Inhabilitet

Inhabilitet (af lat. inhabilis uhandlelig, udygtig) betyder, at en person ikke har evne eller ret til at træffe gyldige beslutninger eller medvirke ved behandlingen af en sag.

Begrebet benyttes typisk i forbindelse med personer, der varetager opgaver hos en offentlig myndighed eller i selskabers bestyrelse og direktion.

Eksempler

Forhold, der kan betvivle habilitet, er for eksempel når vedkommende:

• selv er part i sagen eller repræsenterer en part i sagen.
• har familieforhold, dvs. faste samlivsforhold og kæresteforhold, med tilknytning til sagen.
• har tilknytning til private selskaber, foreninger m.v., der har en særlig interesse i sagens udfald.
• nærer venskab/fjendskab til person med tilknytning til sagen.
• som offentlig ansat har tilkendegivet sin stilling i sagen i offentligheden.

Lovregulering

Retsplejeloven og forvaltningsloven har regler om inhabilitet, og har som formål at forebygge usaglig interessepåvirkning og at sikre befolkningens tillid til offentlige myndigheder.