Injurie
| Overtrædelser af straffeloven | |
|---|---|
| § 114 | Terrorisme |
| § 119 | Vold mod personer i offentlig tjeneste |
| § 123 | Vidnetrusler |
| § 140 | Blasfemi |
| §§ 171-2 | Dokumentfalsk |
| §§ 180-2 | Brandstiftelse |
| §§ 203-4 | Hasardspil |
| § 216 | Voldtægt |
| § 222 | Seksuelt misbrug af børn |
| § 232 | Blufærdighedskrænkelse |
| § 237 | Drab |
| § 244 | Vold |
| § 245 a | Kvindelig omskæring |
| § 261 | Frihedsberøvelse |
| § 263-1 | Brevhemmelighed |
| § 264 d | Privatlivets fred |
| § 266 | Trusler |
| § 266 b | Racismeparagraffen |
| § 267 | Ærekrænkelse |
| § 276 | Tyveri |
| § 277 | Ulovlig omgang med hittegods |
| § 278 | Underslæb |
| § 279 | Bedrageri |
| § 280 | Mandatsvig |
| § 281 | Afpresning |
| § 282 | Åger |
| § 283 | Skyldnersvig |
| § 288 | Røveri |
| § 291 | Hærværk |
| § 293 | Brugstyveri |
| § 299 b | Ophavsretskrænkelser af særlig grov karakter |
| Rediger | |
Injurie (latin: injurie, uret, fornærmelse) betegner en ærekrænkelse.
Injurier er ulovlige efter straffelovens § 267 og kan straffes med bøde eller fængsel i op til fire måneder. Som noget specielt er injurier undergivet privat påtale. Det betyder, at den krænkede ikke kan indgive politianmeldelse, men selv (ofte gennem advokat) skal rejse sag. I visse grovere tilfælde kan ærekrænkelser dog påtales af det offentlige.
Straffelovens §267:
Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 2. Er fornærmelsen fremsat mod nogen af de i §119, stk. 2, nævnte personer i anledning af udførelsen af deres tjeneste eller hverv, uden at bestemmelserne i straffelovens §121 kommer til anvendelse, bliver dette ved straffens udmåling at betragte som en skærpende omstændighed, og straffen kan da stige til fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3. Ved straffens udmåling bliver det at betragte som en skærpende omstændighed, at fornærmelsen er fremsat i trykt skrift eller på anden måde, hvorved den får en større udbredelse, eller på sådanne steder eller til sådanne tider, at det i høj grad forøger det krænkende i ytringen.
[redigér] Pia Kjærsgaard mod Karen Sunds
I 2003 tabte Pia Kjærsgaard i Højesteret en injuriesag mod Karen Sunds, efter at have vundet i både By-og Landsretten. Karen Sunds havde i forbindelse med diskussion om nej-kampagnen mod euroen udtalt sig:
- Jeg vil meget nødig identificeres med Pia Kjærsgaards racistiske synspunkter.
I kendelsen udtalte Højesteret[1] at
- (Karen Sunds)' anvendelse af udtrykket »racistiske synspunkter« kunne ikke under de foreliggende omstændigheder anses for utilbørlig, og (Karen Sunds) havde derfor ikke overtrådt straffelovens § 267, stk. 1
Højesteret anvendte dermed Dansk Sprognævns definition af racisme, der dækker tre betydninger i nutidig sprogbrug:
-
- som relateret til nazismens racelære og dens følger for jøderne,
- som sigtende til en races overlegenhed over andre, især med henblik på forholdet mellem sorte og hvide, og
- som sigtende til forskelsbehandling og undertrykkelse af eller blot afstandtagen fra grupper af mennesker, som godt kan være af samme race som en selv.
Især den sidste definition blev på det tidspunkt anset for et nybrud i definitionen af racisme.
[redigér] Injurie i Storbritannien
Storbritanniens injurielovgivning er berygtet. Der er omvendt bevisbyrde, sagerne er ofte meget dyre og udenlandske firmaer og enkeltpersoner kan anlægge sag mod andre udenlandske firmaer og enkeltpersoner i en britisk ret, hvis en udtalelse har betydning i Storbritannien.[2] For eksempel lagde det islandske selskab Kaupthing, Investment Bank sag an mod danske Ekstra Bladet efter at avisen havde udgivet en kritisk artikel i Danmark. Artiklen fandtes på engelsk på avisens hjemmeside. Sagen kom ikke for retten, da parterne indgik et forlig hvor Ekstra Bladet måtte betale en betydelig kompensation.[3]
I 2007 holdt Henrik Thomsen, dansk professor i radiologi fra Københavns Universitet, et lille videnskabeligt foredrag på Oxford Universitet hvor han fortalte om alvorlige bivirkninger ved GE Healthcare's MR-kontrastmiddel Omniscan. Efterfølgende blev han stævnet. Sagen belv afsluttet i februar 2010 med et forlig.[2]
På vejne af efterkommerene af profeten Muhammed har en saudiarabisk jurist, Faisal Yamani, truet med injuriesag mod danske dagblade efter deres optrykning af Jyllands Postens Muhammed-tegninger.[4]
I en meget omtalt sag var forfatteren Simon Singh stævnet af den britiske kiropraktorforening efter udgivelse af en artikel i avisen Guardian. Simon Singh vandt denne sag. Efterfølgende har de britiske politikere lovet reform af injurielovgivningen.[2]
[redigér] Referencer
- ↑ Ugeskrift for Retsvæsen, 2003/44 www.uriasposten.dk
- ↑ 2,0 2,1 2,2 Mette Rodgers. "Engelsk injurielov truer fri forskning", information.dk, 28. april 2010.
- ↑ Who is Silenced?
- ↑ Mette Rodgers. "Det kan koste danske aviser dyrt, at britisk reform af injurielov trækker ud", information.dk, 30. april 2010.
