Indlandsstat

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Indlandsstater er markeret med sort

En indlandsstat er en stat uden kystlinje. Der findes i alt 45 sådanne stater.

Historisk har man betragtet indlandsstater som værende i ufordelagtig situation. Det afskærer staten fra maritime ressourcer som fiskeri og – måske endnu vigtigere – søværts handel, der stadig i dag udgør en stor del af den internationale handel. Globalt set er der en tendens til, at kystnære områder er rigere og tættere befolket end indlandsområder.

Stater har derfor også været optaget af ikke at blive indlandsstater. Association Internationale Africaine (reelt Leopold 2. af Belgien), der ejede Fristaten Congo (nuværende Demokratiske Republik Congo), blev således ved Berlinkonferencen i 1885 tildelt en tynd stribe land, der skar gennem Angola, så fristaten blev forbundet med havet. Republikken Ragusa solgte engang byen Neum til Det Osmanniske Rige, hvorfra den senere kom til Bosnien og Hercegovina og giver adgang til Adriaterhavet. Efter 1. verdenskrig fik Polen Danzig-korridoren og herved adgang til havet. Donau blev internationaliseret så indlandsstaterne Østrig og Ungarn kunne få sikker adgang til havet.

Tab af adgang til havet vil ofte være et alvorligt problem for en stat. Den succesfulde løsrivelsesbevægelse i Eritrea og den nuværende i Montenegro modarbejdes i højere grad, fordi de kontrollerer staternes eneste kystlinje. Bolivia mistede sin kystlinje til Chile under Salpeterkrigen. Den bolivianske flåde træner stadig i Titicaca-søen for at være klar til en eventuel generhvervelse. Ungarn mistede sin kystlinje med Trianon-traktaten i 1920.

FN's Havretskonvention (UNCLOS) giver i dag indlandsstater ret til adgang til og fra havet uden afgift til transitstaterne. FN har et hjælpeprogram for u-lande, der er indlandsstater. Lederen af hjælpeprogrammet har siden 2002 været Anwarul Karim Chowdhury.

Nogle stater har en betydelig kystlinje, der imidlertid ikke er umiddelbart brugbar. For eksempel var Ruslands eneste havne ved Ishavet og derfor tilfrosne store dele af året. Ønsket om havne ved varmere farvande var en stor motivation for russisk ekspansion mod Østersøen, Sortehavet og Stillehavet. Kaliningrad er den dag i dag vigtig for Rusland pga. beliggenheden ud til Østersøen.

For nogle indlandsstater er situationen ekstra besværlig, da de er indkapslet af andre indlandsstater, og man således skal krydse mindst to grænser for at komme til havet. Der er kun to sådanne "dobbeltindlandsstater": Liechtenstein i Europa og Usbekistan i Centralasien.

Det modsatte af en indlandsstat, altså en stat, der ikke har nogen landegrænser, er en østat.

Indlandsstater[redigér | redigér wikikode]

  1. Afghanistan
  2. Andorra
  3. Armenien
  4. Aserbajdsjan
  5. Bhutan
  6. Bolivia
  7. Botswana
  8. Burkina Faso
  9. Burundi
  10. Centralafrikanske Republik
  11. Etiopien
  12. Hviderusland
  13. Kasakhstan
  14. Kirgisistan
  15. Kosovo
  1. Laos
  2. Lesotho
  3. Liechtenstein
  4. Luxembourg
  5. Makedonien
  6. Malawi
  7. Mali
  8. Moldova
  9. Mongoliet
  10. Nepal
  11. Niger
  12. Paraguay
  13. Rwanda
  14. San Marino
  15. Schweiz
  1. Serbien
  2. Slovakiet
  3. Swaziland
  4. Sydsudan
  5. Tadsjikistan
  6. Tchad
  7. Tjekkiet
  8. Turkmenistan
  9. Uganda
  10. Ungarn
  11. Usbekistan
  12. Vatikanstaten
  13. Zambia
  14. Zimbabwe
  15. Østrig
Geografi/geologi Stub
Denne artikel om geografi eller geologi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.