Impedans

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Impedans er den elektriske modstand som et elektronisk komponent eller transducer frembyder over for vekselstrøm.

Impedans måles i ohm. Impedansens værdi er et komplekst tal, hvor realdelen er den velkendte elektriske modstand – og imaginærdelen (delen med i eller j med fortegn) er reaktansen. Skrives f.eks. (100 + j*(+50)) ohm. Selv om man indenfor matematikken bruger bogstavet i som symbol på den imaginære enhed, bruger man indenfor elektronikken bogstavet j, fordi i i forvejen bruges som symbol for størrelsen af en vekselstrøm.

Impedansen i ohm er per definition den multiplikative inverse af den elektriske admittans i siemens.

Se også[redigér | redigér wikikode]