Irene van Lippe-Biesterfeld

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Irene van Lippe-Biesterfeld (oprindeligt: Irene Emma Elisabeth, prinsesse af Nederlandene, Oranje-Nassau og Lippe-Biesterfeld) (født 5. august 1939 i provinsen Utrecht) er den næstældste datter af prins Bernhard af Holland og dronning Juliana af Nederlandene. Hun er søster til Beatrix af Nederlandene (tidligere dronning) og moster til kong Willem-Alexander af Nederlandene.

I 1964-1981 var hun gift med prins (hertug) Carlos Hugo af Bourbon-Parma (1930-2010).

Kontroversiel prinsesse[redigér | redigér wikikode]

I det meste af sit voksne liv har Irene van Lippe-Biesterfeld været et kontroversielt medlem af den udvidede hollandske kongefamilie. Hendes religion og hendes politiske synspunkter har vakt opsigt.

Forlovet med en carlist[redigér | redigér wikikode]

I 1964 vakte hendes forlovelse med prins Carlos Hugo af Bourbon-Parma foragelse. Carlos Hugo var Carlisternes kandidat til den spanske trone.

Carlisterne var folkelig spansk bevægelse, der var venstreorienteret (antikapitalistisk) i økonomiske og sociale spørgsmål og højreorienteret i kulturelle spørgsmål.

Carlisterne samarbejdede med statschef Francisco Franco. Dette skete i et håb om, at Franco ville udpege Carlisternes kandidat til tronfølger. I 1969 udpegede Franco imidlertid den nuværende konge (Juan Carlos af Spanien) til tronfølger.

I 1979 gav prins Carlos Hugo afkald på arveretten til den spanske trone. Samtidigt blev han spansk statsborger ved et kongeligt dekret. Herefter var hans spanske navn Carlos-Hugo de Borbón-Parma y Borbón (lang form: Carlos Hugo María Sixto Roberto Luis Juan Jorge Benedicto Miguel de Borbón-Parma y Bourbon-Busset).

I 1980 trådte Carlos-Hugo tilbage som leder af den carlistiske bevægelse. I 1986 var carlisterne medstiftere af venstrefløjspartiet Izquierda Unida (IUDet forenede venstre).

Katolik[redigér | redigér wikikode]

I sommeren 1963 havde prinsesse Irene hemmeligt konverteret til den katolske tro. Kongefamilien og den hollandske offentlighed hørte først om prinsessens overgang til den katolske kirke, da en avis i Amsterdam viste billedet af en knælende prinsesse ved en messe i San Jerónimos kongelige kirke i Madrid.

Det var første gang i århundreder, at et medlem af den hollandske fyrstefamilie var blevet katolik. Hendes overgang til katolicisme blev markeret ved en højtidelighed i Rom i januar 1964.

Mistet arveret[redigér | redigér wikikode]

Holland havde været besat af Nazi-Tyskland i 1940-1945. Mindre end tyve år efter besættelsen var det utænkeligt, at Generalstaterne ville godkende prinsesse Irenes ægteskab med lederen af en Franco-venlig bevægelse.

Dronning Juliana af Nederlandene nægtede også at godkende sin datters ægteskab. Da Irene alligevel giftede sig med Carlos Hugo, mistede hun og hendes efterkommere arveretten til den hollanske trone.

Ægteskab og børn[redigér | redigér wikikode]

Prinsesse Irene og prins Carlos Hugo blev gift i 1964.

Parrets fire børn er fødte i Nijmegen, og de har fortrinsvis boet i Holland. I 1996 blev børnene optaget i den hollandske adel med titler som prins eller prinsesse af Bourbon-Parma (prins/prinses de Bourbon de Parme).

Samtidigt blev de personlige medlemmer af den udvidede hollandske kongefamilie med prædikat som kongelige højheder. Derimod fik de ikke arveret til den hollandske trone.

  • prins Carlos (Carlos Xavier Bernardo Sixto Marie) af Bourbon-Parma, hertug af Parma og Piacenza, hertug af Madrid (født 1970) (i Holland fra 1996: Hans Kongelige Højhed prins Carlos de Bourbon de Parme).
  • prinsesse Margarita (Margarita Maria Beatriz) af Bourbon-Parma, grevinde af Colorno (født 1972) (i Holland fra 1996 Hendes Kongelige Højhed prinsesse Margarita de Bourbon de Parme).
  • prins Jaime (Jaime Bernardo) af Bourbon-Parma, greve af Bardi, hertug af San Jaime (født 1972) (i Holland fra 1996 Hans Kongelige Højhed prins Jaime de Bourbon de Parme).
  • prinsesse Carolina (Maria Carolina Christina) af Bourbon-Parma, markise (markgrevinde) af Sala, hertuginde af Guernica (født 1974) (i Holland fra 1996: Hendes Kongelige Højhed prinsesse Carolina de Bourbon de Parme).

Ved sin skilsmisse i 1981 mistede prinsesse Irene titlerne prinsesse af Bourbon-Parma og prinsesse af Piacenza. Efter 1981 har hun som regel brugt sin farfars slægtsnavn. Derfor er hun blevet kendt som Irene van Lippe-Biesterfeld.

Hverken Carlos Hugo eller Irene giftede sig igen. Frem til Carlos Hugos død i 2010 var Irene fortsat titulær hertuginde af Parma. Derefter blev hun titulær enkehertuginde af Parma.

Fredsarbejde og naturfredning[redigér | redigér wikikode]

I 1983 var Irene van Lippe-Biesterfeld taler ved en fredsdemonstration mod NATO’s dobbeltbeslutning om krydsermissiller og Pershing II-mellemdistanceraketter.

I 2000 oprettede hun ’’Lippe-Biesterfeld NatuurCollege’’, som hun er formand for. I 2006 advarede hun mod en motorvej ved det fredede vådområde Naardermeer.

Titler[redigér | redigér wikikode]

  • 1939 – 1964: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Irene af Nederlandene, Prinsesse af Oranje-Nassau, Prinsesse af Lippe-Biesterfeld.
  • 1964 – 1977: Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Madrid, Prinsesse af Bourbon-Parma og Prinsesse af Piacenza.
  • 1977 – 1979: Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Parma, Prinsesse af Bourbon-Parma og Prinsesse af Piacenza.
  • 1979 – 1981: Hendes Kongelige Højhed Hertuginden af Parma, Prinsesse af Bourbon-Parma og Prinsesse af Piacenza. (Alternativt i Spanien: señora (fru) Carlos-Hugo de Borbón-Parma y Borbón).
  • 1981 – 2010: Irene van Lippe-Biesterfeld. (Alternativt: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Irene af Nederlandene, Prinsesse af Oranje-Nassau, Prinsesse af Lippe-Biesterfeld, hertuginde af Parma).
  • 2010 – nu: Irene van Lippe-Biesterfeld. (Alternativt: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Irene af Nederlandene, Prinsesse af Oranje-Nassau, Prinsesse af Lippe-Biesterfeld, enkehertuginde af Parma).
Krone Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi