Industriens mænd

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Industriens Mænd)
Gå til: navigation, søg
Industriens Mænd 1904 by P.S. Krøyer.jpg
''Industriens Mænd''
P.S. Krøyer, 1903-04
Olie på lærred
116 × 185 cm
Frederiksborgmuseet, Hillerød

Industriens mænd er et gruppeportræt malet af P.S. Krøyer i 1903-1904. Maleriet blev udført på bestilling af ingeniøren og fabrikanten G.A. Hagemann og viser 53 mænd, der var knyttet enten til Danmarks industrialisering eller til ingeniørtekniske fremskridt herhjemme i anden halvdel af 1800-tallet.

Udvalget af personer på billedet er dog ikke repræsentativt, men viser snarere industrimænd i Hagemanns netværk. Således er der flere af tidens store fabrikanter, der ikke har fået plads her. Maleriet rummer også en overvægt af ingeniører, men er på den anden side heller ikke en gengivelse af en faglig sammenkomst. De afbildede personer er en gruppe ledende teknikere fra jern- og metalindustrien og den kemisk-tekniske industri samt mænd fra den offentlige forsynings domæne.

Tilblivelse[redigér | redigér wikikode]

Allerede i 1891 udkastede G.A. Hagemann en stor plan om, at den nyrestaurerede sal i Børsen skulle udsmykkes med fire malerier forestillende Landbrugets Mænd, Industriens Mænd, Søfartens Mænd og Handelens Mænd.

Planen blev aldrig fuldført, og Industriens Mænd blev udført i et format, der passede til Hagemanns lejlighed i Bredgade, men startskuddet var Krøyers billede Fra Københavns Børs (1895, Børsen). Børsbilledet blev Krøyers største arbejde rent arealmæssigt (409 x 254 cm) og indbragte maleren den store sum af 19.444 kr og 48 øre, idet en plads i forgrunden kostede de afbillede 500 kr, en mellemgrundsplads 300 og baggrunden 100 kr, mens grosserer S.W. Isberg fra handelshuset J.P. Suhr & Søn bidrog med 5.000 kr. Omtrent samtidig udførte Krøyer værket Et Møde i Videnskabernes Selskab (1897, Ny Carlsberg Glyptotek) af lignende karakter.

På gruppebilledet er de 53 forsamlet i det nyopførte Østre Elektricitetsværk ved TrianglenØsterbro i København (indviet 1902). Ligesom i virkeligheden er G.A. Hagemann afbilledet temmelig lille og sammen­sunken i ryggen, hvilket skyldtes et tuberkuloseangreb som barn. Flere af personerne på billedet har tilknytning til kampen mod tuberkulosen, og mens Krøyer arbejdede på sin bestilling, løb Hagemann ihærdigt folk på dørene for at få det medicinske fakultet på Københavns Universitet til at virke for en indstilling af Niels Finsen til Nobelprisen i medicin, hvilket bar frugt. Flere af de afbildede industrifolk havde hjulpet Finsen med tekniske hjælpemidler, økonomiske tilskud eller anden hjælp i hans arbejde.

Hagemann var da på toppen af sin karriere og bl.a. direktør for Polyteknisk Læreanstalt. P.S. Krøyer fik 10.000 kr. for værket, hvilket svarede til otte års vederlag som direktør for Læreanstalten!

I og med, at billedet var bestemt til at hænge hjemme hos Hagemann og ikke på Børsen, kunne bestilleren tage sig større friheder med hensyn til indholdet. Han var således godt klar over, at billedet primært viste hans eget netværk gennem 40 års virke snarere end et ideelt billede af personer i dansk industri og erhvervsliv: "Valget lededes mere af mit personlige Forhold til Vedkommende end til noget stærkt Forsøg paa at skaffe en retfærdig Repræsentation af danske Industriledere." Til gengæld var mange af personerne på Krøyers billede drivende kræfter i udbredelsen af elektricitet, telefon, jernbane, gas og vandforsyning etc., hvad enten det foregik i privat (KTAS, Store Nordiske Telegrafselskab) eller offentligt regi (DSB, Københavns Kommune). Billedet er ikke en gengivelse af en sammenkomst i Dansk Ingeniørforening, for kun 37 af de 53 herrer var på dette tidspunkt medlem af foreningen.

Efter mæcenen Hagemanns død i 1916 blev det store billede engang i 1930'erne placeret på G.A. Hagemanns Kollegium, der også rummede andre hovedværker i dansk kunst. Industriens Mænd blev i 1958 erhvervet for 20.000 kr. af Frederiksborgmuseet, hvor det nu befinder sig.

Senere dukkede en scrapbog op, som Hagemann havde samlet med information om værkets tilblivelse. Nogle vinteraftener i 1906 havde han brugt til at formulere maleriets historie. Scrapbogen rummer fotografier af maleriet samt korrespondancen mellem ham selv, Krøyer og de mange portrætterede personer. Hagemann skriver, at bogen bør følge maleriet, "hvor det end havner i Verden." Det gjorde den dog ikke, men kom sammen med Alexander Foss' arkiv i Rigsarkivet.

Krøyers arbejdsproces[redigér | redigér wikikode]

I februar 1903 udfærdigede Hagemann en liste over personer og grupper, der skulle inkluderes i billedet, og Krøyer skitserede modellernes placering i elværkets maskinhal. Krøyer udtrykkede sin begejstring for opgaven over for både Hagemann og i breve til hans største mæcen, tobaksfabrikant Heinrich Hirschsprung og frue: "Jeg arbejder nu med fuld Kraft paa det store Billede i mit Atelier, efter at have faaet mit Studie gjort færdigt paa selve Elektricitetsværket. Det elektriske Lys kommer mig nu til praktisk Nytte – foruden Fornøjelsen jeg har haft." Senere skrev han: "Jeg er i et Arbejdshumør som ingensinde. Jeg morer mig ikke blot over at male disse Mennesker, men tillige over at være sammen med dem, tale med dem, høre dem tale om alt mellem Himmel og Jord."

Ifølge Hagemanns optegnelser udførte Krøyer en penneskitse, to pastelskitserkarton og en skitse i olie før det egentlige maleri. Penneskitsen blev væk, endnu mens maleriet var undervejs, og den ene pastel tilhører Ingeniørforeningen i Danmark. Den anden pastel og den lille olieskitse har ikke tidligere været kendt, men pastellen dukkede i august 1995 op på Bruun Rasmussen Kunstauktioner og blev købt af Nesa A/S. Olieskitsen er i privateje.

Arbejdet med gruppebilledet gik strålende indtil sommeren 1903, da Krøyer blev alvorligt syg. Først i december 1904 kunne han lægge sidste hånd på værket. I foråret 1905 vides det, at maleriet er signeret og vises frem for offentligheden første gang.

Personerne på maleriet[redigér | redigér wikikode]

Forkortelser:


  1. Charles Ambt (1847-1919), cand.polyt., ansat ved Københavns havne- og vejvæsen og stadsingeniør. Generaldirektør for DSB. Lærer i kloakering ved PL. Formand for DI 1901-04.
  2. Hans Bekkevold (1837-1905), brygmester på Tuborgs Fabrikker fra 1873.
  3. Alfred Benzon (1855-1932), cand.pharm., studerede kemi ved PL. Apoteker, medicinalvarefabrikant. Formand for De forenede Bryggerier.
  4. Harald Bing (1848-1924), studerede kemi ved PL og keramik i Limoges. Ejer af Bing & Grøndahl. Formand for Kunstindustrimuseet 1898-1908.
  5. Povl Bentzon (1858-1943), cand.polyt. Landinspektør i København og amtsvandinspektør. Ledende landinspektør ved DSB. Medstifter af DI, æresmedlem 1942.
  6. Otto Busse (1850-1933), ingeniøruddannelse i Chemnitz. Maskinchef i DSB.
  7. Oscar Engholm (1871-1951), cand.polyt. Fra 1902 bestyrer af Østre Elektricitetsværk.
  8. S.A. Faber (1867-1937), 1. del fra PL og engelsk uddannelse som elektroing. Elektrificerede De kjøbenhavnske Sporveje. Senere medlem af DI's bestyrelse.
  9. Alexander Foss (1858-1925), cand.polyt. Medejer af F.L. Smidth & Co. Organisationsmand, konservativ politiker. Formand for DI 1904-07.
  10. G. Faye (1846-1917), cand.pharm., bestyrer af Nakskov Sukkerfabrik.
  11. G.A. Hagemann (1842-1916), cand.polyt., industriel iværksætter, især inden for kryolit- og sukkerfabrikation. Formand for B&W's bestyrelse. Direktør for PL 1902. Medstifter af DI, formand 1895-98.
  12. H.I. Hannover (1861-1937), cand.polyt., professor ved PL. Æresmedlem af DI.
  13. Emil Christian Hansen (1842-1909), maler, lærer, gennemgik lærerkursus ved PL. Dr.phil., gæringsgfysiolog, forstander for Carlsberg Laboratorium.
  14. S.C. Hauberg (1848-1920), stud.polyt., maskinfabrikant. Direktør for Titan.
  15. Carl Hentzen (1863-1937), cand.polyt. Overingeniør ved Københavns Belysningsvæsen.
  16. Alfred Hertz (1871-1939), cand.polyt. Teknisk direktør for Hertz Garveri & Skotøjsfabrik, senere Ballin & Hertz.
  17. Fritz Holm (1831-1922), cand.polyt. Teknisk bestyrer af Bing & Grøndahl og teknisk leder af Den kongelige Porcelainsfabrik.
  18. Johan O.V. Irminger (1848-1939), partiel ingeniøreksamen fra PL. Gasværksingeniør.
  19. Carl Jacobsen (1842-1914), studerede ved PL. Direktør for Ny Carlsberg.
  20. C.F. Jarl (1872-1951), søn af Vilhelm Jørgensen (også på billedet), cand.polyt. Senere direktør for Øresund's chemiske Fabriker. Senere medlem af DI's bestyrelse.
  21. Fritz Johannsen, 1855-1934, cand.polyt. Jernbane-, vej- og havneingeniør. Direktør for KTAS 1903. Formand for DI 1916-20.
  22. O.E. Jørgensen (1875-1949), cand.polyt., overingeniør i B&W's maskinafdeling.
  23. Sophus Mads Jørgensen (1837-1914), den første magister i kemi ved universitetet. Bestyrer af PL's kemiske laboratorium. Professor ved universitetet. Formand for Carlsberg Laboratorium.
  24. Vilhelm Jørgensen (1844-1925), cand.polyt. Leder af Øresund's chemiske Fabriker.
  25. Ivar Knudsen (1861-1920), cand.polyt., maskindirektør i B&W. Medlem af DI's bestyrelse 1898-1901.
  26. Arnold Krog (1856-1931), arkitekt, kunstnerisk leder af Den kongelige Porcelainsfabrik.
  27. S.A. van der Aa Kühle (1849-1906), officer, brygmester. Direktør for Gammel Carlsberg.
  28. Jens Lange (1861-1922), uddannet i Tyskland og England. Direktør for De forenede Jernstøberier.
  29. William Millinge (1853-1921), cand.polyt. Overkemiker og teknisk direktør for Hagemanns sukkerfabrikker.
  30. Niels Mogensen (1848-1916), jernstøber, fabrikant, ingeniør.
  31. N.C. Monberg (1856-1930), murer, entreprenør, senere handelsminister. §5-medlem af DI og medlem af bestyrelsen 1902-11.
  32. Ove Munck (1873-1948), cand.polyt. Ingeniør ved B&W, senere ved DSB. Medlem af bestyrelsen af DI.
  33. H.C.V. Møller (1854-1943), cand.polyt. Ansat ved Ivigtut kryolitbrud. Havnebygmester i København, senere borgmester. Formand i DI 1913-16. Idrætsmand.
  34. Knud C.J. Nielsen (1845-1909), søofficer. Direktør for Orlogsværftets skibsbygning og maskinvæsen. Administrerende direktør for B&W.
  35. Valdemar Oldenburg (1834-1918), cand.jur. Auditør, byfoged, dommer, overpræsident i København.
  36. C.A. Olesen (1845-1920), cand.pharm. Leder af spritfabrikken i Aalborg og af De danske Spritfabrikker.
  37. E. Pontoppidan (1848-1926), cand.polyt. Inspektør ved Holmegaard Glasværk. Censor i teknisk kemi ved PL.
  38. Valdemar Poulsen (1869-1942), maskinlærling, ansat ved KTAS, opfinder. Dr.tech. h. c.
  39. A.B. Reck (1850-1927), officer, opvarmningstekniker.
  40. Aage Rasmussen (1855-1932), søofficer, engelsk uddannet maskiningeniør. Chef for Orlogsværftets ingeniørskole.
  41. Ch. H. Reynolds, engelsk skibsbygningsingeniør, direktør i B&W 1902-04.
  42. Philip Schou (1838-1922), cand.polyt. Ejer og leder af Aluminia og Den kongelige Porcelainsfabrik. Udmeldt af DI 1912.
  43. C.V. Slomann (1853-1919), uddannet til belysningsingeniør i Zürich. Christiansholms Fabrikker. Ballin & Hertz. Borgerrepræsentant i København.
  44. Niels Steenberg (1839-1915), cand.polyt. Fabrikbestyrer. Professor i teknisk kemi ved PL. Formand for DI 1907-10.
  45. Edouard Suenson, 1842-1921, søofficer. Adm. direktør for Det Store Nordiske Telegrafselskab.
  46. I.W. Tegner (1832-1909), ingeniørofficer. Generaldirektør for DSB. Første formand i DI 1892-95.
  47. Albert Theilgaard (1877-1936), cand.polyt. Som student i Ivigtut, 1903 direktør for Dansk Afvulkaniseringsfabrik i Køge.
  48. Julius Thomsen (1826-1909), cand.polyt. Professor ved universitetet. Direktør for PL 1883-1901. Startede Øresund's chemiske Fabriker.
  49. J.J. Voltelen (1851-1928), cand.polyt. Bestyrer af en sukkerfabrik i Vestindien, derefter af Stege Sukkerfabrik. Medstifter af DI.
  50. Ib Windfeld-Hansen (1845-1926), cand.polyt. Havne- og gasværksingeniør. Belysningsdirektør i Københavns Belysningsvæsen. Den første docent i elektronik ved PL 1896-1909. Formand for DI 1910-13.
  51. Søren Winkel (1841-1921), cand.polyt. Assistent ved kryolitbruddet i Ivigtut.
  52. C.K. Øllgaard (1841-1915), cand.polyt. Havneingeniør, teknikborgmester i København.
  53. Frands Øllgaard (1856-1911), cand.polyt. Jernbaneingeniør, direktør for Københavns Vandforsyning. Lærer ved PL.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Axel Bolvig, "Industriens Mænd", i: Dansk industri, 11 (1988).
  • Povl Eller, Industriens mænd – et maleri af P.S. Krøyer 1903-04, København: Knudtzons Bogtrykkeri 1984.
  • Henry Nielsen & Birgitte Wistoft, Industriens mænd. Et Krøyer-maleris tilblivelse og industrihistoriske betydning, Århus: Klim 1996. ISBN 87-7724-553-9

Kilder[redigér | redigér wikikode]