Intelligent design

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 19. sep. 2014, 21:25 af MGA73bot (diskussion | bidrag) MGA73bot (diskussion | bidrag) (Tilføjer Commonscat - kategori på Commons har samme navn som artiklen.)
Inden for intelligent design anvendes et urværk undertiden som lignelse for hvorledes, en kompleks struktur forudsætter en intelligent skaber, se Urmageranalogien.

Intelligent design, forkortet ID, er en pseudovidenskabelig hypotese om at visse egenskaber ved universet eller levende væsner bedst forklares som resultatet af en intelligent årsag. Intelligent design er en udgave af kreationisme, og findes i en bred udgave af varianter, oftest med det teleologiske grundtema (også kendt som argument ud fra design) at universet og dets indretning er for kompliceret til, at dette kan være resultatet af en ikke-styret naturlig proces.

Om konceptet

Grundlæggende for intelligent design er tanken om at kompleksitet og information er produkter af intelligente væsner. Og eftersom at levende væsner er komplekse må de være produktet af et eller flere intelligente væsner [1]. En afgørende forskel mellem intelligent design og andre former for kreationisme, er at det er muligt empirisk at påvise dette design, og med empiriske fakta kan intelligent design kvalificere sig som en videnskab. Intelligent design siger ikke noget om hvem eller hvad designeren er, om denne er naturlig eller overnaturlig. Tilhængere af intelligent design afviser derfor at intelligent design skulle være en variant af kreationisme.

Intelligent design er ikke nødvendigvis inkompatibel med evolutionsteorien (dog anfægtes at evolutionen skulle være retningsløs eller uforudsigelig), selv om et flertal stiller sig kritiske over for evolution. Intelligent design er ikke baseret på en bestemt religion, og er derfor kompatibel med de fleste religioner med en eller anden form for skabelsesmyte.

Der er en håndfuld forskere, der støtter postulatet. De fleste af disse har tilknytning til den amerikanske, konservative tænketank The Discovery Institute. To af de mest brugte begreber blandt ID's tilhængere er irreducerbar kompleksitet (først fremført af Michael Behe) og specificeret kompleksitet (først fremført af William A. Dembski).

Irreducerbar og specificeret kompleksitet

To af de vigtigste koncepter for intelligent design er irreducerbar kompleksitet af Michael Behe og specificeret kompleksitet af William Dembski. Irreducerbar kompleksitet siger at visse biologiske systemer er for komplekse til at opstå ved et tilfælde, og samtidig det mindst mulige fungerende element og ikke i stand til at fungere i mindre dele. Specificeret kompleksitet er en kombination af to egenskaber der er unik for levende væsner og deres eventuelle produkter, og som adskiller dem fra ikke-levende genstande, som kun kan have en af de to egenskaber i et givent eksempel. Dembski giver selv denne analogi: "Et enkelt bogstav i alfabetet er specificeret uden at være kompleks. En lang sætning af tilfældige bogstaver er kompleks uden at være specificeret. En Shakespeare-sonet er både kompleks og specificeret." [2]. Pointen er at sådanne egenskaber ikke kan opstå tilfældigt, og derfor må være et produkt af en intelligent designer.

Kritikere påpeger at evolution hverken er en tilfældig eller eksklusivt en additiv proces. At irreducerbarhed kan være en illusion, og specificeret kompleksitet forklares med evolution. Eksempler på irreducerbare biologiske systemer (bedst kendt er den bakterielle fimrehårsmotor) har vist sig at kunne opdeles i mindre fungerende enheder [3].) Tilhængere af intelligent design afviser dog at de pågældende forklaringer modbeviser irreducerbar kompleksitet [4].

Populære argumenter for intelligent design

Ud over de to grundideer om kompleksitet, fremfører tilhængere af intelligent design en række argumenter til understøttelse af konceptet.

Universets omhyggelige tilpasning til liv

Det finjusterede univers er forslaget om, at de betingelser, der tillader liv i universet kun kan opstå, når visse universelle, fundamentale fysiske konstanter ligger inden for et meget snævert interval, således at hvis en af flere fundamentale konstanter blot var marginalt anderledes, ville det være usandsynligt at universet kunne danne og udvikle materie, astronomiske strukturer, grundstofferne, eller livet, som det er forstået.

De fundamentale fysiske konstanter der er tale om, er forholdet mellem tyngdekraft og elektromagnetisme, den specifikke styrke af den stærke kernekraft, Aleksandr Friedmanns densitetsparameter og Albert Einsteins kosmologiske konstant. Der hersker generel enighed om at hvis værdierne for de pågældende konstanter var blot en lille smule anderledes, ville konsekvenserne for universet og dets mulighed for liv ændre sig drastisk. F.eks. hvis den stærke kernekraft var 2% stærkere, ville protoner kunne danne stabile diprotoner, hvilket fuldstændigt ville ændre grundlaget for stjerner, og livet som vi kender det ville ikke være muligt.

Den kambriske eksplosion

Under den kambriske eksplosion sker der en stor vækst i antallet af dyrearter, mange tilsyneladende uden overgangsformer i de forudgående geologiske lag. Mange strukturer blandt dyrearter optræder første gang under den kambriske eksplosion, herunder vores egen; chordaterne. Argumentet er at en sådan pludselig udvikling nødvendigvis må være produktet af en intelligent designer og ikke naturlig udvikling.

Videnskab, pseudovidenskab eller kreationisme

Tilhængere af intelligent design er dybt uenige i at ID bliver betegnet som pseudovidenskab, de mener derimod at der er tale om en videnskabelig teori, som involverer empiriske observationer, hypoteser, eksperimenter og konklusioner [1], alt sammen grundlæggende koncepter i den videnskabelige metode. Mens modstandere af intelligent design fremfører at ID ikke lever op til en række af vigtige kriterier som også er nødvendige for at kvalificere sig som en videnskabelig teori.

Det er dog i sidste ende den manglende evne eller vilje til at følge procedurer i den videnskabelige diskurs, og manglen på videnskabelige publikationer, der gør at intelligent design defineres som pseudovidenskab i stedet for videnskab [5].

Trods sine forsøg på det modsatte har bevægelsen bag ID et skær af anti-intellektualisme, der argumenterer ved at stille spørgsmålstegn ved videnskabens evne til at forklare et givent eksempel, eller til at forstå verden gennem sund fornuft. Den form for udfald mod videnskaben afslører i stedet bevægelsens sande identitet som en moderne variant af kreationisme, med bund i den jødisk-kristne-muslimske skabelsesberetning [6].

I modsætning til klassisk kreationisme er videnskab en central del af intelligent design, og videnskabelige resultater forkastes ikke til fordel for trosbasserede overbevisninger. Fordi intelligent design ikke anvender videnskabelige fejlretning (som bl.a. opnås gennem videnskabelige peer-review). Dette er også er også en vigtig del af årsagen allerede modbeviste argumenter stadig cirkulere (og dermed ikke et udtryk for en fejl ved intelligent design).

Mange intelligent designs argumenter er fuldstændige kompatible med kreationisme, og fremføres tit som kreationstiske argumenter, hvilket kun bidrager til at det kan være svart at skelne mellem de 2.

Intelligent Design i Danmark

I Danmark har dr.theol. Jakob Wolf vakt opsigt med bogen Rosens Råb, hvori han refererer de designargumenter, som blev bragt på banen af Behe og Dembski. Dog kan Wolfs bog ikke siges at være kreationistisk eller at repræsentere intelligent design, da han primært fremfører ID som erkendelsesfilosofisk og teologisk supplement til den videnskabelige udforskning af verden, under henvisning til såkaldt analog erkendelse [7]. Herimod fremfører traditionelle kreationister som Behe, Dembski og Barry Setterfield kreationisme som et alternativ til den videnskabelige udforskning af verden. Det er dog værd at bemærke, at Wolf på samme måde som de amerikanske kreationister opfordrer til at der skal undervises i intelligent design i de danske skoler, og ganske ukritisk præsenterer lange komplekse argumenter for intelligent design, samtidig med at han afviser at præsentere evolutionsbiologernes svar, da disse svar ifølge Wolf er for komplicerede.

Ifølge Wolf lægger ID op til, at der er en intelligent skaber bag livsformer. "Det er så op til folk selv at tolke om det er Vorherre (en guddommelig eksistens, Red.) eller en flyvende tallerken (intelligent liv uden for Jorden, Red.) der har designet livsformerne."[8]

En række danske præster og teologer har udtalt sig positivt om teorien om intelligent design. Biskop Karsten Nissen fra Viborg udtalte til DR, at han fandt teorien om intelligent design "meget spændende", og at der i skolernes biologitimer burde oplyses, at der var fundet "en anden vej", ligesom Nissen udtalte, at "troen på, at vi ikke nedstammer fra aberne, men at Gud har skabt mennesket i sit billede, er et afgørende spørgsmål i kristendommen".[9][10]

I Danmark er etableret et Dansk Selskab for Intelligent Design, der er ledet af Hare Krishna-medlemmet Leif Asmark, der mener, at der findes videnskabeligt bevis for Guds eksistens, hvilket anses som bekræftet ved egne oplevelser.[11].

Det er ikke kun religiøse kreationister der har fremført tanken om ID; nogle Science fiction forfattere har fremført lignende teorier. F.eks. lader Erwin Neutzsky-Wulff i sit værk Rum hele vort univers være skabt af rumvæsner ved at de i en partikelaccelerator har reproduceret et Big-Bang. Tilhængere af sådanne varianter af ID-teorier, hvor skaberne er mægtige, men ikke nødvendigvis almægtige/overnaturlige, omgår så meget af den gængse kritik af ID-teorier, især hvis sådanne tilhængere kan henvise til noget ved deres teorier som kan efterprøves.

Kritik af intelligent design

Intelligent design er under hård kritik fra mange kanter, især fra det videnskabelige samfund som betragter ID som uvidenskabelig og et konventionelt, kreationistisk skabelsespostulat i forklædning, mens mange kreationister mener at ID er ugudelig og evolution i forklædning [12].

Begrebets historie kan spores tilbage til lærebogen Creation Biology[13], der undergik adskillige revisioner inden den endte som lærebogen Of Pandas and People. En af disse revisioner var en udskiftning af ordet 'creation' (skabelse) med ordene 'Intelligent Design' efter en kendelse i USA's højesteret (1987), der afgjorde at kreationisme i juridisk forstand var at betragte som en religion, hvorfor offentligt finansierede amerikanske skoler ikke måtte bruge synspunktet i deres biologiundervisning.

Til trods for det påståede videnskabelige potentiale har intelligent design bidraget med meget få publikationer i videnskabelige tidsskrifter, og et uforholdsmæssigt stort antal af disse er senere blevet tilbagekaldt, da de er blevet kendt videnskabeligt uredelige. Dette, og ID's oprindelse, er blandt de væsentligste grunde til, at kritikere af intelligent design hævder, at ID blot er et forsøg på at omgå den ovennævnte højesteretsdom, således at der atter kan undervises i en kreationistisk skabelsesberetning i skolerne i ly af en postuleret videnskabelighed. I den amerikanske delstat Pennsylvania gennemførte flere skoler undervisning i Intelligent Design, hvilket medførte, at en række forældre til elever i byen Dover anlagde sag mod det lokale skoledistrikt med påstand om, at Intelligent Design ikke var videnskab, og at undervisning i Intelligent Design var i strid med den oprindelige højesteretsdom fra 1987. En amerikansk føderal domstol fastslog den 20. december 2005 i sagen Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al., at påstanden om Intelligent Design "med et overvældende bevismateriale" blot er en religiøs anskuelse, og ikke en videnskabelig teori [14].

Påstanden om Intelligent design har primært vundet fodfæste i USA og i den muslimske verden, hvorimod teorien har haft vanskeligt ved at vinde indpas i Europa. Europarådet har i 2007 udarbejdet en rapport om Intelligent Design i undervisningen, hvori Europarådet tager afstand fra påstanden om Intelligent Design, idet det bl.a. anføres, at "'Intelligent Design' ikke baseres på kendsgerninger, ikke anvender videnskabelige begrundelser og indholdet er ynkværdigt uegnet i forbindelse med videnskabelig undervisning", ligesom teorien betegnes som et "åbenlyst videnskabeligt fupnummer" [15].

Den vigtigste kritik af intelligent design går på den påståede videnskabelighed. Det vigtigste træk ved en naturvidenskabelig teori er, at den stiller sig åben for falsifikation, dvs. at teorien kan efterprøves eksperimentelt og evt. forkastes grundet manglende overensstemmelse med virkeligheden.

Se også

Litteratur

Eksterne henvisninger

Kilder

  1. ^ a b "Intelligent Design". Hentet 2014-07-11.
  2. ^ William A. Dembski (1999). Intelligent Design, p. 47.
  3. ^ Musgrave, Ian. Evolution of the Bacterial Flagellum. s. 82.
    Here is a possible scenario for the evolution of the eubacterial flagellum: a secretory system arose first, based around the SMC rod and pore-forming complex, which was the common ancestor of the type-III secretory system and the flagellar system. Association of an ion pump (which later became the motor protein) to this structure improved secretion. Even today, the motor proteins, part of a family of secretion-driving proteins, can freely dissociate and reassociate with the flagellar structure. The rod- and pore-forming complex may even have rotated at this stage, as it does in some gliding-motility systems. The protoflagellar filament arose next as part of the protein-secretion structure (compare the Pseudomonas pilus, the Salmonella filamentous appendages, and the E. coli filamentous structures). Gliding-twitching motility arose at this stage or later and was then refined into swimming motility. Regulation and switching can be added later, because there are modern eubacteria that lack these attributes but function well in their environment.(Shah and Sockett 1995). At every stage there is a benefit to the changes in the structure.     {{cite book}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp); line feed character i |quote= på position 7 (hjælp)
  4. ^ "Michael Behe Hasn't Been Refuted on the Flagellum". Hentet 2014-07-13. So, do these points succeed in laying to rest that pesky business of intelligent design once and for all? Well, actually no; they don't. In fact, I submit that the arguments of all of the aforementioned gentlemen fundamentally trivialize several important issues. First and foremost, it trivializes the sheer complexity and sophistication of the flagellar system -- both its assembly apparatus, and its state-of-the-art design motif.
  5. ^ Kitzmiller v. Dover Area School District, cv 2688 (December 20, 2005).
    - "A final indicator of how ID has failed to demonstrate scientific warrant is the complete absence of peer-reviewed publications supporting the theory. Expert testimony revealed that the peer review process is “exquisitely important” in the scientific process. It is a way for scientists to write up their empirical research and to share the work with fellow experts in the field, opening up the hypotheses to study, testing, and criticism. (1:66-69 (Miller)). In fact, defense expert Professor Behe recognizes the importance of the peer review process and has written that science must “publish or perish.” (22:19-25 (Behe)). Peer review helps to ensure that research papers are scientifically accurately, meet the standards of the scientific method, and are relevant to other scientists in the field. (1:39-40 (Miller)). Moreover, peer review involves scientists submitting a manuscript to a scientific journal in the field, journal editors soliciting critical reviews from other experts in the field and deciding whether the scientist has followed proper research procedures, employed up-to-date methods, considered and cited relevant literature and generally, whether the researcher has employed sound science. The evidence presented in this case demonstrates that ID is not supported by any peer-reviewed research, data or publications. Both Drs. Padian and Forrest testified that recent literature reviews of scientific and medical-electronic databases"
  6. ^ "intelligent design". Hentet 2014-07-13.
  7. ^ analog erkendelse
  8. ^ Udtalt ved Human Etologisk møde d. 27. september 2006 på Zoologisk Institut, Københavns Universitet
  9. ^ Vil have Gud ind i Naturfagene, dr.dk, 16.10.05
  10. ^ Kristne anfægter darwinisme, Information, 16.10.05 (datering i websidens artikel er fejlagtig)
  11. ^ – Intelligent design forbinder religion og videnskab Kristeligt Dagblad 15.01.08
  12. ^ "Intelligent design". Hentet 2014-07-13.
  13. ^ Se evt. mere om denne bog på engelsk Wikipedia
  14. ^ Tammy Kitzmiller, et al. v. Dover Area School District, et al. på Wikisource
  15. ^ Rapport fra Europarådet The Dangers of creationism in education, 8. juli 2007
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Intelligent_design&oldid=7789221"