Websted
| Denne artikel eller sektion er forældet Se artiklens diskussionsside eller historik. |
Et websted (netsted, website, site, - misvisende og tidligere benævnt hjemmeside i 1990'erne) er en samling af websider, inkl. dokumenter/filer, der er gjort tilgængelige på WWW via dataprotokollerne http og https.
Websiderne på webstedet vil typisk blive gjort tilgængelige gennem hovedsiden, og er normalt fysisk set samlet på den samme server og kædet sammen i strukturer af hypertekst vha. hyperlink.
Den mest enkle form for websteder er sammensat af websider, der er skrevet i HTML (Hyper Text Mark Up Language), som normalt læses i en browser. Helt grundlæggende kan html-siden indeholde tekst og billeder, men dertil kan der været indlejret forskellige andre medieformater (lyd, video, småprogrammer, animationer mv.), som browseren via plugins kan afspille som en del af den enkelte sides indhold.
Et websted vil som udtryk betragtet ofte være styret af en enkelt person eller en organisation af en eller anden art og have et afgrænset emne eller et specifikt formål. En ret åben definition, kan man roligt sige, men websteder er også først og fremmest en form, der som sådan ikke kan beskrives fyldestgørende alene med en opremsning af de funktioner, den finder anvendelse i.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Uddybende
Faktisk er et websted det samlede præsentationsmateriale i www for et firma, en organisation eller en person, der kan nås via en URL (symbolsk eller faktisk: internet-adresse). Når man åbner en webside i et websted ved at indtaste adressen i en browsers adressefelt eller ved at følge et hyperlink til et andet websted, ses et opslag, der kort præsenterer, hvad webstedet handler om, og som har en eller flere menuer med hyperlinks, der viser websidens forskellige underafsnit eller andre websider på webstedet.
Store websteder kan bestå af komplekse strukturer med hundreder af opslag, som kan være dynamiske og indeholde interaktive web-tjenester.
Eksempel på brug: http://www.dsn.dk.
[redigér] Websteder kan tjene følgende formål
- Kommercielle og PR-mæssige formål
- Præsentation af et firma, en organisation eller en person
- Reklamer og tilbud
- Katalogoplysninger om et firmas eller en organisations sortiment og priser
- Online-bestilling og booking evt. inklusive online-betaling
- Service
- Oplysning til borgerne
- Nyheder
- TV- og radioprogrammer
- Undervisning og orientering
- Sagsbehandling
- Tidsbestilling
- Spil
- Oversættelse
- Beregning (f.eks. kurskonvertering)
- Databaseopslag
- Interaktivitet
- Downloads
- Shareware
- Demoer
- Freeware
- Ressourcer (f.eks. billeder og ikoner)
- Portaler og søgemaskiner
- Generelle (Google, Yahoo, Altavista, Jubii)
- For et begrænset geografisk område (byportaler)
- Linksamlinger
Generelt er der ingen grænser for, hvad et websted formidler ud over de ophavsretsmæssige undtagelser.
[redigér] Den fysiske placering
Et websted er fysisk placeret på en webserver hvortil de nødvendige filer lægges op. Som privatperson kan man købe plads til et websted på et webhotel. Firmaer og organisationer har ofte deres egne webservere.
[redigér] Websiders kildetekst
Hvis man højreklikker med musen et sted på et opslag i en webside, kan man se den kildetekst, der, eventuelt i kombination med en style sheet (CSS) danner grundlaget for det grafiske udseende, man ser på skærmen. Der er her tale om HTML-kode, eventuelt iblandet Javascript-kode eller tilsvarende. Det er imidlertid ikke altid denne kildetekst fysisk findes noget sted som en fil. Det gælder nemlig ikke, hvis opslaget er dynamisk genereret på serveren.
[redigér] Statiske versus dynamiske websteder
Før i tiden udgjordes websteder overvejende af statiske præsentations-websider. I dag udgøres de fleste professionelle websteder af dynamiske websider, der reagerer på brugerens individuelle valg. Dette muliggøres af tilgang til databaser på serveren og serverbaseret kodning med f.eks. ASP-kode eller PHP-kode.
[redigér] Konstruktion af websider
Statiske websider kan laves med en simpel teksteditor som f.eks. Notepad, men det mest almindelige er enten at bruge WYSIWYG-editorer eller at benytte sig af et specialdesignet CMS-system (Content Management System). Der er også alternativer, herunder f.eks. Macromedia Flash.
Yderligere funktionalitet, som f.eks. kontrol af browservinduer, kan tilføjes ved hjælp af JavaScript eller andre programmeringssprog, der kan fortolkes af en webbrowser. JavaScript er på World Wide Web det hyppigst brugte scripting-sprog på klient-siden, som kan bruges i forbindelse med interaktivitet på en webside.
Mere avancerede egentligt dynamiske websider kan bruge server-side programmeringssprog, som f.eks. ASP og PHP. Disse giver mulighed for mere fleksible websider, der kan tilgå databaser på serveren.
[redigér] Websidedesign
Websidedesign er det visuelle og grafiske design af et websted: Brugeren bliver præsenteret for en række informationer og visuelle virkemidler, som er sammensat i en designmæssig kontekst.
Det er sammensætningen af tekst, billeder, farver og andre elementer, som udgør webdesignet. Designet udføres oftest af en webdesigner eller digital designer. Der er en række standarder, som designet ofte er baseret på. Det kan være standarder fra eksempelvis W3C.
En veldesignet websted er karakteriseret ved, at den er let at navigere i, overskuelig og informationerne er prioriteret for brugeren.
[redigér] Indgangsside
Et websteds indgangsside er den vigtigste og første webside brugeren ser. Eksempel på brug: Se de mange andre tilbud og brug Hovedbibliotekets indgangsside som adgang til en masse andre informationer om biblioteket.
[redigér] Litteratur
- "Godt webdesign (Designing Web Usability)" af Jakob Nielsen, ISBN 87-7843-479-3
[redigér] Kilder/henvisninger
- Terminologiudvalget (da artikel hed hjemmeside – er nu ændret og flyttet hertil → websted)
| Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |