Ib Schønberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Ib Schønberg
Født 23. oktober 1902
København, Danmark
Død 24. september 1955 (52 år)
Skodsborg, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Aktive år 1922-1955
Ægtefælle(r) Lisbeth Hammer (1924-1955, hans død)
Beskæftigelse Skuespiller,

Ib Christian Albert von Cotta Schønberg (kaldet Ibbermand) (23. oktober 1902 i København24. september 1955 i Skodsborg) var en folkekær dansk skuespiller. Søn af en farmaceut og gift med skuespiller Astrid Inger Lisbeth Hammer, kaldet "Dukse" (1902-83).

Gennem et kvart århundrede ved især tonefilm og revy skabte han sig en position som en uhyre elsket skikkelse i det offentlige liv – herunder som flittig deltager ved mange premierer, som konferencier for shows, arrangør af velgørenhedsforestillinger og gavmild med interviews i aviserne om sine ideer og engagementer.

Schønbergs runde korpus stod ofte i skærende kontrast til hans underspillede, lavmælte spillestil. Med ganske stille eller hviskende stemme kunne han fylde både lærredet og øjeblikket med stærke undertoner af kærlig omsorg, dyrekøbt livsvisdom, ydmyg skamfuldhed eller ætsende foragt for uretten.

Tilsyneladende ubesværet gik han ind og ud af utallige roller som enten uegennyttig og godtroende, arrogant kyniker, nedtrykt undermåler eller vennesæl, udadvendt humørspreder. Et af hans særlige talenter var evnen til at fremstille en 'gigant på lerfødder' – øjensynligt solide, magtfulde typer – sympatiske eller det modsatte – som derefter gik i gradvis opløsning.

Med sit særdeles høje aktivitetsniveau, sit letbevægelige humør og en ofte hurtigt forbigående interesse for sine aktuelle projekter, var han som født til et liv ved filmen – og da han først havde fundet sin plads hér, spillede han kun mere lejlighedsvise roller på teatret.

Privatlivet[redigér | redigér wikikode]

Ib, der var søn af exam. pharm. Even Frederik Johannes Schønberg (1852-1915) og hustru Christiane (Jane) Nielsine Østrup (1860-1953) - og fætter til skuespilleren Birger von Cotta-Schønberg, kom på handelskursus og tog afgangseksamen fra Påhlmans Handelsakademi i 1918.

Ib Schønberg blev fascineret af teaterverdenen, og efter handelsafgangseksamen kom han ind på Sønderborg Teater. Ib Schønberg fik stor støtte fra hjemmefronten. I marts 1924 var han blevet gift med skuespillerinden Lisbeth Hammer, som han mødte hos Gerda Christophersens Teaterselskab to år tidligere. Parret blev ni måneder efter brylluppet forældre til sønnen Bent – deres eneste barn

Teater, revy og cirkus[redigér | redigér wikikode]

Schønberg debuterede i efteråret 1919 som den gamle greve i Herren ser dine vejeSønderborg Teater hos Holger Rasmussen. Året efter fik han sin københavnerdebut på Sønderbro Teater i "Den sorte panter". Og op gennem 1920'erne turnerede han i provinsen med bl.a. Gerda Christophersens og Otto Jacobsens teaterselskaber. Han udfoldede sit komiske talent i bl.a. Apollo-revyerne og i Cirkusrevyen (som han også ledede i tre sæsoner i sine sidste leveår) og medvirkede i komedier, operetter og skuespil på bl.a. Det Ny Teater (meddirektør 1934-37) og Nørrebros Teater. I nogle år fra 1945 drev han sit eget Cirkus Ib i Fælledparken. Hans dramatiske gennembrud som seriøs skuespiller skete i rollen som den almindelige gennemsnitsmand i Soyas stykke Hvem er jeg?, som fra tilskuerpladsen rejste sig blandt publikum for at gå op på scenen og lade sig psykoanalysere.[1]

Stumfilm[redigér | redigér wikikode]

Schønberg fik sin debut på det hvide lærred i 1922 med en mindre rolle som munk i Benjamin Christensen's gyser/dokumentar Heksen. Senere havde han mindre roller også i to Fy og Bi-film: Filmens helte (1928) og Pas paa Pigerne (1930).

Tonefilm[redigér | redigér wikikode]

Schønberg medvirkede i 111 tonefilm, og det var herigennem, han nåede det helt store publikum. I løbet af 1930'erne etablerede han sig som en folkekær skuespiller og høstede med sit joviale og runde ydre sine største succeser i komedieroller, fx som den rare betjent i Panserbasse (1936) og den forvekslede biskop i Biskoppen (1944).

Gavmild med sit talent og sin folkelige popularitet stillede Schønberg sig i 1936 til rådighed for Socialdemokratiets kampagne op til årets kommunalvalg, da han spillede den gennemgående figur Basse i filmen Danmark for Folket – hvor han repræsenterede den jordbundne, sunde socialdemokratiske fornuft i modsætning til den mere verdensfjerne kommunist Arthur Jensen.

Han havde afgørende biroller i de første fem, populære Morten Korch-film (1950-1953)- ofte som onkeltype eller den faderlige ven til filmens heltefigur – og nåede at spille faderen/enkemanden i de to første film i serien Far til fire (1953 og 1954).

Schønberg evnede dog også mere sammensatte karakterroller, især i 1940'ernes og 1950'ernes sociale melodramaer. Stærkest står rollerne som falleret redaktør og dranker i Ta', hvad du vil ha' (1947) og den alkoholiserede fabriksleder i Café Paradis (1950), ligesom også rollerne som den socialt omsorgsfulde jordemodermand i Diskret Ophold (1946), den glatte værnemager i Tre år efter (1948) og den hule kulturradikale redaktør i Det sande ansigt (1951) viser bredden og dybden i hans dramatiske talent.

Schønbergs popularitet og flid viste sig, da han i 1949 spillede med i hver eneste af de otte film, der blev indspillet herhjemme det år. I sine sidste seks leveår medvirkede han i ikke mindre end 60 spillefilm.

Ved siden af nogle få svenske og norske film, indspillede Schønberg kun i Danmark. Han blev i 1940 tilbudt at spille Martin Luther i en Hollywood-produktion, men afslog.

Udmærkelser og tillidshverv[redigér | redigér wikikode]

I 1948 modtog Schønberg en Bodil for bedste mandlige birolle i filmen Ta', hvad du vil ha' og igen i 1951 en Bodil for bedste mandlige birolle i Café Paradis.

Schønberg var i en periode formand for Skuespillerforeningen af 1879 og bestyrelsesmedlem i dyreværnsforeningen Svalen og hjemløseherberget Himmelekspressen.

Død[redigér | redigér wikikode]

Ib Schønberg var kun 52 år, da han blev ramt af en lungebetændelse og døde efter fire måneders sengeleje. Efter hans død blev hans urne opstillet i columbarietBispebjerg Kirkegård.

Biografier[redigér | redigér wikikode]

Filmografi[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Svend Kragh-Jacobsen, Kunstneren Ib Schønberg s. 11 i: Bent Schønberg (red.), Ib Schønberg, Carit Andersens Forlag, 1955.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]