InterCity

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Det danske InterCity-net 2012 med InterCity i rød og InterCityLyn i gul.
IR4 som InterCity i Odense.
Interiør i IC3 (ca. 2006 og frem).
Interiør i IC3 (indtil ca. 2006). Dekorationerne på væggen er individuelle for alle togsæt.
Interiør i et IR4-tog (indtil ca. 2006) - hvilekupé.

InterCity (IC) er en type af persontog, som kører over længere strækninger – normalt imellem landsdele. Togene kendetegnes typisk ved bedre komfort, højere hastighed og færre stop end de lokale stop. Afhængig af land og strækning kan der også være spisevogn og/eller trillebar i togene. Pladsreservering kan være et krav eller en mulighed.

De første til at anvende betegnelsen var British Rail i 1966. To år senere i 1968 indførte Deutsche Bundesbahn også betegnelsen. I 1974 blev systemet indført af DSB i Danmark.

Danske forhold

Systemet blev indført af DSB i Danmark i 1974 med timedrift på strækningen København-Århus suppleret med forbindelser til andre dele af Jylland. InterCity erstattede alle sorte lyntog, dvs. lyntog kørt af tog oprangeret af lokomotiver og vogne i stedet for de særlige togsæt litra MA og de imellemtiden udrangerede MB og MS.

Efterhånden blev timedriften udvidet helt til Frederikshavn. Ved indførelsen af de første InterCity-tog, blev der på Storebælt indsat 2 nye jernbanefærger, som sammen med de gamle færger varetog trafikken indtil 1980/81, hvor tre nye og større færger af en ny type blev indsat. Dette medførte mulighed for en væsentlig udvidelse af trafikken.

Efterhånden som IC3-togsættene blev taget i drift i 1990/91, erstattede disse de tog, der fortsat blev trukket af lokomotiver. Ændringen gjorde det muligt at etablere flere direkte forbindelser, i det flere togsæt kan køre sammenkoblet fra København til f.eks. Vejle eller Kolding, hvor de deles og derefter fortsætter ad forskellige strækninger.

Da køreplanen blev tilpasset efter Storebæltsforbindelsens åbning i 1997, erstattede IR4-togsættene IC3 på strækningen til Sønderborg.

Som en slags international parallel til InterCity blev EuroCity indført i 1987.

InterCity-nettet 2014

Nedenfor er gengivet InterCity-nettet, som det ser ud i hovedtræk siden køreplansskiftet 15. december 2013. I praksis er der enkelte tog morgen og aften, der ikke kører helt igennem. Bemærk i øvrigt at der i modsætning til f.eks. S-banen ikke opereres med faste linjer. Togene kan således samles og deles undervejs efter behov, ligesom hyppighed og destinationer løbende justeres.

InterCity suppleres desuden med InterCityLyn

InterCity Bornholm

Uddybende Uddybende artikel: IC Bornholm

En særlig form for InterCity er InterCity Bornholm mellem København H og Ystad i Sverige med tilslutning til færgen til og fra Rønne på Bornholm. Der køres tre til fem gange dagligt, men hvor mange og hvornår skifter ofte, og til tider praktisk taget dagligt.

Materiel

De danske InterCitytog køres med togsæt af typerne IC3, IR4 og IC4:

  • IC3 (InterCity, 3 vogne) er et trevogns dieseltogsæt, der blev sat i drift fra 1990. Et særligt kendetegn er dets gumminæser på fronten og specialindrettede førerrum, der kan klappes til side, så der kan dannes overgang mellem to sammenkoblede togsæt. IC3 udgør hovedstammen i InterCitytrafikken og indsættes på alle strækninger undtagen til Sønderborg.
  • IR4 (InterRegional, 4 vogne) er et firevogns elektrisk togsæt. Det er en videreudvikling af IC3 og kan kobles med denne. Oprindelig blev det bygget som regionaltog, men siden 1997 benyttes det også som InterCity til Sønderborg, da der her i modsætning til de andre destinationer kan køres elektrisk hele vejen. IR4 benyttes desuden som lokale vogne til Odense, Fredericia og Kolding.
  • IC4 (InterCity, 4 vogne) er et firevogns dieseltogsæt. Det er tænkt som afløseren for IC3, men store forsinkelser i leverancen og tekniske problemer gør, at det endnu kun benyttes på få afgange.
  • Øresundstog (Regionaltog, der normalt kører i Øresundstrafikken) er et elektrisk togsæt, der benyttes på IC Bornholm. Toget er egentlig ikke egnet til Intercitytrafik, men er det mest praktiske tog, da det har langt større kapacitet end IC3, der tidligere blev benyttet. Da toget skal køre gennem Sverige, er det udrustet med både dansk og svensk ATC.

Se også

Kilder og litteratur


JernbaneSpire
Denne jernbaneartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.