Indochine (gruppe)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Indochine er en fransk New Wave-rockgruppe dannet i 1981. I 1980'erne havde gruppen stor succes i Frankrig og dele af det øvrige Europa, med sange som "L'aventurier" og "Canary Bay". Efter en overvejende uproduktiv periode i 1990'erne, vendte gruppen tilbage i 2002 med det succesrige album Paradize.

Historie[redigér | redigér wikikode]

1980'erne[redigér | redigér wikikode]

Indochine (fransk for Indokina) blev dannet i Paris i maj 1981 af to franskmænd der var i begyndelsen af tyverne, Nicola Sirkis og Dominique Nicolas. Snart kom Dimitri Bodianski med; han var fætter til en af Nicolas venner.

Deres første koncert fandt sted den 29. september 1981 på parisercaféen Le Rose Bonbon. Denne korte optræden gav dem en pladekontrakt. Den første single blev indspillet i november 1981, og indeholdt sangene "Dizzidence Politik" og "Françoise". Singlen fik mere opmærksomhed fra kritikerne end fra massemedierne, og nåede kun ud til et begrænset publikum.

Nicolas tvillingebror, Stéphane Sirkis, der allerede havde optrådt med gruppen på scenen, blev officielt medlem af gruppen i 1982. I april samme år indspillede de deres første album, L'aventurier, der blev solgt i flere end 250.000 eksemplarer. Albummet blev godt modtaget af pressen og af det spirende New Wave-publikum.

I 1983 udgav Indochine sit andet album, Le Péril Jaune, der blev solgt i 225.000 eksemplarer. På dette tidspunkt var Indochine blevet meget kendte i det franske musikmiljø. I 1984 turnerede gruppen i Frankrig. De havde også succes i Skandinavien, særligt i Sverige.

Ved begyndelsen af 1985 havde gruppen fået en stor fanskare, afspejlet i successen med sange som "3e sexe" (det "tredje køn"), "Canary Bay" og "3 Nuits Par Semaine". Deres tredje album, 3 blev solgt i 750.000 eksemplarer i Europa. Serge Gainsbourg instruerede musikvideoen til "Tes Yeux Noirs", en af gruppens mest populære sange.

Som fejring af gruppens femårs jubilæum, besluttede de at optage en koncert på Zénith i Paris, der blev udgivet på livealbummet Indochine Au Zénith.

Det fjerde album, 7000 Danses blev udgivet i 1987. Det blev solgt i omkring 320.000 eksemplarer, hvilket gjorde det til en succes, om end noget mindre end forgængeren 3. Dette skyldtes delvist gruppens ønske om at producere et album, der var mindre "mainstream" og kommercielt. Albummet blev udgivet mens gruppen blev kritiseret for bare at være en kopi af den britiske gruppe The Cure. På trods af kopipolemikken var gruppen fortsat populær.

I marts 1988 indledte Indochine en verdensturne.

1990'erne[redigér | redigér wikikode]

Udmattede efter mange måneders turné, holdt gruppen en pause. Det femte studiealbum, Le Baiser, blev udgivet i begyndelsen af 1990. Saxofonisten Dimitri Bodianski forlod gruppen i januar 1989, fordi gruppens musik havde udviklet sig i årenes løb, og han dermed havde fået mindre og mindre at lave som saxofonist, desuden var han samtidig blevet far. Dette førte til spændinger mellem Bodianski og resten af gruppen. Siden Bodianski forlod gruppen, har han gæsteoptrådt med den på scenen.

1991 markerede Indochines tiårs jubilæum, og i den anledning blev Le Birthday Album udgivet. Det var et største hits-album, med en enkelt ny sang, "La Guerre Est Finie" ("krigen er slut"), der blev udgivet som single. Albummet havde betragtelig succes med 600.000 solgte eksemplarer i Europa, og gav gruppen fornyet opmærksomhed. Navnet på singlen viste sig at være uheldig, da Golfkrigen (Opération Daguet) netop var blevet indledt, hvilket medførte at mange radiostationer valgte ikke at spille sangen.

Det sjette studiealbum, Un Jour Dans Notre Vie, blev udgivet i 1993, og havde hverken kritisk eller kommerciel succes.

I 1999 døde Stéphane Sirkis i en alder af 39 år af leverbetændelse. Han ønskede at gruppen fortsatte uden ham [1].

2000'erne[redigér | redigér wikikode]

Indochine fik i 2002 igen succes, med udgivelsen af albummet Paradize, der blev solgt i flere end 1 million eksemplarer. I december 2005 udgav de albummet Alice et June.

Medlemmer[redigér | redigér wikikode]

Tidligere medlemmer[redigér | redigér wikikode]

  • Stéphane Sirkis: Guitar og keyboards (1982-1999, hans død)
  • Dominique Nicolas: Guitar (1981-1994)
  • Dimitri Bodianski: Saxofon (1981-1988)
  • Arnaud Devos: Trommer (1985-1986)
  • Diego Burgar: Bas på scenen (1988)
  • Jean-My Truong: Trommer (1988-1994)
  • Philippe Eidel: Accordion (1992)
  • Jean Pierre Pilot: Keyboards (1994-2001)
  • Alexandre Azaria: Guitar (1995-1997)
  • Monsieur Tox: Guitar (1996-1997)
  • Monsieur Yann: Trommer (1996-1998)
  • Matthieu Rabaté: Trommer (1999-2002)
  • Monsieur Frédéric (Frédéric Helbert): Keyboards (2002-2004)

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

Studiealbummer[redigér | redigér wikikode]

Livealbummer[redigér | redigér wikikode]

Opsamlinger[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]