Induktive-deduktive metode
Den induktive-deduktive forskningsmetode blev først formuleret af Aristoteles og senere modificeret af bl.a. Francis Bacon (filosof), der især satte eksperimentet i centrum i den videnskabelige metode.
Det er i dag en almindelig opfattelse, at Bacon overvurderede værdien af omhyggelige observationer og mekanisk dataindsamling på bekostning af hypoteser og fantasi i den videnskabelige proces.
Karl Popper populariserede på baggrund af induktionsmetodens begrænsninger den hypotetisk-deduktive metode.
[redigér] Litteratur
Aristotle (c.mid-4th century BC) Posterior Analytics (Analytica Posteriora). I: J. Barnes (ed.) Complete Works of Aristotle, vol. 1, Princeton, NJ: Princeton University Press, 2 vols, 1984.
Bacon, F. (1620) Novum organum. London: Longmans; Genoptrykt i: T. Fowler (ed.) Bacon’s Novum organum. Oxford: Clarendon Press, 1888; Oversat af P. Urbach and J. Gibson, Chicago, IL: Open Court, 1994
Whewell, W. (1840) The Philosophy of the Inductive Sciences Founded upon their History. London: J.W. Parker, 2 vols
[redigér] Se også
Videnskabelig metode
Induktion (metode)
[redigér] Eksterne links
The Internet Encyclopedia of Philosophy Francis Bacon: Induction
Wikipedia (Engelsk) om Bacons induktive metode
 |
Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
