Irma (supermarkedskæde)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Irma.
Irma A/S
Irma Center Roedovre.JPG
Virksomhedsform Aktieselskab
Grundlæggelse 1886
Grundlægger(e) Karen Marie Schepler, Carl Schepler
Hovedsæde(r) Rødovre
Nøgleperson(er) Jesper Uggerhøj, adm. direktør (fra 1. oktober 2012)
Branche(r) Detailhandel
Omsætning 2,272 mia. kr. (2009)
Medarbejdere 2.181
Moderselskab Coop
Hjemmeside(r) Irma.dk

Irma A/S er en dansk supermarkedskæde, der ejes af Coop.

Kæden består af 84 butikker (2013), hvoraf de 4 er Irma City-butikker. Langt størstedelen af dem er placeret i Hovedstadsområdet; resten i større sjællandske provinsbyer. Butiksnettet er meget broget – fra store supermarkeder til mindre butikker i nærområderne. Efter flere regnskaber med pæne resultater i træk, slog kæden i regnskabsåret 2007 sin egen rekord med et overskud på 75 mio. kr. ud af en omsætning på 2,2 mia. Irma beskæftiger 2.181 medarbejdere (2008).

Irmas fokus er på dagligvarer i høj kvalitet, butikker, som er inspirerende at komme i og sidst men ikke mindst at levere en god kundeservice. Kæden har på mange punkter været en pionér i dansk detailhandel, bl.a. var det den første kæde, der udsendte tilbudsaviser, ligesom kæden de senere år har haft en markant satsning på økologiske varer.

Efter at have været en ren sjællandsk kæde gennem næsten hele kædens levetid ekspanderede man med butikker vest for Storebælt fra sommeren 2007, men disse butikker lukkede i marts 2013.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Irmapigen fra 1907

Firmaet blev stiftet i 1886 af Karen Marie Schepler og overtaget af sønnen Carl Schepler (1870-1942) i 1898 som en lille æggeforretning på Ravnsborggade 13 på Nørrebro, København, under navnet Mælkeforsyningen Ravnsborg. Det gør Irma til den næstældste dagligvarekæde i verden, kun overgået af engelske Sainsbury's, der blev grundlagt i 1869.

I starten af 1900-tallet åbnes forretninger i Hamborg, Kiel og Flensburg der dog senere lukker igen. Den daværende næringslov sagde, at man kun måtte eje ét udsalg i hver kommune, med mindre man selv fabrikerede og pakkede varerne. Det blev tilskyndelsen til, at Carl Schepler selv begyndte at producere sine varer. Kaffe, te, kakao og kaffetilsætning kom ind i sortimentet, senere også mel og sukker. Med det større sortiment voksede antallet af forretninger også.

Bomærket Irmapigen skabes af arkitekt Sophus Greiffenberg, som bruger datteren Else som model. Både Irmapigen og Irmanavnet kom til verden i 1907; sidstnævnte registreret i forbindelse med margarine. Navnet blev opfundet af Greiffenberg og skyldtes det samarbejde, som Schepler havde med en margarinefabrik i Slagelse, Johannes Rasmussens Margarinefabrik. Greiffenberg foreslog, at der i alle butikkerne skulle reklameres med den margarine, som blev solgt, og han forkortede margarinenavnet efter ejeren, altså JRMA – i lighed med OMA, som står for Otto Mønsteds Margarine). Senere blev navnet forvansket til det meget mere mundrette IRMA.

Butikkerne skiftede så navn fra Carl Scheplers Udsalg til Irma. Antallet af forretninger voksede, og der var ved Carl Scheplers død i 1942 110 butikker og en del fabrikker. De blev solgt til en række æggrossister, da ingen af Scheplers arvinger ønskede at tage over. Ny direktør blev Aage Larsen.

Irma-pigen blev registreret som varemærke i 1943 og er senere omtegnet flere gange, bl.a. i 1975 og 1978 af arkitekt Bent Mackeprang og grafiker Erik Ellegaard Frederiksen. Således er hun ikke længere et barn, men en ung kvinde.

Et andet af Irmas varemærker er neonreklamen Irmahønen ved Dronning Louises Bro i København, der blev opsat i 1953.

Børge Olsen overtager[redigér | redigér wikikode]

Irma supermarked i tilknytning til Magasin i Odense.

Børge Olsen blev udnævnt til underdirektør for kæden i 1948 og satte gang i en omfattende modernisering af butikkerne til såkaldte Cirkelbutikker, hvilket betød en overgang til selvbetjening. I slutningen af 1940'erne havde man lanceret åben prismærkning og i begyndelsen af 1950'erne fulgte datomærkning af varerne. Irma åbnede sin første selvbetjeningsbutik i 1950 i Nykøbing Sjælland. Børge Olsen blev i 1951 kædens administrerende direktør og fungerede som sådan til 1979.

I 1960'erne fik Irma en ny varegruppe: Vin. Gennem en massiv markedsføring fik Irma positioneret sig som et godt sted at købe vin. Mod slutningen af 1960'erne søgte kæden i sin markedsføring at fastholde og udbygge kædens eksisterende image. I 1970 udsendtes de første firefarvede tilbudsaviser og en nyskabelse indenfor bæreposer så dagens lys: Plastposter med kunstmotiver. Kunstposen lever den dag i dag. Irma-Olsen, som chefen kaldtes, var heller ikke bleg for at blande sig i samfundsdebatten. Han indrykkede store avisannoncer i 1972 for Irmas norske kildevand og lagde sig ud med Københavns Kommunes vandforsyning, hvis vand han mente kun var egnet til udvortes brug. I 1975 stoppede Irma med at importere vin fra Chile. Som følge af stigende konkurrencen fra discountbutikkerne i starten af 1980'erne satsede Irma markant på bedre varer og bedre kundeservice.

Økonomisk krise[redigér | redigér wikikode]

De fire æggrossister, der havde ejet Irma siden Carl Scheplers død, havde i mellemtiden solgt aktierne til Privatbanken, Odense Ægforretning og Gutenberghus, og i begyndelsen af 1980'erne begyndte rygterne at svirre om at de tre aktionærer vil sælge kæden. Trods massive protester fra medarbejderne sker det i 1982, hvor FDB køber Irma for 300 mio. kr. Den nye ejer lovede at fortsætte kæden som en selvstændig enhed med sin egen profil, varedisponering m.v. FDB indledte imidlertid et frasalg af butikker og forsøgte senere at udvide kædens geografiske udbredelse, bl.a. med tre butikker i Odense med massive tab som resultat. Butikkerne lukkede igen i slutningen af 1980'erne.

Omkring 100-års-jubilæet i 1986 var der dog lidt optimisme at spore i Irma. Man forsøgte at udvide sortimentet med bl.a. eksotiske frugter, blomster og elektroniske husholdningsartikler samt forskellige mærkevarer. Kartoffelkuren påvirkede danskernes forbrug og betød en skærpet konkurrencesituation for Irma, der måtte lukke en en del af de mindre butikker. Der blev også indledt et massivt frasalg af Irmas øvrige aktiviter.

Irmas vartegn, kafferisteriet i Rødovre, blev lukket i 1986 og produktionen flyttet til FDB's risteri ved Albertslund. I 1987 blev Irma Kantineservice med ca. 200 ansatte solgt til ISS. Irmas sodavandsfabrik blev solgt i 1988, hvor også Dansk Ægcentral blev afhændet til æg-giganten Danæg. Mejeriet Kongstedlund blev solgt til MD Foods og kædens vintapperi blev i 1990 solgt til Danisco. Tøjkæden In-Store blev samme år fusioneret med den FDB-ejede kæde MacCoy, som Irma derefter ejede halvdelen af. Også på varesortimentet bliver der skåret ned – Irma droppede helt at føre isenkram og skar kraftigt ned på tekstilafdelingen.

Kæden havde dog stadig alvorligt ondt i økonomien – i 1990 viste regnskabet et underskud på 130 mio. kr. Alligevel forsikrer FDB's direktør Bjarne Møgelhøj i 1991, at kæden ikke er lukningstruet[1]. Mange af de centrale aktiviteter lægges ind under i FDB i disse år – det gælder bl.a. lagre, distribution, indkøb, administration, kvalitetskontrol, edb, markedsføring og økonomi.

Allerede i 1993 annoncerer FDB, at man vil skille sig af med Irma. 30 butikker bliver omdannet til SuperBrugsen, øvrige 23 til Fakta-discountbutikker. De resterende 66 butikker ønskede FDB at sælge. Forhandlingerne om et salg blev dog ikke til noget, og samtidig viste mediebevågenheden omkring salgsplanerne at have en for Irmas overlevelse ganske gunstig effekt. I takt med at den økonomiske afmatning i samfundet aftog, vendte kunderne tilbage til Irma og FDB skrinlagte sine planer. I 1994 får kæden endnu engang ny direktør i Jørgen Pedersen, der havde en fortid i FDB. Under hans ledelse åbnedes flere nye butikker og kæden fik et beskedent overskud på 5 mio. kr.

Udviklingen vender[redigér | redigér wikikode]

I 1999 fik kæden ny administrerende direktør, Alfred Josefsen, der i løbet af få år formåede at vende kædens negative udvikling med butikslukninger og et underskud på 25 mio. kr. til et pænt overskud og åbning af nye butikker.

I 2001 fik Irma en 'lillesøster'; Irma City. Det er er mindre, centralt beliggende convenience food-butikker, der i vidt omfang har samme basissortiment som man kender fra de almindelige Irma-butikker, supplereret med forskellige former for færdigretter. Endelig har butikkerne markant længere åbningstider. Irma City etableres på Vesterbro Torv, Nørrebrogade, Nørrebros Runddel og Østerbrogade.

Irma forsøger sig med ekspansion vestpå – men må opgive[redigér | redigér wikikode]

Efter i mange år at have koncentreret sig om at ekspandere på Sjælland, blev det i september 2007 offentliggjort, at Irma i april 2008 skulle rykke vest for Storebælt. I første omgang åbnede butikker i Magasin i Århus og Odense, hvor de erstattede Magasin's Mad & Vin. Irma planlagde at åbne flere butikker i de større byer i Jylland og på Fyn. Det blev umiddelbart efter til yderligere to butikker i hhv. Aalborg-forstaden Hasseris (i en tidligere Fakta-butik) og i Risskov ved Århus (i en tidligere Dagli'Brugsen).

Irmas satsning på økologi og miljø fortsatte i 2008, hvor man satte man sig for at sætte rekord i andel af økologiske varer ud fra kædens samlede omsætning i løbet af en uge fordelt på de 78 butikker. Med en andel på 30% som landsgennemsnit blev målsætningen nået. Irma Torvegade på Christianshavn var topscorer med små 40%[2]. Senere på året offentliggjorde kæden, at man fremover kun vil sælge el-sparepærer.

10. oktober 2010 blev Irma landsdækkende med overtagelsen af majoriteten i netsupermarkedet Torvet.dk, der fremover hedder Irmatorvet.dk.[3]

I januar 2011 meddelte Irma, at satsningen i Aalborg ikke var lykkedes, og butikken blev derfor konverteret tilbage til en Fakta. Samtidig åbnedes 3 nye butikker; en i Hellerup og to Hillerød, dog sådan at den daværende i Hillerød blevlukket.[4]

Marts 2012 meddelte Irma, at de to butikker i Aarhus samt den ene i Odense lukker 1. marts 2013, hvorefter Irma kun vil være at finde på Sjælland[5]

Irmas hovedkontor flyttes til Albertslund og Alfred Josefsen stopper[redigér | redigér wikikode]

Den 3. april 2012 oplyste Irma, at Alfred Josefsen forlader kæden. Årsagen var at Coop, der ejer Irma, ville flytte kædens ledelse og medarbejdere til Coops hovedkontor i Albertslund. Alfred Josefsen udtalte i den forbindelse til Berlingske Business: "Jeg har ikke været med til at træffe beslutningen, og jeg er ikke enig. Det er ikke det rigtige for mit vedkommende. Det er en voldsom beslutning, for jeg er sindssyg glad for virksomheden. Jeg er voldsomt glad for Irma, men det skal være på en måde, der passer til min form" [6].

Til erstatning ansattes med virkning fra 1. oktober samme år Jesper Uggerhøj, der kom fra en stilling som administrerende direktør i Premier Is.

Anerkendelser[redigér | redigér wikikode]

Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Kæden har fået megen ros, både nationalt og internationalt. I 2008 blev Irma af Berlingske Nyhedsmagasin kåret til Årets Bedste Store Arbejdsplads blandt arbejdspladser med mere end 1.000 medarbejdere. I 2006 fik Irma prisen som Europas mest troværdige arbejdsplads, og fik også for andet år i træk prisen som Europas bedste arbejdsplads inden for detailhandel. Endvidere blev Irma kåret som Danmarks bedste store arbejdsplads. I 2005 fik Irma Børsens fødevarepris, ligesom Danske Slagterier dette år tildelte supermarkedskæren Slagterprisen. I 2003 blev adm. direktør Alfred Josefsen kåret til Årets Leder af fagforbundet Lederne, og kædens karakteriske vartegn, Irma-pigen, fik i 2007 klassikerprisen fra Dansk Design Center.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]