Isaac Newton

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sir Isaac Newton
GodfreyKneller-IsaacNewton-1689.jpg
Godfrey Knellers portræt fra 1689 af Newton (46 år).
Født 4. januar 1643,ns
25. december 1642,gs[1]
Woolsthorpe-by-Colsterworth, Lincolnshire i England
Død 31. marts 1727,ns
20. marts 1727,gs[1] (84 år)
Kensington, Middlesex, England i Kongeriget Storbritannien
Bopæl England
Nationalitet England England (senere Kongeriget Storbritannien)
Forskningsområde Fysik, Naturfilosofi, Matematik, Astronomi, Alkymi, Kristen teologi, Økonomi
Arbejdsplads(er) University of Cambridge, Royal Society, Royal Mint
Alma mater Trinity College (i Cambridge)
Akademisk vejleder Isaac Barrow,[2]
Benjamin Pulleyn[3][4]
Betydningsfulde elever Roger Cotes
William Whiston
Kendt for sit arbejde med Klassisk mekanik, Newtons gravitationslov, Infinitesimalregning, Optik, Binomialfordeling, Philosophiae Naturalis Principia Mathematica, Newtons metode
Under indflydelse Johannes Kepler
Henry More[5]
De polske brødre (Bracia Polscy)[6]
Robert Boyle[7]
Har haft indflydelse på Nicolas Fatio de Duillier, John Keill
Betydningsfulde priser Lucasiansk professor i matematik (1669)
Fellow af Royal Society (1672)
adlet i (1705)
Religion Kristen[8][9]
Signatur Isaac Newtons signatur
Sidste hvilested i Westminster Abbey

Sir Isaac Newton (4. januar 164331. marts 1727) [Gammel stil: 25. december 164220. marts 1727].[1] Engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltrækning, og legemers bevægelse. I sit værk (på latin) Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (dansk: "Naturfilosofiens matematiske principper") (1687), som regnes for et af de mest betydningsfulde videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse, det vil sige månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen (se himmelmekanik). Hans opfattelse af universet var, at det er en maskine, som adlyder matematiske, universelle love. I tidligere århundreder blev jorden beskrevet som en organisme med sin egen sjæl og formål, skabt af Gud og fuld af tegn, som kun de lærde kunne tolke.

Newton var induktiv empirist (han erkendte, det man kan observere, som viden)[10].

Barndom[redigér | redigér wikikode]

Newton-navnet går tilbage til tysk-jødiske indvandrere, bærende familienavnet Neustadt (oversat til engelsk Newton, egentlig "New Town").

Isaac Newton blev født i landsbyen Woolsthorpe i området Lincolnshire tre måneder efter faderens, Robert Newtons, død. Isaacs mor, Hannah, levede sammen med Isaac og hans mormor, indtil hun i 1645 giftede sig med præsten Barnabas Smith, som var en velhavende mand og boede i en nærliggende landsby. På grund af moderens fraflytning boede Isaac alene sammen med sin mormor. Mormoderen sendte ham i den lokale skole, men da han blev 12 år blev Isaac sendt videre til latinskolen i Grantham. Mormoderen havde gjort klogt i at sende Newton til latinskolen, da det efter kort tid stod klart for skolen, hvor dygtig en elev Isaac Newton egentligt var. Isaac isolerede sig i skolen og han søgte tilsyneladende ikke at etablere venskaber.

Isaac Newtons mor vendte tilbage til gården i 1656, hvor hun ret snart trak ham ud af latinskolen, da hun manglede hjælp på gården. Isaacs arbejde på gården var dog ikke det moderen havde håbet på, han brugte nemlig tiden på studier, teorier og ideer i stedet for at koncentrere sig om arbejdet på gården. Isaacs onkel havde imidlertid fået øje på drengens åbenlyse talent og kæmpede for at få Isaacs uddannelse i gang igen. Moderen, som jo alligevel ikke kunne bruge ham, gav efter og sendte Isaac tilbage til latinskolen, hvor han gik i endnu et år.

Skrifter[redigér | redigér wikikode]

Studier og voksenliv[redigér | redigér wikikode]

I 1661 blev han optaget på Trinity College i Cambridge som en af de studerende der udførte tarveligt arbejde som betaling for deres studie. Han studerede primært teologi, men også andre fag, såsom optik, geometri, algebra, matematik og fysik. Selvom der ikke foreligger nogen optegnelse for hans udvikling som studerende, ved man at Newton læste bredt om matematik og mekanik. Hans første læsning på Cambridge var Keplers værker om optik. Han vendte senere tilbage til Euclid fordi han blev irriteret over ikke at kunne forstå nogle diagrammer i en bog om astrologi han havde købt på et marked; da han fandt hans konklusioner indlysende, lagde han den på hylden som "en ubetydelig bog" og vendte sig til Descartes' La Géométrie som inspirerede ham til at begynde at beskæftige sig med klassiske matematiske problemer. Det var omkring denne tid da Newton tog sin bachelor grad (1665) at han opdagede den binomiale sætning og gjorde sine første notater til sin opdagelse af "polære koordinater".

Da den store pest i London spredte sig til Cambridge i 1665, blev skolen lukket og Newton trak sig tilbage til gården i Lincolnshire, hvor han udførte eksperimenter i optik og kemi og fortsatte sine matematiske grublerier. Det er denne periode Newton tilskriver sin opdagelse af gravitationskraften (1666). På omkring samme tidspunkt ledte hans studier i optik til forklaringen af det hvide lys' sammensætning, men han tøvede med at offentliggøre sine resultater.

Da Trinity College åbnede igen i 1667, modtog Newton sit forskningsstipendiat og to år senere, kort før sin 27 års fødselsdag, blev han udnævnt til Lucasiansk professor i matematik og efterfulgte derved sin lærer Dr. Barrow og ud over varetagelse af undervisningen fortsatte han sin forskning. Newton havde allerede bygget et spejlteleskop i 1668; det andet teleskop præsenterede han i december 1671 for Royal Society. To måneder senere, som medlem af dette selskab, annoncerede han sine opdagelser i optik hvilket medførte en strid som varede mange år og involverede lærde mænd som Hooke, Lucas, Linus og flere andre. Hans skrifter om optik, de vigtigste der blev udgivet i Royal Society mellem 1672 og 1676, blev samlet udgivet i Opticks (1704).

En kunstners gravering fra 1874, af en sandsynligvis apokryfisk historie om en af Isaacs yndlingshunde; Diamond, der vælter et stearinlys og sætter ild til Newtons papirer med udregninger, det havde taget ham 20 år at lave.

Det var først i 1684 at Newton begyndte at overveje at publicere sine opdagelser vedrørende gravitation. Hooke, Halley og Sir Christopher Wren var uafhængigt af hinanden kommet til en vis forståelse af tyngdeloven, men kunne ikke forklare planeternes kredsløb tilfredsstillende. Halley rådførte sig hos Newton vedrørende dette problem og blev meget overrasket over at opdage at han ikke blot kunne hjælpe med løsningen, men allerede havde løst problemet. Newton forelagde Halley fire sætninger og syv problemer som viste sig at blive grundpillerne i hans største værk. I 17-18 måneder mellem 1685 og 1686 skrev han "Philosophiae Naturalis Principia Mathematica" på latin. Newton overvejede i nogen tid at droppe den tredje bog, men Halleys vedholdenhed reddede den. Halley sørgede også udgifterne for udgivelsen i 1687 efter at Royal Society måtte afslå at kunne betale. Bogen skabte stor begejstring over hele Europa, og i 1689 kom Huygens, den tids mest feterede videnskabsmand, til England for at gøre Newton personligt bekendtskab.

Efter at være begyndt på Principia spillede Newton en stadig mere omfattende rolle i universitetets affærer. I 1692 blev han, til venner og kollegers store bekymring, alvorligt syg og var indtil 1693 ude af stand til at varetage sin normale arbejdsgang. Da han endelig var kommet sig forlod han universitetet til fordel for at arbejde for regeringen. Gennem sine venner Locke, Wren og Lord Halifax modtog Newton først i 1695 titlen "Beskytter af den Kongelige Mønt" og dernæst, fire år senere "Herre af den Kongelige Mønt", en titel han bar til sin død. I 1703 blev Newton valgt til præsident for the Royal Society og han blev genvalgt hvert år, så længe han levede.

I de sidste tredive år af sit liv producerede Newton meget få matematiske værker. Men han forblev en stor matematiker der var interesseret i emnet. I 1696 løste han således på en nat et problem opstillet af Bernouilli i en konkurrence med en tidsfrist på et halvt år, og igen i 1716 løste han på få timer et problem som Leibnitz havde udråbt til at skulle "tage pulsen på de engelske videnskabsfolk". Han arbejdede også på en anden udgave af Principia som også blev udgivet i 1713.

Newtons videnskabelige arbejder bragte ham stor berømmelse. Han var en populær gæst hos hoffet og blev adlet i 1705. Han var i kontakt med alle førende videnskabsfolk i Europa og fik så mange besøgende at det til sidst blev trættende for ham. Trods dette bevarede Newton altid sin beskedenhed. Kort før sin død skulle han have sagt: "Jeg ved ikke hvordan verden betragter mig, men i mine egne øjne har jeg ikke været andet end en legende dreng ved stranden, der glæder sig over engang imellem at finde en mere glat sten eller en smukkere skal end ellers, mens det store hav af sandhed ligger helt uopdaget foran mig".

Fra en meget tidlig alder havde Newton været interesseret i teologiske studier og før 1690 var han begyndt at studere profetierne. I det år skrev han, i form af et brev til Locke, "En historisk beretning om to vigtige fejltagelser i skriften" omhandlende to passager om treenigheden. Han efterlod sig i manuskriptform "Studier i Daniels profeti og Apokalypsen" og andre fortolkninger af bibelske tekster.

Efter 1725 gik det stærkt tilbage med Newtons helbred og hans opgaver på Den Kongelige Mønt hørte op. Han døde 20. marts 1727 og blev begravet i Westminster Abbey.

Kraftenheden newton er opkaldt efter ham.

Vigtige begivenheder i Newtons liv[redigér | redigér wikikode]

Isaac Newtons våbenskjold.

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England. Desuden var årets første dag 25. marts.
  2. Mordechai Feingold, Barrow, Isaac (1630–1677), Oxford Dictionary of National Biography, Oxford University Press, September 2004; online edn, May 2007. Hentet 16. august 2013; yderligere forklaret i Mordechai Feingolds "Newton, Leibniz, and Barrow Too: An Attempt at a Reinterpretation" in Isis, Vol. 84, No. 2 (June 1993), pp. 310–338.
  3. "Newton, Isaac" in the Dictionary of Scientific Biography, n.4.
  4. D Gjertsen (1986), "The Newton handbook", (London (Routledge & Kegan Paul) 1986), på side 149.
  5. Westfall, Richard S. (1983) [1980]. Never at Rest: A Biography of Isaac Newton. Cambridge: Cambridge University Press. pp. 530–1. ISBN 978-0-521-27435-7. 
  6. Snobelen, Stephen D. (1999). "Isaac Newton, heretic : the strategies of a Nicodemite" (PDF). British Journal for the History of Science 32 (4): 381–419. doi:10.1017/S0007087499003751. http://www.isaac-newton.org/heretic.pdf. 
  7. Stokes, Mitch (2010). Isaac Newton. Thomas Nelson. s. 97. ISBN 1595553037. http://books.google.gr/books?id=zpsoSXCeg5gC&pg=PA97&lpg=PA97&dq=#v=onepage&q=%22Boyle%20influenced%20Newton%22&f=false. Hentet 16. august 2013. 
  8. Isaac Newton's Religious Side USA Today News
  9. ""God is known for his work"". Isaac-newton.org. http://www.isaac-newton.org/. Hentet 16. august 2013. 
  10. http://www.lutterworth.com/pub/TKRMS%20ch6.pdf

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Søren Sørensen (?)
  • Paul Strathern: Newton og tyngdekraften (på dansk ved Klavs Brøndum), Polyteknisk Forlag:København 1999 ISBN 87-502-0814-4

Se også[redigér | redigér wikikode]

  • Newton – for andre betydninger.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information: