Imperativ
| Grammatik |
|---|
| Ordklasser: |
| Køn: |
| Kasus: |
| Bøjningsformer i måde og tid: |
En imperativ er et påbud. Inden for grammatik er imperativ en form af verbet, der også kaldes bydeform. Eksempel: "Spis!" (af at spise).
På dansk findes imperativ kun i én form, så det er overflødigt at specificere: præsens imperativ (nutids bydemåde). På latin findes både præsens imperativ og futurum imperativ i såvel singularis som pluralis, i aktiv og i passiv. På dansk var en passiv teoretisk mulig; og nogle husker fra Mikkelsens gamle latinbog oversættelsen: Bliv slæbt i fængsel, røver – hvor den sammensatte form "bliv slæbt" skal gengive en præsens imperativ passiv singularis (2. person).
Imperativen er en finit verbalform; den er sætningsdannende, idet den kortest tænkelige, fuldstændige sætning netop består af en imperativ, dvs. kun ét ord.
| Stub Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |