Saga

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Islandsk saga)
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Saga (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Saga)

En saga er en episk fortælling. Ordet saga kommer af verbet segja, der betyder "sige" eller "fortælle". Ordet betegner på islandsk enhver form for fortælling, og bruges ofte i betydningen "historie"; fx betyder Gisle Surssøns Saga historien om Gisle Surssøn. Sagafortællinger tager oftest deres udgangspunkt i Island. Der skrives om to tider som Island har været igennem:

Landnamstiden (det at tage land tiden) 870-930, en tid hvor Island var en koloni. Det er ofte de sagaer, som er negative og dystre. Sagatid (fortælle tiden) 930-1030 Islands storhedstid. Ofte heltesagaer og i denne tid blev de fleste sagaer skrevet.

Sagaerne er ikke skrevet i disse perioder, de er skrevet ca. 200 år senere, men fortællingerne stammer fra disse to tider.

Det er Island der har bevaret de fleste sagaer, men hele norden skrev sagaerne, men kun Island har bevaret så mange. Sagaer kommer oprindeligt fra vestnordisk litteratur altså Island og Norge. Sagaen som genre bygger på Islandske helteskikkelser, det er en kunstnerisk proces og ikke så meget en autentisk nedskrivning. I en saga får man sine inspirationer fra andre mennesker, og man digter videre fra sine kilder. En saga er opbygget på en bestemt måde, først præsenteres begge slægter, derefter opstår problemet mellem parterne, og efter det bygges historien meget på hævn og gengæld. Handlingen er koncentreret omkring få personer og den er dramatisk, plottet er meget overskueligt og der er store spring i tiden. Tiden, stedet og slægterne som indgår i sagaen præciseres meget klart. Der findes en del forskellige former for sagaer, her nævnes de: slægtsagaerne/islændinge sagaerne, kongesagaer, fornaldersagaer, bispe – og riddersagaer.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Karakteristik

Handlingen er ofte dramatisk og koncentreret om få personer, og der er store spring i tiden. Den er oftest opbygget sådan at to beskrevne slægter på en eller anden måde går imod den anden. Det kan være i form af vold, overgreb, drab osv. I en saga er der visse ting man vægter højt, der er ting som tapperhed, selvbeherskelse, loyalitet mod slægten, ære og snarrådighed.

Generelt kan der opstilles fire punkter, som karakteriserer sagerne:

  • Norrøn digtning: De beskriver vikingetiden fra ca. 750 til 1050 og blev skrevet på oldnordisk, inden da blev de skrevet med runealfabetet.
  • Island: Sagaerne omhandler oftest de stærke islandske slægter. Denne form for saga blev nedskrevet på Island.
  • Æt: Æt betyder en persons slægt. Disse sagaer omhandler slægten og ætten fundamentet for samfundets struktur. Slægtens bånd er stramme, og individet må underordne sig.
  • Ære: Hvis ættens eller slægtens liv, ejendom eller ære krænkes, er det slægtens opgave at genoprette tabet i form af hævn eller æresdrab.

Forskellige forfattere har lånt stof af, og hentet inspiration hos hinanden. Nedskrivningen har været en kunstnerisk proces, snarere end en nedskrivning af autentisk, faktuelt stof. Sagaens struktur og stil bliver oftest indledet med en slægtshistorie, hvor slægten A bliver præsenteret. Herefter introducerer fortælleren B. Et individ fra B laver nu et overgreb på et medlem fra A. så kører det derudaf med hævn, gengældelse, mord osv.

Sagaer kan også deles i forskellige typer:

Historiske Sagaer

Slægtssagaer

eventyrsagaer

[redigér] Klassifikation

Nordiske sagaer er generelt klassificeret som:

[redigér] Se også

Sagaer
Kommentar og stilistik
Alment

[redigér] Eksterne henvisninger

Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog