Isoleucin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Isoleucin
L-Isoleucin - L-Isoleucine.svg
Generelt
Systematisk navn (2S,3S)-2-amino-
3-methylpentansyre
Molekylformel C6H13NO2
Molmasse 131,18 g/mol
CAS nummer [73-32-5]
Egenskaber
Massefylde 0,32 g/cm³
Smeltepunkt 279-280 °C
Syrestyrkekonstant (pKa) 2,3
Basestyrkekonstant (pKb) 9,8
Isoelektrisk punkt (pI) 5,94
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Isoleucin (også Ile eller I er en af de 20 aminosyrer som findes i næsten alle proteiner. Isoleucin er en isomer af aminosyren leucin, de har identisk grundstofsammensætning, men forskellig opbygning, hvilket resulterer i lidt forskellige egenskaber. Isoleucin er en essentiel aminosyre.

Isoleucine har to kirale centre, og der er derfor mulighed for fire forskellige stereoisomerer af isoleucin, og to diastereomerer af L-isoleucin. I naturen forekommer dog kun en enantiomer, (2S,3S)-2-amino-3-methylpentansyre.

Æg, kylling, svinekød, sojabønner, hytteost, mælk, cashewnødder og korn er rige kilder til isoleucin.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]