Islands politik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket muligvis er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Denne artikel omhandler Islands politik.

Den 17. juni 1944 proklameres Republikken Island på Þingvellir Tingvalla, og den første præsident Sveinn Björnsson bliver valgt og erklærer Island uafhængigt. Hermed indledes en ny æra for islandsk politik.

Præsidenten vælges ved direkte valg for en periode af fire år. Den nuværende præsident – Islands femte – er Ólafur Ragnar Grímsson, der valgtes den 29. juni 1996, og som blev genvalgt som præsident i juni 2004.

Altinget har 63 medlemmer valgt for en periode af fire år. Statsministeren kan – gennem præsidenten – på et hvilket som helst tidspunkt opløse tinget og udskrive nyvalg.

Islands nuværende regering er en flertalsregering, bestående af Alliancen og det Venstre-grønne parti. Inden valget den 25. april 2009 havde partierne arbejdet sammen i en mindretalsregering, som blev støttet Fremskridtspartiet. Statsminister er Jóhanna Sigurðardóttir fra Alliancen. Regeringen agter at fremlægge et forslag for Altinget om Islands ansøgning om medlemskab i EU i foråret 2009.

Altingsvalget den 25. april 2009[redigér | redigér wikikode]

Bogst. Parti Karakteristik Stemmer  % Mandater
B Fremskridtspartiet Center / Landbrug 27.699 14,8 9
D Selvstændighedspartiet Centrum-højre 44.369 23,7 16
F Liberale Liberalisme / Fiskeri 4.148 2,2 0
O Borgerbevægelsen Protestparti 13.519 7,2 4
P Demokratibevægelsen Demokratiske reformer 1.107 0,6 0
S Alliancen Socialdemokratisme 55.758 29,8 20
V Venstre-Grønne Venstreorienteret miljøparti 40.580 21,7 14
Gyldige stemmer 187.180 100 63
Blanke stemmer 6.226
Ugyldige stemmer 528
I alt stemmer 193.394

Islands politiske partier[redigér | redigér wikikode]

Samfylkingin Alliancen var oprindeligt et samarbejde mellem altingets venstreorienterede partier, for at skabe modvægt mod Selvstændighedpartiets dominans af islandsk politik. Disse partier var Alþýðuflokkurinn (Socialdemokratiet), Alþýðubandalagið (Folkealliancen) og Kvennalistinn (Kvindelisten). Alliancen stillede op med fælles opstillingslister ved valget 1999 men i år 2000 blev de tidligere partier nedlagt og Alliancen blev formelt til et politisk parti. Partiets formand siden 28. marts 2009 er Jóhanna Sigurðardóttir.

Sjálfstæðisflokkurinn Selvstændighedpartiet, har traditionelt været landets største parti, men mistede den status ved valget 2009, hvor det oplevede sit største nederlag siden oprettelsen i 1930. Partiet karakteriseres traditionelt som et centrum-højreparti. Partiformand er Bjarni Benediktsson siden 29. marts 2009.

Vinstrihreyfingin - Grænt framboð Venstrebevægelsen – De Grønne blev oprettet i 1999 af medlemmer af de partier der gik ind i Alliancen og som ikke ønskede et så tæt et samarbejde, først og fremmest pga. udenrigspolitikken. Partiet er imod Nato og EU. Foruden at være stærkt miljøorienteret er partiet også langt til venstre på den politiske skala. Formand siden oprettelsen har været Steingrímur J. Sigfússon.

Framsóknarflokkurinn Fremskridtspartiet er et centrumparti, hvis kernevælgere udgøres af den økonomisk meget forskelligt stillede landbrugsbefolkning. Formand er Sigmundur Davíð Gunnlaugsson.

Borgarahreyfingin Borgerbevægelsen er et protestparti, som blev oprettet få uger før Altingsvalget 2009. Bevægelsen har rødder i den såkaldte Køkkengrejsrevolution (Búsáhaldabyltingin), som pressede Geir Haardes regering fra magten i januar 2009. Den har ingen officiel leder.

Frjálslyndi Flokkurinn Det Liberale Parti blev stiftet lige før Altingsvalget i 1999 af fhv. minister Sverrir Hermannsson fra Selvstændighedspartiet. Partiet har især markeret sig inden for fiskeripolitikken. På trods at det fra starten ikke blev spået en stor fremtid i islandsk politik opnåede det mandater på Altinget ved tre valg i træk. Ved valget 2009 tabte partiet sine mandater og patiets fremtid er yderst usikker. Partiets formand er Guðjón Arnar Kristjánsson.

Island er medlem af EFTA og siden 1994 af EØS ligesom Norge og Liechtenstein). Med medlemskabet af EØS har man alle de økonomiske fordele, som et medlemskab af EU vil indebære uden dog at have nogen politisk indflydelse på EU’s politik.

Sikkerhedspolitik[redigér | redigér wikikode]

Islands er medlem af NATO og har en forsvarsaftale fra 1951 med USA. Island har ikke selv noget militært forsvar, men en beskeden kystbevogtning, der hører under justitsministeriet. I 2006 trak USA alle sine militære enheder hjem og lukkede basen med udgangen af september måned, men forsvarsaftalen af 1951 er stadig gældende.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]