Induktive-deduktive metode

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Den induktive-deduktive forskningsmetode blev først formuleret af Aristoteles og senere modificeret af bl.a. Francis Bacon, der især satte eksperimentet i centrum i den videnskabelige metode.[kilde mangler] Det er i dag en almindelig opfattelse, at Bacon overvurderede værdien af omhyggelige observationer og mekanisk dataindsamling på bekostning af hypoteser og fantasi i den videnskabelige proces.[kilde mangler] Karl Popper populariserede på baggrund af induktionsmetodens begrænsninger den hypotetisk-deduktive metode.[kilde mangler]

Litteratur[redigér | rediger kildetekst]

  • Aristotle (c.mid-4th century BC) Posterior Analytics (Analytica Posteriora). I: J. Barnes (ed.) Complete Works of Aristotle, vol. 1, Princeton, NJ: Princeton University Press, 2 vols, 1984.
  • Bacon, F. (1620) Novum organum. London: Longmans; Genoptrykt i: T. Fowler (ed.) Bacon’s Novum organum. Oxford: Clarendon Press, 1888; Oversat af P. Urbach and J. Gibson, Chicago, IL: Open Court, 1994
  • Whewell, W. (1840) The Philosophy of the Inductive Sciences Founded upon their History. London: J.W. Parker, 2 vols

Eksterne links[redigér | rediger kildetekst]

filosofiSpire
Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
NaturvidenskabSpire
Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.