Det indre marked
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Indre marked)
Det indre marked er en betegnelse for det marked, som findes internt i Den Europæiske Union, hvor der i vid udstrækning er fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital mellem medlemslandene.
Udover denne frie bevægelighed indebærer det indre marked ligeledes en række regler og principper om, at konkurrencen indenfor det indre marked ikke må fordrejes, ligesom medlemslandene forpligter sig til at lave ens regler, sådan at det indre marked kan fungere. Desuden sker der en vis koordination af regler og reguleringer på områder som erhvervsliv, miljøbeskyttelse og social- og arbejdsmarkedspolitik, idet disse områder spiller en væsentlig rolle for et velfungerende indre marked.
| Stub Denne artikel om EU er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |

