ITF-verdensmesterskab
International Tennis Federation (ITF) har siden 1978 en gang om året udpeget ITF-verdensmestre[1] baseret på spillernes resultater i løbet af året, herunder grand slam-turneringerne, de ugentlige turneringer på ATP Tour og WTA Tour, holdturneringerne Davis Cup og Billie Jean King Cup samt (i olympiske år) det olympiske mesterskab i tennis. For seniorernes vedkommende blev der i begyndelsen kåret to verdensmestre hvert år – en i herresingle og en i damesingle. I 1996 blev singletitlerne suppleret med to doubletitler – en i herredouble og en i damedouble. Der er ikke blevet kåret ITF-verdensmestre i mixed double i denne kontekst.
Samtidig med seniortitlerne indførtes også to VM-titler for juniorer – en i drengesingle og en i pigesingle. I 1982 blev disse suppleret med titler i drenge- og pigedouble. Siden 2004 har de to titler for hvert køn været fusioneret, således at der nutildags årligt kåres én dreng og én pige som juniorverdensmestre.
Siden 1991 er der endvidere kåret ITF-verdensmestre i kørestolstennis.
Senior[redigér | rediger kildetekst]
International Tennis Federation's (ITF) valg af herresingleverdensmester i tennis er generelt blevet bifaldet af tennisfans og -medier, bortset fra i 1990, hvor udnævnelsen af Ivan Lendl blev kritiseret af de, som hævdede at ITF straffede Stefan Edberg for sin kritik af Grand Slam Cup.[2] Det år kårede Association of Tennis Professionals Edberg som "Player of The Year", hvilket var i overensstemmelse med ranglisten, og Tennis Magazine i Frankrig rangerede Edberg som nr. 1 foran Andre Agassi og med Lendl på tredjepladsen. I de andre tilfælde, hvor ITF valgte en mester, der heller ikke sluttede som nr. 1 i verden på ranglisten, f.eks. i 1978 (Jimmy Connors sluttede som nr. 1 på ranglisten), 1982 (John McEnroe) og 1989 (Lendl), har valget været mindre kontroversielt.
De kvindelige ITF-verdensmestre har i følgende år ikke stemt overens med nr. 1 på verdensranglisten (verdensranglistens førende spiller nævnt i parentes): 1978 (Martina Navratilova), 1994 (Steffi Graf), 2001 (Lindsay Davenport), 2004 (Lindsay Davenport), 2005 (Lindsay Davenport), 2011 (Caroline Wozniacki), 2012 (Victoria Azarenka), 2017 (Simona Halep) og 2023 (Iga Świątek).
Single[redigér | rediger kildetekst]
Double[redigér | rediger kildetekst]
Junior[redigér | rediger kildetekst]
1978-2003[redigér | rediger kildetekst]
Single[redigér | rediger kildetekst]
Double[redigér | rediger kildetekst]
Siden 2004[redigér | rediger kildetekst]
Kørestolstennis[redigér | rediger kildetekst]
| ITF-verdensmestre i quad-kørstolstennis | ||
| År | Mænd | |
|---|---|---|
| 2017 |  David Wagner
| |
| 2018 |  Dylan Alcott
| |
| 2019 | Dylan Alcott (2)
| |
| 2020 | Ingen mester pga. COVID-19-pandemien | |
| 2021 | Dylan Alcott (2)
| |
| 2022 |  Niels Vink
| |
| 2023 | Niels Vink (2)
| |
Se også[redigér | rediger kildetekst]
Kilder / eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
Noter[redigér | rediger kildetekst]
- ^ "ANNUAL ITF WORLD CHAMPIONS AWARDS" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 18. januar 2012. Hentet 16. september 2013.
- ^ Tennis Magazine (Frankrig), Febr. 1991, udg. nr. 179. I tidsskriftet lød det: "'On' a choisi de sanctionner un champion qui n'avait pas craint d'avouer publiquement le peu d'importance qu'il accordait à la Coupe du Grand Chelem, la fameuse invention de la FIT pour 'casser' l'ATP Tour." (dansk: "'En' har valgt at sanktionere en mester, som ikke havde frygtet offentligt at vedgå, at han anså Grand Slam Cup, den famøse ITF-opfindelse som et 'afbræk' i ATP Tour, som værende af lille betydning."