.[18]

IC2 sattes i drift den 12. november 2012 mellem Kolding og Vejle, da det første tog afgik fra Kolding kl. 12.53. Frem til den 9. december 2012 kørte op til to togsæt fem daglige afgange mandag-fredag.[3] Endvidere indsættes op til fire IC2-togsæt i drift mellem Aalborg og Frederikshavn i løbet af 2013.[4]

Ifølge DSB har AnsaldoBreda store udfordringer med at få komponenter til at færdigbygge togsættene og endvidere koordineringsproblemer i deres interne produktionslinjer specielt med værkstedet i Reggio. I efteråret forventedes det, at 10-12 togsæt var leveret i december 2012, hvorefter de resterende togsæt leveres i løbet af 2013.[7]

Driftsstabilitet [redigér]

2012 [redigér]

Ifølge DSB var driften med IC2 i december 2012 ikke tilfredsstillende. Der blev kørt 1275 km med 7 tekniske hændelser og 2 nedbrud svarende til 182 km mellem hændelser og 637 km mellem nedbrud. Fejltyperne udgjorde problemer med dør- og skydetrin, Power Pack (motorsystemet) og IDU (computersystemets datadiagnoseenhed, integrated diagnostic unit).[4][19]

I december 2012 gennemførtes 124 ud af 230 planlagte afgange med IC2 svarende til 54 % fordelt på 25 % i uge 49, 52 % i uge 50 og 62 % i uge 51.[4] For de gennemførte afgange i december 2012 var rettidigheden 96 % og pålideligheden 98 %.[1]

2012 Uge 49 Uge 50 Uge 51
Antal togafgange planlagt[4] 20 105 105
Antal togafgange leveret[4] 5 54 65

2013 [redigér]

I perioden 15. januar - 28. februar 2013 var målsætningen tre togsæt klar til drift hver dag inkl. rotationskørsel. I samme periode var det faktiske antal tog leveret til driften mellem 0 (16. - 24. januar) og 4 (den 15. og 29. januar samt 25. og 26. februar 2013).[1] I januar 2013 kørte IC2-togene 3527 km i drift mellem tekniske hændelser, der forsinkede toget med mere end 5 minutter. I februar 2013 forbedredes niveauet til 10.802 km. I januar 2013 var der et nedbrud for hver 17.634 km i drift, som indebar, at et tog måttes tages ud af drift. I februar 2013 var der ingen nedbrud. Fejltyperne på togene i januar og februar 2013 relaterede sig til dør- og skydetrin, klimaanlægget, motorernes power pack og IDU-skærmen i førerrummet.[1]

2013 Januar[1] Februar[1]
Planlagt produktion (km)[Nb 2] 16.802 15.176
Faktisk produktion (km) 14.850 20.417
Faktisk produktion
daggennemsnit (km)
479 658
Rettidighed (%) 96,1 98,3
Pålidelighed (%) 98,1 98,9
Km mellem nedbrud 17.634 Ingen nedbrud
Km mellem hændelser 3527 10.802

Milepæle [redigér]

Uddybende Uddybende artikel: IC2's (DSB) tidslinje.
  • 2011: Det første togsæt, MP 5704, kom til Danmark hen over sommeren med henblik på indledende tests og overdroges til DSB i slutningen af året.
  • 2012: I maj fik DSB tilladelse til at driftssimulere det første togsæt, og i november indsattes IC2 i almindelig drift.

Se også [redigér]

Fodnoter [redigér]

  1. IC2's maksimale hastighed på 200 km/t forventes udnyttet fra 2018. Indtil da er den maksimale hastighed på de danske skinner 180 km/t. Siden indsættelsen i november 2012 har togets maksimale hastighed i drift dog været begrænset til 160 km/t som følge af IC4's bremsesag.
  2. Eftersom DSB i januar og februar 2013 medregnede materielkørsel (dvs. kørsel uden passagerer) i den faktiske produktion men ikke i den planlagte produktion, er det ikke muligt at se, hvor stor en del af den planlagte passagerdrift, der rent faktisk gennemførtes.

Referencer [redigér]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 Statusrapport 28. februar 2013 | Folketingets Transportudvalg Den 11. april 2013. Hentet den 3. maj 2013
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 DSB, tog i drift | DSB.dk Litra MP-FP Hentet den 9. november 2012
  3. 3,0 3,1 3,2 IC2 nu med passagerer | Jernbanen.dk forum Hentet den 9. november 2012
  4. 4,0 4,1 4,2 4,3 4,4 4,5 4,6 Statusrapport 31. december 2012 offentliggjort den 23. januar 2013 | Folketingets Transportudvalg Hentet den 25. januar 2013
  5. 5,0 5,1 Første IC2 har forladt produktionen | Myldretid.dk Hentet den 2. januar 2013
  6. Statusrapport for IC4-programmet, juni 2012 | Folketinget
  7. 7,0 7,1 7,2 Statusrapport 31. juli 2012 offentliggjort den 17. september 2012 | Folketingets Transportudvalg
  8. Jernbane.net Hentet den 2. januar 2013
  9. DSB og AnsaldoBreda indgår aftale om slutleverance af IC4 og IC2 | DSB.dk Hentet den 18. december 2012
  10. DSB køber 23 IC2-togsæt |Politiken.dk Hentet den 19. november 2012
  11. 11,0 11,1 DSB bestiller nye tog til 800 mio. kr. | DSB.dk Hentet den 19. november 2012
  12. Atkins-rapporten side 38 Hentet den 19. november 2012
  13. DSB er enig i IC4-undersøgelses konklusioner | DSB.dk Hentet den 19. november 2012
  14. Atkins-rapporten side 4 Hentet den 19. november 2012
  15. DSB simulerer IC2-passagerkørsel med 14 ton vand om bord | Ingeniøren.dk Hentet den 19. november 2012
  16. IC4-togenes lillesøster testes nu i Danmark | Ingeniøren.dk Hentet den 9. november 2012
  17. Første IC2 i Danmark | Jernbanen.dk forum Hentet den 9. november 2012
  18. Præsentation fra mødet mellem Transportudvalget og DSB offentliggjort den 25. oktober 2012, side 17 | Folketinget.dk Hentet den 8. november 2012
  19. Hvert femte IC4 bukker under for dansk vintervejr | Ingeniøren.dk Hentet den 29. januar 2013

Eksterne henvisninger [redigér]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: