International nødfrekvens

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

En international nødfrekvens er en radiokanal, som er reserveret til nødkommunikation ved international aftale.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I det meste af det 20. århundrede, var 500 kHz den primære internationale nødfrekvens. Dets brug er blevet udfaset til fordel for Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS).

For nogle nødfrekvensers vedkommende, er det tilladt at kalde andre radiostationer og skifte til en anden frekvens. Sådanne kanaler er kendt som distress, safety and calling frequencies.[1]

Satellit behandling af alle 121,5 eller 243 MHz lokatorer er ophørt. Siden 1. februar 2009 lytter U.S. Coast Guard kun til digitale varslingssignaler på 406 MHz.[2] Digital 406 MHz modeller er de eneste godkendte til brug indenfor kommerciel og fritidsfartøjer verden over fra 1. januar 2007.[3]

Aktuelle frekvenser[redigér | rediger kildetekst]

Internationale nødfrekvenser, som aktuelt benyttes (2010):

  • 500 kHz lyttes der stadig til, men fra 2010 er den ophørt med at være den primære nødfrekvens til havs
  • Adskillige HF maritim lydbrug frekvenser eksisterer for langdistance nødkald:
  • 121,5 MHz er den civile luft nødfrekvens eller International Air Distress frequency. Den anvendes af civile nødpejlesendere; men, Cospas-Sarsat-systemet lytter ikke længere til denne frekvens.
  • 243 MHz til NATO militær luft nødfrekvens
  • 406 MHz til 406,1 MHz anvendes af Cospas-Sarsat internationale satellit baserede search and rescue (SAR) nødalarmeringsopdagelse og information formidlingssystem

Digital Selective Calling-frekvenser[redigér | rediger kildetekst]

Adskillige maritime frekvenser anvendes til Digital Selective Calling (DSC), og der lyttes til disse efter DSC-nødsignaler:

  • 2.187,5 kHz[4]
  • 4.207,5 kHz[4]
  • 6.312 kHz[4]
  • 8.414,5 kHz[4]
  • 12,577 kHz[4]
  • 16.804,5 kHz[4]
  • 156,525 MHz Marine VHF radio kanal 70

USA amatørradio frekvenser[redigér | rediger kildetekst]

  • Global Center of Activity (GCOA) frekvenser fra amatørradio Maritime Mobile Service Network: 21.360 kHz, 18.160 kHz, 14.300 kHz, 7.240 kHz, 7.060 kHz, 3.985 kHz og 3.750 kHz. [5]
  • Varslings/katastrofe Global ALE High Frequency Network: 3791,0 kHz USB, 7185,5 kHz USB, 10145,5 kHz USB, 14346,0 kHz USB, 18117,5 kHz USB, 21432,5 kHz USB, 24932,0 kHz USB, 28312,5 kHz USB. [6]

Se også[redigér | rediger kildetekst]

Kilder/referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Bartlett, Tim (2006). VHF Handbook. Southampton: The Royal Yachting Association. s. 28, 31. ISBN 978-1-905104-03-1.
  2. ^ http://www.piersystem.com/go/doc/586/251135/
  3. ^ http://www.piersystem.com/go/doc/780/248571/
  4. ^ a b c d e f g h i j k "HF Distress and Safety Watchkeeping Schedule" (HTML). U.S. Coast Guard Navigation Center. U.S. Coast Guard. Hentet 12. oktober 2011.
  5. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 25. april 2012. Hentet 3. februar 2013.
  6. ^ "HFLINK - HF Automatic Link Establishment HF ALE HF Network Ham Radio Amateur Radio HF Emergency Disaster Relief Communications". Arkiveret fra originalen 28. december 2012. Hentet 3. februar 2013.