IEEE 802.11

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

IEEE 802.11, også kendt under navnet Wi-Fi, betegner en gruppe trådløs (wireless) LAN/WLAN standarder udviklet af arbejdsgruppe 11 i IEEE LAN/MAN Standards Committee (IEEE 802). Termen 802.11x betegner også rettelser i standarden. Navnet IEEE 802.11 bruges også som reference til den originale 802.11 (1997) standard, som nu af nogle omtales som "802.11 legacy". For at se anvendelsen af disse standarder se Wi-Fi.

802.11 familien omfatter ind til flere luftbårne modulations teknikker der alle benytter samme basis protokol. De mest benyttede teknikker er defineret b/g og er ændringer i den originale 802.11 standard; sikkerheden var oprindelig meget dårlig, men blev senere bedre med 802.11i standardens indførelse og efter statslige- og lovgivningsmæssige ændringer. 802.11n er en ny multi-streaming modulation teknik der senest er blevet udviklet; standarden er stadig under udvikling selvom mange produkter er ude med 802.11n standarden placeret i bl.a. nogle Apple-produkter.

Andre standarder i familien (c-f, h,j) er service rettelser eller forbedringer til tidligere standarder. 802.11b var den første bredt accepterede trådløse netværksstandard, og er senere blevet fulgt af 802.11g og siden 802.11n.

802.11b og 802.11g standarder bruger 2.4 GHz (gigahertz) båndet. På grund af dette valg af frekvensbånd kan netværket blive forstyrret af andet elektronisk udstyr så som mikrobølgeovne, trådløse telefoner, bluetooth enheder og andre ting der bruger dette frekvensbånd. 802.11a standarden bruger et 5 GHz bånd, der er mere fri for støj. 802.11a enheder bliver ikke forstyrret af andre enheder, der kører på 2.4 GHz båndet.

Kilder[redigér | redigér wikikode]