Investitur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Investitur af latin investire = "klæde på", heraf "indsætte"). Begrebet bruges om verdslige eller kirkelige myndigheders indsættelse af kirkelige embedsmænd. I 1000-tallet hævdede pavemagten, at paven havde eneretten til at indsætte embedsmænd i gejstlige embeder. Kravet medførte en vis uro blandt verdslige fyrster, specielt i Det Tysk-Romerske Rige, hvor kejseren hidtil havde udnævnt biskopper til embeder pga. det tyske feudalsamfunds opbygning. Konflikten har fået navnet investiturstriden.