Ion

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 24. mar. 2015, 16:48 af KnudW (diskussion | bidrag) KnudW (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 194.255.58.146 (diskussion | bidrag))
For alternative betydninger, se Ion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ion)

En ion (græsk for gående[1]) er et atom der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner, og derved fået en elektrisk ladning.

Der findes både positivt og negativt ladede ioner; undertiden kaldes en positiv ion en kat-ion, og en negativ ion en an-ion. Ioner med modsatte ladninger kan tilsammen danne et salt, f.eks. spaltes opløst køkkensalt i positivt ladede natriumioner, Na+, og negativt ladede chloridioner, Cl-.

Indenfor astrofysik, hvor ioniserede atomer giver vigtige oplysninger om fx stjerners og gassers temperatur, benytter man en lidt anderledes notation, idet man betegner det neutrale atom med romertal I (fx neutral Brint: HI) og det ionisererede atom med større romertal (fx dobbelt-ioniseret Helium, som har mistet to elektroner: HeIII).

  • Et atom der har mistet en eller flere elektroner er positivt ladet (Plus-ion).
  • Et atom der har optaget en eller flere elektroner er negativt ladet (Minus-ion).

Ioner der består af flere atomer (fx OH- og NH4+) kaldes sammensatte ioner eller fleratomioner.

Når ioner opløses i vand kan de lede elektrisk strøm. Derfor kan der gå strøm gennem saltvand men ikke gennem demineraliseret vand.

Når man skal skrive formler for ion-forbindelser, skal der altid være lige så mange minusser(-) som der er plusser(+). F.eks. Zn++ + S- - → ZnS. Zink-ionen er dobbelt ladet, og det samme er svovl-ionen, altså er formlen korrekt med hensyn til ladning. Og man skriver altid den positive ion først.

Planterne optager mineralske stoffer i form af ioner. Da de er elektrisk ladede, er planterne nødt til at bruge energi for at flytte ionerne ind i roden. Derfor findes der en række ionpumper i røddernes overhud, hvor der foregår et ionbytte, sådan at positive ioner (kationer) "betales" med brintioner, mens de negative "betales" med hydroxidioner. Planterne optager flest kationer, derfor fremkaldes der i tidens løb en forsuring af jorden omkring rodnettet.

Noter

Wikimedia Commons har medier relateret til: