India Pale Ale

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Fuller's India Pale Ale

India Pale Ale eller IPA som denne øltype ofte forkortes, er en engelsk øltype der blev udviklet med det mål at skabe en øltype der var i stand til at klare sejlturen til Indien.

Tidligere sejlede englænderne deres øl til kolonierne i Indien, da det var for varmt til, at man kunne brygge øllet lokalt. Den lange rejse og de store temperatursvingninger gjorde dog, at øllet havde svært ved at klare turen uden at blive dårligt. Og da man dengang ikke kendte til pasteurisering blev der derfor udviklet en øltype med en højere alkoholmængde, hvor der samtidigt var tilsat mere humle. Disse to ting var med til at konservere øllen bedre, så risikoen for at den blev dårlig i løbet af den lange rejse blev mindre.

På grund af den store mængde humle er IPA'en en relativt bitter øl (høj IBU) . Denne bitterhed opvejes af aromahumlen der er med til at give øllet en mere frugtagtig smag.