IKEA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
IKEA
Virksomhedsinformation
Selskabsform Besloten vennootschap met beperkte aansprakelijkheid Rediger på Wikidata
Brancher Detailhandel, fabrikation, design Rediger på Wikidata
Grundlagt 28. juli 1943 Rediger på Wikidata
Grundlægger Ingvar Kamprad Rediger på Wikidata
Etableringssted Älmhult, Sverige Rediger på Wikidata
Hovedsæde Delft, Holland Rediger på Wikidata
Produkter Flatpakkede møbler[1], sofa, møbel, køkkenudstyr, madras, hvidevarer, interiørdekorasjon[2], linens[3] Rediger på Wikidata
Regnskab
Omsætning EUR 29 mia. (2023) Rediger på Wikidata
Resultat EUR 2 mia. (2023) Rediger på Wikidata
Aktiver EUR 23 mia. (2023) Rediger på Wikidata
Organisation
Antal ansatte
 219.000 (2023) Rediger på Wikidata
Eksterne henvisninger
Virksomhedens hjemmeside Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.
Lande med IKEA-butikker:      Nuværende butikker      Fremtidige butikker      Tidligere butikker      Ingen aktuelle planer
Det første IKEA-varehus i den svenske by Älmhult, som det ser ud i dag.

IKEA (dannet af ordene Ingvar Kamprad Elmtaryd Agunnaryd) er en international forretningskæde der sælger boligartikler. Virksomheden blev grundlagt i Sverige i 1943 af Ingvar Kamprad. Det første varehus blev åbnet i 1958 i den svenske by Älmhult. Forretningskæden ledes i dag af en nederlandsk fond, men kontrolleres fortsat af familien Kamprad. I 2011 havde IKEA 131.000 medarbejdere,[4] og i 2018 havde 208.000 . [5] I januar 2018 omfattede IKEA i 393 varehuse i 48 lande [6]

IKEAs kendetegn og koncept[redigér | rediger kildetekst]

IKEA's møbler er kendetegnet ved, at køberen ofte selv skal samle dem. Dermed spares penge og lagerplads, fordi møblerne fylder mindre, og de er samtidig nemmere at transportere hjem. Idéen med at sælge møblerne som samlesæt har bredt sig til mange andre møbelkæder. IKEA er kendt for at have et bredt udvalg, der går fra helt skrabede discount-ting, der sælges meget billigt, til kvalitetsbetonede designermøbler, der dog stadig ligger i den billige ende.[kilde mangler]

IKEA's butikker er særlige ved at være meget store og ligge i større byers udkant. Varehusene består af dels en showroom-agtig del hvor møblerne er opstillet (færdigsamlet) enkeltvis eller i større indretninger af stuer, soveværelser, børneværelser, køkkener etc., dels af et stort lager, hvor kunderne selv henter de ønskede møbler. Butikkerne har også en stor afdeling med småting til hjemmet, en restaurant, en fastfood-bar, en butik med svenske fødevarer, samt en "Rodebutik" (hvor der sælges 2. sorteringsvarer).

Navnets oprindelse[redigér | rediger kildetekst]

Navnet IKEA er et akronym:

  • I = Ingvar
  • K = Kamprad
  • E = Elmtaryd (den landsby, hvor Kamprad voksede op; i dag staves den Älmtaryd)
  • A = Agunnaryd (det sogn, som Älmtaryd ligger i)

Tilfældigvis[kilde mangler] falder dette sammen med det græske ord for hjem samt det finske ord for korrekt/rigtigt.[kilde mangler]

Ejerforhold[redigér | rediger kildetekst]

Et privat nederlandsk firma, Ingka Holding, ejer 207 af 235 IKEA-forretninger (2006-tal). Dette firma ejes fuldstændigt af en nederlandsk fond, Stichting Ingka, efter at Ingvar Kamprad i 1982 overdrog sine IKEA-aktier. I 1986 blev IKEA organisationen delt op i tre separate organisationer:[7] Inter IKEA Group, INGKA Group og IKANO Group, hvoraf sidstnævnte er "IKEA-banken", Ikano Bank. Stichting Ingka har været anset som verdenens største fond, hvis værdi blev sat til 28 milliarder euro i 2006. Fonden styres af en fem mand stor komité, med Johan Kuylenstierna som formand. IKEA-varemærket ejes af et andet nederlandsk selskab, Inter IKEA Systems, der ikke er en del af Ingka Holding-gruppen. Inter IKEA Systems ejes derimod af Inter IKEA Holding i Luxembourg, og dette firma ejes igen af et firma med samme navn i de Nederlandske Antiller, der øjensynligt ejes af Kamprad-familien. Inter IKEA tjener sine penge gennem franchising-afgifter, først og fremmest fra Ingka Holding. I 2004 betalte Ingka Holding-gruppen 631 millioner til Inter IKEA-gruppen, som tjente 225 millioner euro før skat efter at have fratrukket 590 millioner euro til "udgifter". Disse udgifter er tilsyneladende til et luxemborgsk selskab ved navn I.I. Holding, der øjensynligt kontrolleres af Kamprad-familien. I 2004 betalte de to selskabsgrupper blot 19 millioner euro i skat ud af en fortjeneste på 553 millioner euro, hvilket fik The Economist til at skrive at Kamprad-familien er omhyggelige i deres bestræbelser på at undgå skat.[8]

På baggrund af IKEA's skattepraksis var IKEA-gruppen i 2007 nomineret til organisationen Bernerdeklarationens globale pris Public Eye.[9] IKEA selv angiver uafhængighed og en langsigtet tilgang som baggrund for den komplicerede selskabsstruktur.[10]

Markedsføring[redigér | rediger kildetekst]

IKEA-kataloget[redigér | rediger kildetekst]

Hovedartikel: IKEA-katalog.

IKEA-kataloget (svensk: Ikea-katalogen) var et katalog, der årligt blev udgivet af IKEA. Kataloget blev første gang offentliggjort på svensk i 1951,[11] og ansås for at være det primære marketingsværktøj for firmaet. I 2004 optog kataloget 70% af IKEA's årlige marketingbudget.[12] På verdensplan blev ca. 208 millioner eksemplarer af kataloget trykt i regnskabsåret 2013, hvilket er mere end det dobbelte af antallet af bibler, forventede at blive trykt i samme periode.[13]

2013-udgaven blev udgivet i 43 lande.[13] 2010-udgaven blev udgivet på 30 sprog.[14]

I 2019 stoppede kataloget med at blive husstandsomdelt, men kunne stadig fås i begrænset oplag i varehusene og fra december 2020 meddelte IKEA, at man ville stoppe produktionen helt, grundet stigende internethandel.[15][16]

IKEA i verden[redigér | rediger kildetekst]

Land Startår Første varehus Antal Noter
Sverige Sverige 1958 Älmhult 18 Sverige har det største IKEA i verden ved Stockholm (56.301 m²), og det nordligste i Haparanda.
Norge Norge 1963 Oslo 6 Der planlægges at bygge et varehus ved Larvik på mellem 60.000 og 80.000 m².
Danmark Danmark 1969 København 6[17] Det første IKEA i Danmark åbnede i Ballerup og blev flyttet til Taastrup i 1979.
Schweiz Schweiz 1973 Zürich 7 Første IKEA udenfor Skandinavien.
Tyskland Tyskland 1976 Bremen 46 Tyskland er IKEA's største marked og ved Berlin er der hele 4 varehuse.
Østrig Østrig 1977 Wien 7
Singapore Singapore 1978 Singapore 2 Første IKEA udenfor Europa.
Canada Canada 1979 Calgary 11 Første IKEA vest for Greenwichmeridianen.
Island Island 1981 Reykjavik 1
Spanien Spanien 1981 Las Palmas 15 Der er 11 varehuse på fastlandet og 2 på henholdsvis Kanariske Øer og Balearerne.
Holland Holland 1978 Sliedrecht 13 Det første varehus i Sliedrecht lukkede i 2006.
Frankrig Frankrig 1983 Paris 28 Med hele 7 varehuse er Paris den by i verden med flest IKEA'er.
Saudi-Arabien Saudi-Arabien 1983 Jeddah 3
Kuwait Kuwait 1984 Kuwait City 1
Belgien Belgien 1984 Bruxelles 7
USA USA 1985 Philadelphia 37
Australien Australien 1986 Perth 5 Første IKEA syd for ækvator.
Storbritannien Storbritannien 1987 Manchester 18
Italien Italien 1989 Milano 18 9. marts 2011 åbner det 19. varehus i Catania på Sicilien.
Ungarn Ungarn 1990 Budapest 2
Tjekkiet Tjekkiet 1991 Prag 4
Forenede Arabiske Emirater Forenede Arabiske Emirater 1991 Dubai 2
Polen Polen 1992 Warszawa 8 Der er planer om 4 varehuse mere indtil 2014.
Slovakiet Slovakiet 1992 Bratislava 1 Der er planer om 2 varehuse mere.
Hongkong Hongkong 1993 Hong Kong 3
Finland Finland 1996 Helsinki 4 Der er planer om 2 varehuse mere i Kuopio og Vaasa.
Malaysia Malaysia 1996 Kuala Lumpur 1
Kina Kina 1998 Beijing 8
Taiwan Taiwan 1998 Taipei 4
Rusland Rusland 2000 Moskva 12 Der er 3 varehuse mere undervejs i Samara, Omsk og Ufa.
Grækenland Grækenland 2001 Thessaloniki 5 Der er planer om 3 varehuse mere.
Israel Israel 2001 Tel Aviv 2 Det første varehus brændte den 5. februar 2011. Der er planer om endnu et IKEA ved Haifa.
Portugal Portugal 2004 Lissabon 3
Tyrkiet Tyrkiet 2005 Istanbul 4
Japan Japan 2006 Tokyo 5 IKEA startede oprindeligt i Japan i 1974 som et joint-venture med et lokalt stormagasin, men lukkede for sine aktiviteter i 1986.
Rumænien Rumænien 2007 Bukarest 1 Der er planer om 7 varehuse mere.
Cypern Cypern 2007 Nicosia 1
Irland Irland 2009 Dublin 1
Dominikanske Republik Dominikanske Republik 2010 Santo Domingo 1
Bulgarien Bulgarien 2011 Sofia 0 Forventet åbning sidst i 2011.
Thailand Thailand 2011 Bangkok 1 2017
Marokko Marokko 2015 Casablanca 1 1 varehus og 1 POP UP store

Better Shelter[redigér | rediger kildetekst]

IKEA har markedsført et 17,5 kvm. flytbart boligmodul, som UNHCR og andre flygtningeorganisationer har brugt som byggeklodser i flygtningelejre i bl.a. Grækenland. Better Shelter modtog London Design Museums pris Beazley design of the year 2016.[18]

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ https://faktalink.dk/titelliste/ikea
  5. ^ https://www.ikea.com/dk/da/this-is-ikea/about-us/ikea-fakta-og-tal-2018-pubfd3597c1
  6. ^ IKEA verdenskort
  7. ^ "Milestones in Our History - Inter IKEA Group". Arkiveret fra originalen 23. november 2016. Hentet 19. maj 2017.
  8. ^ "Flat-pack accounting". The Economist. 11. maj 2006.
  9. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 30. marts 2007. Hentet 30. marts 2007.
  10. ^ "about the IKEA Group". Arkiveret fra originalen 11. december 2008. Hentet 2. september 2009.
  11. ^ "IKEA Catalogue printable facts" (PDF). IKEA United Kingdom. september 2003. Arkiveret fra originalen (PDF) 2. september 2012. Hentet 29. august 2007.
  12. ^ "IKEA student info". IKEA United Kingdom. Arkiveret fra originalen 22. juni 2004. Hentet 29. august 2007.
  13. ^ a b Hansegard, Jens (23. august 2012). "IKEA's New Catalogs: Less Pine, More Pixels". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 2. september 2012. Hentet 2. september 2012.
  14. ^ "Sustainability Report 2011" (PDF). IKEA. 2011. Arkiveret fra originalen (PDF) 31. august 2012. Hentet 2. september 2012.
  15. ^ Træholt, Frederikke (5. august 2019). "Overgik biblen: Ikea dropper sit verdenskendte katalog". Finans.dk. Hentet 8. december 2020.
  16. ^ Ringstrom, Anna (7. december 2020). "IKEA turns the page on catalogue after seven decades". theguardian.pe.ca. Hentet 8. december 2020.
  17. ^ "IKEA varehuse og IKEA Planning Studio - oversigtsside - IKEA". IKEA. Hentet 2023-08-22.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
  18. ^ The Guardian 27/1 2017 Why IKEA Refugee Sheler won Design of the Year (hentet 2017-01-27)
Denne artikel er mærket geografiske koordinater mangler og der er defineret et hovedkvarter
Pt. kan skabelonen, som sættes denne besked, ikke håndtere geografiske koordinater på et hovedkvarter. Men der arbejdes på sagen. Du kan hjælpe ved at indsætte koordinater i wikidata.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=IKEA&oldid=11669798"