Ismael Mengs

Ismael Mengs (portræt af Anton Raphael Mengs, 1744)

Ismael Mengs (pastel af Anton Raphael Mengs, 1744)

Ismael Israel Mengs (1690 i København – 26. december 1765 i Dresden) var en dansk maler.

Mengs formodes at have været af jødisk herkomst. Han lærte portrætmaleri af kontrafejeren Peter Jochumsen (død 1711), men omtales også som lærling af Jacques d'Agar, Benoît le Coffre, Samuel Cooper og Paul Heinicke i Lübeck. Da næsten hele hans slægt bortreves i pestens tid, gik han til udlandet, opholdt sig nogle år i Lübeck og Hamborg og flakkede derefter om i Tyskland – hvor han 1720 ægtede Charlotte Burmann fra Zittau -, i Italien, Bøhmen og Østrig. Mengs var en tarvelig kunstner i miniatur og emalje og levede i trange kår; ikke længe før sin død opnåede han dog et professorat ved akademiet i Dresden og (1764) en understøttelse af hoffet der. Han var rå og brutal og opdrog sine børn med stokken.

Han var far til den store Anton Rafael Mengs og til miniaturmalerinden Therese Concordia Mengs, der blev gift med den wienske maler Anton von Maron.

Denne artikel bygger hovedsagelig på Biografi(er) af F.J. Meier i 1. udgave af Dansk biografisk leksikon, 11. bind, side 260, Udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst eller redigeret således, at den er på nutidssprog og er wikificeret, bedes skabelonen venligst erstattet med et dybt link til DBL som kilde, og indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.

Ekstern henvisning

Ismael Mengs på Kunstindeks Danmark/Weilbachs Kunstnerleksikon