Ingolf af Rosenborg
| Ingolf | |
|---|---|
 Greveparret Ingolf og Sussie af Rosenborg på Glücksborg Slot i 2005 | |
| Greve af Rosenborg | |
| Ægtefæller |
Inge Terney (g. 1968; d. 1996) Sussie Hjorhøy Pedersen (g. 1998) |
| Fulde navn | Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage |
| Hus | Huset Glücksborg |
| Far | Arveprins Knud af Danmark |
| Mor | Arveprinsesse Caroline-Mathilde af Danmark |
| Født |
17. februar 1940 (84 år) Sorgenfri Slot, Kongens Lyngby, Danmark |
| Beskæftigelse | Landmand |
| Religion | Lutheransk |
Ridder af Elefantordenen.svg) 1961 |
Hans Excellence Ingolf greve af Rosenborg (Ingolf Christian Frederik Knud Harald Gorm Gustav Viggo Valdemar Aage; til sit ægteskab Prins Ingolf til Danmark) (født den 17. februar 1940) er en dansk greve og forhenværende prins. Han er søn af Arveprins Knud og Arveprinsesse Caroline-Mathilde, sønnesøn af Kong Christian 10. og fætter til Dronning Margrethe II.
Under sin opvækst var Ingolf prins til Danmark og arving til den danske trone efter sin far Prins Knud. Den daværende tronfølgelov gav kun mulighed for mandlig tronfølge, og Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. havde døtre. Med ændringen af Tronfølgeloven i 1953 indførtes delvist kvindelig arvefølge,[1] hvorved Prins Knuds børn fik plads i arvefølgen efter Frederik 9.'s døtre, og det blev usandsynligt, at Prins Ingolf ville arve tronen. Da han giftede sig borgerligt i 1968, mistede han helt sin arveret til tronen og fik titlen greve af Rosenborg.
Grev Ingolf er landmand og ejer og driver gården Egeland i Øster Starup Sogn mellem Kolding og Vejle. Han er desuden major af reserven i Den Kongelige Livgarde[kilde mangler]. Han oppebærer årpenge, der i 2019 var på 1,8 million kr.
Biografi[redigér | rediger kildetekst]
Fødsel og familie[redigér | rediger kildetekst]
Ingolf blev født den 17. februar 1940 på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby nord for København som prins til Danmark. Han var det andet barn og den ældste søn af Prins Knud og Prinsesse Caroline-Mathilde af Danmark og var Kong Christian 10. og Dronning Alexandrines andet barnebarn. Fem år før hans fødsel, i 1935, blev hans storesøster Prinsesse Elisabeth født, og to år efter hans fødsel, i 1942, blev hans lillebror Prins Christian født.
Han blev døbt d. 27. april 1940 i Lyngby Kirke.
Opvækst[redigér | rediger kildetekst]
Prins Ingolf voksede op med sine søskende på Sorgenfri Slot. Under sin opvækst var han arving til den danske trone efter sin far Prins Knud. Den daværende tronfølgelov gav nemlig kun mulighed for mandlig tronfølge, og Prins Knuds storebror Kong Frederik 9. havde kun døtre (prinsesserne Margrethe, Benedikte og Anne-Marie), der ikke var arveberettigede. Ved grundlovsændringen i 1953 ændrede man samtidig Tronfølgeloven, og der indførtes delvist kvindelig arvefølge, hvor døtre kunne arve tronen, selv om sønner fortsat gik forud for døtre.[1] Derved fik Kong Frederik 9. og Dronning Ingrids døtre plads i arvefølgen forud for prins Knuds børn, og det blev herefter usandsynligt, at Prins Ingolf ville komme til at arve tronen.
Første ægteskab og tab af arveret[redigér | rediger kildetekst]
Prins Ingolf giftede sig den 13. januar 1968 i Lyngby Kirke med den borgerligt fødte Inge Terney (21. januar 1938–21. juli 1996). I forbindelse med ægteskabet mistede han sin arveret til den danske trone og frasagde sig sin titel som Prins til Danmark med dertil hørende prædikat af Højhed. Han fik i stedet tildelt adelstitlen greve af Rosenborg med prædikat af Excellence samt plads i rangfølgens klasse 1. Grevinde Inge døde i 1996.[2]
Andet ægteskab[redigér | rediger kildetekst]
Grev Ingolf giftede sig på ny den 7. marts 1998 med advokat Sussie Hjorhøy Pedersen (født 20. februar 1950).[2]
Titler, prædikater og æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
Titler og prædikater[redigér | rediger kildetekst]
- 27. april 1940 – 17. juni 1944: Hans Højhed Prins Ingolf til Danmark og Island
- 17. juni 1944 – 13. januar 1968: Hans Højhed Prins Ingolf til Danmark
- 13. januar 1968 – nu: Hans Excellence Greve Ingolf af Rosenborg
Æresbevisninger[redigér | rediger kildetekst]
Danske dekorationer[redigér | rediger kildetekst]
Danmark: Ridder af Elefantordenen (R.E.) 
(17. februar 1961)[3]- Danmark: Dronning Ingrids Mindemedaille
- Danmark: Mindemedaille i anledning af hundredårsdagen for Kong Christian X's fødsel
Anetavle[redigér | rediger kildetekst]
Protektioner[redigér | rediger kildetekst]
Han har flere protektorater, heriblandt for:
- Dansk Spejderkorps Sydslesvig
- Genforenings- og Grænsemuseet
- Julemærkemarchen
- Landsgardeforeningen
- Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ a b Retsinformation, Tronfølgeloven 1953
- ^ a b "Det danske kongehus". lundskov.dk. Arkiveret fra originalen 4. oktober 2015. Hentet 2015-10-04.
- ^ "Modtagere af danske dekorationer". kongehuset.dk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 2019-01-29.
Litteratur[redigér | rediger kildetekst]
- Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forum. ISBN 87-553-1843-6.
- Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]
|