IRA

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se IRA (flertydig). (Se også artikler, som begynder med IRA)

IRA (Irish Republican Army – den irske republikanske hær). Oprindelig den irske oprørsbevægelse som kæmpede mod det britiske overherredømme. Efter Irland fik selvstyre, dannede dele af IRA grundstammen i den irske hær. Den oprindelige organisation blev i 1969 splittet i to.

IRA blev grundlagt efter påskeoprøret i 1918 af Michael Collins og blev hurtigt den primære organisation i den irske frihedskamp mod Engelsk overherredømme. IRA spillede en afgørende rolle i frihedskrigen mod Storbritannien 1918-21 og splittedes herefter i en fløj der accepterede delingen af Irland og i en anden der fasthold kravet om et samlet irland under én regering. En blodig borgerkrig endte med opretholdelsen af Irlands deling.

IRA fortsatte med at eksistere som en primært nordirsk organisation, ved en splittelse i slutningen af 1960'erne blev IRA nedlagt og andre organisationer dannet ud fra udbryder grupper, det var Det Officielle IRA hvor de oprindelige IRA medlemmer meldte sig ind og Det Provisoriske IRA (PIRA) som var størst og forsøgte at tage den rolle som IRA havde haft inden anden verdenskrig.

I 1990'erne og begyndelsen af 2000 indgik PIRA i en ofte afbrudt fredsproces med Storbritannien for at finde en politisk løsning på det nordirske spørgsmål. Man nedlagde som et resultat heraf i 2005 den væbnede kamp og har siden under overvågning af den tidligere finske præsident Martti Ahtisaari og generalsekretær for ANC i Sydafrika, Cyril Ramaphosa, destrueret alle våben.

PIRA og deres politiske overbygning Sinn Fein har i tætte forhandlinger med den engelske regering under forrige PM Tony Blair, skiftende irske premierministre og ledere af de loyalistiske organisationer forhandlet en fredsordning som dels giver den irske republik medindflydelse i Nordirland og dels åbner for en fremtidig sammenslutning mellem Nord- og Sydirland, efter folkeafstemning.

Efter fredsslutningen og en række succesfulde valg til forsamlingen i Nordirland udgør den republikanske bevægelse nu den ene halvdel af Nordirlands regering og er i tæt samarbejde med de tidligere modstandere blandt loyalisterne.

Siden fredsslutningen i 1997 er IRA's rolle som væbnet organisation ophørt og i stedet repræsenteres den republikanske bevægelse udelukkende af dens politiske gren Sinn Fein, som ved de seneste valg er gået frem i både Nordirland og i Eire, Den Irske Republik. I dag er Sinn Fein det tredjestørste parti i hele Irland og det næststørste i Nordirland.

Udbrydergrupper[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]