Isaac Newton
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sir Isaac Newton (4. januar 1643 - 31. marts 1727) [Gammel stil: 25. december 1642 - 20. marts 1727].[1] Engelsk matematiker, fysiker og astronom, som blandt andet formulerede love omkring tyngdekraften, massetiltrækning og legemers bevægelse. I sit værk Philosophiae Naturalis Principia Mathematica (Latin: "Naturfilosofiens matematiske principper") (1687), som regnes for et af de mest betydende videnskabelige værker nogensinde, gav han en matematisk beskrivelse af de love, som styrer himmellegemers bevægelse, det vil sige månens bevægelse om jorden og planeternes bevægelse om solen (se himmelmekanik). Hans opfattelse af universet var, at det er en maskine, som adlyder matematiske, universelle love. I tidligere århundreder blev jorden beskrevet som en organisme med sin egen sjæl og formål, skabt af Gud og fuld af tegn, som kun de lærde kunne tolke.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Barndom
Newton blev født i landsbyen Woolsthorpe i området Lincolnshire tre måneder efter faderens, Robert Newtons død. Newtons mor, Hannah levede sammen med Isaac og denes mormor, indtil hun i 1645, giftede med præsten Barnabas Smith, som var en velhavende mand og boede i en nærliggende landsby. Pågrund af moderens fraflytning boede Newton sammen med sin mormor. Mormoren sendte Newton på den lokale skole, men da denne blev 12 år, blev Newton sendt videre til latinskolen i Grantham. Newtons mormor havde gjort klogt i at sende Newton til latinskolen, da det efter lidt tid, da Newton var faldet til, gik op for skolen hvor dygtig en elev Newton egentligt var. På trods af at han ikke havde nogen bekendte omking sig, da han gik på latinskolen, virkede det ikke rigtigt som om, at han prøvede at få det.
Newtons mor vendte tilbage til gården i 1656, hvor hun meget hurtigt trak den meget succesrige elev ud af latinskolen, da hun manglede hjælp på gården. Newtons arbejde på gården var dog ikke det moderen havde håbet på. Newton brugte nemlig tiden på studier, teorier og ideer i stedet for at koncentrere sig om arbejdedet på gården. Newtons onkel havde set Newtons talent og kæmpede på for at få Newtons uddannelse i gang igen. Moderen, som jo alligevel ikke kunne bruge ham, gav efter og sendte Newton tilbage til latinskolen, hvor Newton gik i et år.
[redigér] Studier og voksenliv
I 1661 blev han optaget på Trinity College i Cambridge, hvor han primært studerede teologi, men også emner som optik, geometri, algebra, matematik og fysik. På grund af en pestepidemi lukkede man universitetet i 1665, og Newton måtte opholde sig i sit hjem i Woolsthorpe de følgende to år. Her gik han i gang med at anvende den viden, han havde opnået. Blandt andet opdagede han begyndelsesgrundene til differentialregning, (som flere år senere blev tilskrevet Leibniz), han formulerede tyngdeloven og de tre love for legemers bevægelse, men han tøvede med at offentliggøre sine resultater. Efter tilbagekomsten til Cambridge blev han i 1669 udnævnt til professor i en alder af 27 år. Ud over varetagelse af undervisning fortsatte han sin forskning, og han konstruerede et spejlteleskop, som han sendte til Royal Society i London, som året efter kvitterede med at optage ham som medlem. I 1693 trak Newton sig tilbage fra forskningen (efter et nervøst sammenbrud) og blev ansat som leder af Den kgl. Mønt i London. I 1703 blev Newton valgt til præsident for the Royal Society og han blev genvalgt hvert år, så længe han levede. Hans sidste leveår blev desværre ødelagt af kontroverser med Leibniz om, hvem der med rette kan tilskrives opdagelsen af integralregningen. I 1705 blev han adlet, og efter sin død den 20. marts 1727 blev han begravet i Westminster Abbey.
Kraftenheden newton er opkaldt efter ham.
[redigér] Vigtige begivenheder i Newtons liv
- 1643 - Newton fødes i landsbyen Woolsthorpe i Lincolnshire.
- 1644 - Newtons moder gifter sig igen og flytter til en nærliggende landsby. Isaac overlades i bedstemoderens varetægt.
- 1653 - Moderen vender hjem, da hendes anden mand dør.
- 1659 - Moderen afbryder sønnens skolegang og giver ham ansvaret for gården.
- 1661 - Newton bliver optaget på Trinity College som "sizar".
- 1665 - Får sin bachelorgrad fra Cambridge og flygter hjem til Woolsthorpe for at undgå pesten.
- 1665-66 - Newtons annus mirabilis, hvor han bl.a. får inspiration til sin lov om tyngdeloven.
- 1667 - Newton vender tilbage til Cambridge og bliver valgt ind i bestyrelsen for Trinity College.
- 1669 - Lucasian Professor i matematik ved Cambridge.
- 1672 - Medlem af Royal Society.
- 1678 - Newton får sit første nervesammenbrud efter kontrovers med Hooke.
- 1687 - Udgiver Principia Mathematica Philosophiae Naturalis.
- 1693 - Andet nervesammenbrud efter bruddet med Fatio.
- 1696 - Flytter til London og udnævnes til bestyrer af Den Kongelige Mønt.
- 1699 - Udnævnes til leder af Den Kongelige Mønt.
- 1703 - Præsident for Royal Society efter Hookes død.
- 1704 - Udgiver Optics.
- 1727 - Newton dør i en alder af 84 år.
[redigér] Fodnoter
- ↑ På Newtons tid var den julianske kalender stadig i brug i England. Desuden var årets første dag 25. marts.
[redigér] Kilder/henvisninger
- Søren Sørensen
- Paul Strathern: Newton og tyngdekraften (på dansk ved Klavs Brøndum), Polyteknisk Forlag:København 1999 ISBN 87-502-0814-4
[redigér] Se også
- Newton - for andre betydninger.
[redigér] Eksterne henvisninger
Søsterprojekter med yderligere information:
|
- July 01 2005, iol: Researchers overwhelmed by Newton find Citat: "...In it he formulates the three laws of motion and that of gravity...Some scientists in Newton's time believed alchemy held the secret of how to transform base metals into silver or gold..."