Immanuel Barfod
Immanuel Barfod (16. juli 1820 i Lyngby – 15. maj 1896 i Våbensted) var en dansk præst og genealog.
Han blev født i Lyngby, Aarhus Stift, hvor hans fader, Hans Peter Barfoed, da var præst og seminarieforstander; moderen hed Charlotte Christine født Guldberg. Barfod blev i 1838 student fra Vordingborg Skole og tog 1843 teologisk attestats.
Efter at have været huslærer i 1½ år hos justitsråd Benjamin Wolff på Engelholm blev han 1845 lærer ved Borgerskolen i Nykøbing Falster. Her samlede og udarbejdede han med overordentlig flid og nøjagtighed værket Den falsterske Gejstligheds Personalhistorie (som udkom 1849 og 1854 i 2 dele).
I 1851 blev han præst i Oversø ved Flensborg, hvorfra han 1854 forflyttedes som hovedpræst til Sørup i Angel. Efter i 10 år at have gjort udmærket fyldest i denne vanskelige stilling blev han 1864 afsat af den preussiske civiløvrighed. Samme år blev han præst i Herredskirke og Lille Løjtofte ved Nakskov, hvorfra han 1874 forflyttedes til Våbensted Sogn ved Sakskøbing. Barfod blev desuden i 1884 provst i Musse Herred.
Han blev i 1846 gift med Johanne Christiane Frederikke Thomsen.
Foruden ovennævnte præstehistorie har han udgivet enkelte andre genealogiske og personalhistoriske arbejder, der alle udmærker sig ved stor nøjagtighed. Han var bestyrelsesmedlem i Genealogisk Institut, hvor han var medvirkende til forbedringen af kirkebøgerne, og blev Ridder af Dannebrog 1888.
Han er begravet på Våbensted Kirkegård.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
