Imperativ

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Grammatik
Ordklasser:
Køn:
Kasus:
Bøjningsformer i måde og tid:

En imperativ er et påbud. Inden for grammatik er imperativ en form af verbet, der også kaldes bydeform. Eksempel: "Spis!" (af at spise).

På dansk findes imperativ kun i én form, så det er overflødigt at specificere: præsens imperativ (nutids bydemåde). På latin findes både præsens imperativ og futurum imperativ i såvel singularis som pluralis, i aktiv og i passiv. På dansk var en passiv teoretisk mulig; og nogle husker fra Mikkelsens gamle latinbog oversættelsen: Bliv slæbt i fængsel, røver – hvor den sammensatte form "bliv slæbt" skal gengive en præsens imperativ passiv singularis (2. person).

Imperativen er en finit verbalform; den er sætningsdannende, idet den kortest tænkelige, fuldstændige sætning netop består af en imperativ, dvs. kun ét ord.

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.