Israels politik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Israel  Staten Israel Israels nationalvåben
Geografi

Israels land   Distrikter   Byer
Middelhavet   Rødehavet
Genesaret sø   Jerusalem   Tel Aviv   Haifa

Historie

Jødisk historie   Zionisme   Aliyah
Herzl   Balfour   Palæstinamandatet
FN's delingsplan 1947   Uafhængighed

Mellemøsten-konflikten

1948-krigen   Jødiske flygtninge
Suez-krigen   Seksdageskrigen
Udmattelseskrigen   Yom Kippur-krigen
Libanon-krigen (1982)   Libanon-krisen (2006)
Fredsaftaler   Traktater med Ægypten, Jordan

Israel-Palæstina-konflikten

Nakba   Intifada: første, anden
Oslo-aftalen   Barrierer

Økonomi   Bankvæsen

Turisme   Vin   Diamanter
Våbenindustri   Luftfartsindustri   Transport

Demografi   Kultur

Religion   Israelske arabere   Kibbutz
Musik   Arkæologi   Universiteter
Hebraisk   Litteratur   Sport   Israelere

Love   Politik

Tilbagevendingsloven   Jerusalem-loven
Partier   Valg   Premierminister   Præsident
Knesset   Højesteret   Domstol

Israels udenrigsrelationer

USA og Israel

Sikkerhed

Israels forsvar   Sikkerhedsråd
Politi   Grænsevagt   Fængsel

Kategorier

Israels politik tager udgangspunkt i en parlamentarisk, repræsentativt demokratisk republik, hvor premierministeren er regeringschef, og i et flerpartisystem, hvor partierne vælges af borgerne. Den udøvende magt, i regeringen, den lovgivende magt, ved Knesset og den dømmende magt, ved Israels retsvæsen, er uafhængige af hinanden for at sikre gensidig kontrol og balance i systemet. Det politiske system i staten Israel og hovedprincipperne er bestemte i 11 grundlæggende love, i tillæg til principperne i uafhængighedserklæringen fra 14. maj 1948 og en række andre vedtagne love.

I uafhængighedserklæringen forlangte man, at lovene fra det tidligere britiske mandatsystem fortsat skulle være gyldige, så vidt lovene ikke gik imod bestemmelserne vedtaget for at oprette staten Israel i 1948 eller kom i konflikt med nye love vedtaget af den lovgivende forsamling.

Politisk system[redigér | redigér wikikode]

Lovgivende myndighed[redigér | redigér wikikode]

Knesset er Israels lovgivende forsamling. Den består af 120 medlemmer og er et et-kammerssystem, som tager sine beslutninger i plenarforsamlinger, og hvis hverv udføres af 15 udvalgte.

Knessets medlemmer vælges demokratisk ved valget hvert fjerde år. Hele landet består af én valgkreds. Knessets spærregrænse er på 2 % af de afgivede stemmer. Valgdagen er en helligdag. Statsministeren eller et flertal i Knesset kan udsætte valg inden for en valgperiode (i utide), hvilket er sket syv gange siden maj 1948.

Alle israelske statsborgere (jøder, arabere, med flere) over 18 år har stemmeret. Som israelsk statsborger kan man vælges til Knesset fra man er 21 år gammel (med enkelte undtagelser). Hvis man har haft en offentlig stilling som præsident, dommer, højtstående officer i hæren eller lignende, kan man først vælges, når man har forladt stillingen mindst 100 dage før valget. Man kan heller ikke vælges, hvis man har en kriminel baggrund.

Udøvende myndighed[redigér | redigér wikikode]

Den udøvende forsamling, regeringen, er ansvarlig over for Knesset og afhængig af parlamentariske tillidserklæringer. Regeringen ledes af statsministeren, som skal være medlem af Knesset. De øvrige ministre behøver ikke være at folkevalgte, selv om de som regel er det. Regeringen ivaretager ind- og udenlandske forhold samt sikkerhedsspørsmål.

Regeringen skal have et flertal på mindst 61 medlemmer af Knessets 120 medlemmer for at kunne regere. Ingen partier har nogen gange haft et alene flertal i Israels historie. Alle regeringer har været baseret på en koalition mellem flere partier.

Dømmende myndighed[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Israels retsvæsen

Den dømmende myndighed er uafhængig af både de lovgivende og udøvende myndigheder. Dette gælder også de sekulære og religiøse domstole for de forskellige religioner i Israel. Systemet består af 3 niveauer domstole. Dommerne udnævnes af præsidenten efter anbefaling fra en offentlig indstillingskomité.

I december 1985 informerede Israel FN-sekretariatet om, at det ikke længere ville acceptere at være underlagt Den Internationale Domstol afgørelser.

Domstole[redigér | redigér wikikode]

De israelske sekulære domstole består af et system på tre niveauer:

  • Magistrat-domstolene fungerer som førsteinstansdomstol
  • Distriktsrettene fungerer som ankeinstans, og fungerer også som førsteinstansdomstol i nogle tilfælde
  • Højesteret er lokaliseret i Jerusalem og fungerer som ankeinstans, og også som dømmende magt i tilfælde, hvor statslige magt bliver anklaget for at have brudt loven

Religiøse domstole er unikt for det israelske retsvæsen, og afgør sager, som har med love om personlig status, specielt ting som har med familie at gøre. Traditionen har sine rødder fra tiden, da området var underlagt Det Osmanniske Rige, og blev videreført i Palæstina-mandatet under Storbritannien.

Præsidenten[redigér | redigér wikikode]

Shimon Peres, nuværende præsident
Uddybende Uddybende artikel: Israels præsidenter

Israels præsident er landets statsoverhoved, og vælges af Knesset i en mandatperiode på syv år. Tidligere var mandatperioden på fem år med muligheden for at blive genvalgt.

Præsidentens opgave er blandt andet at skrive under på alle love, efter parlamentsvalget at udpege en person til at danne regering, udpege dommere til højesteret efter forslag fra statsministeren, udpege styrelsesordfører i rigsbanken efter forslag fra premierministeren samt, at præsidenten har ret til at benåde fængslede. Foruden dette repræsenterer præsidenten landet udenad, blandt andet ved at tage imod diplomatiske besøg og underskrive aftaler med andre lande.

Premierministeren[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Israels premierministre

Israels premierminister er den demokratiske valgte leder af Israels regering. Normalt er denne leder for det største parti eller den største koalition i Israels parlament, Knesset.

Efter parlamentsvalget udnævner Israels præsident en person til at danne en regering, og hvis denne kan danne en regering, som består af en majoritet i Knesset bliver denne premierminister.

I 1992 blev loven ændret, sådan at premierministeren blev valgt direkte af folket. I 1996, 1999 og 2001 blev premierministeren valgt på denne måde, men i 2001 gik man tilbage til det tidligere system, da det blev sværere at danne en regering.

Politiske partier[redigér | redigér wikikode]

Israelsk politik er præget af unike omstændigheder, og udfordrer ofte enkle måder at klassificere et parti i det politiske spekter. De forskellige grupper bliver nogle gange associeret med højre- eller venstrefløje, specielt i international sammenhæng, eftersom de står i forhold til Mellemøsten-konflikten.

Partier repræsenteret i det nuværende Knesset[redigér | redigér wikikode]

Følgende partier er repræsenteret i det 17. Knesset:

Partier og koalitioner Leder Sæder
Kadima Ehud Olmert 29
ArbejderpartietMeimad Ehud Barak 19
Shas Eli Yishai 12
Likud Binyamin Netanyahu 12
Israel Beiteinu Avigdor Lieberman 11
National UnionNationalreligiøst parti Binyamin Elon 9
Gil Rafi Eitan 7
United Torah Judaim Yaakov Litzman 6
Meretz-Yachad Haim Oron 5
United Arab List - Ta'al Ibrahim Sarsur 4
Hadash Mohammad Barakeh 3
Balad Azmi Bishara 3

Politiske stridsspørgsmål[redigér | redigér wikikode]

De største politiske stridsspørgsmål inden for israelsk politik er:

  • Hvordan konflikten mellem Israel, palæstinenserne og araberlandene (Mellemøsten-konflikten) skal løses
  • Forholdet mellem jødiske, religiøse bevægelser
  • Hvor stor indflydelse jødisk, religiøst liv skal have på den sekulære stat (se Den jødiske stat og religion i Israel)
  • Økonomi- og handelsspørgsmål (sidste med andre nationer) og sociale fordelingsspørsmål

Administrative distrikter[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Israels distrikter

Administrativt er landet delt ind i seks områder, mehoz: Centraldistriktet, Haifa-distriktet, Jerusalem-distriktet, Norddistriktet, Syddistriktet og Tel Aviv-distriktet. Administrationen af distrikterne er fastsat af Indenrigsdepartementet. Forsvarsdepartementet er ansvarlig for administrationen af de besatte områder.

Udenrigspolitik[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Israels udenrigsrelationer

Staten Israel blev medlem af FN den 11. maj, 1949. I dag har Israel diplomatiske relationer med 162 stater. Antallet er forholdsvist lavt, da en stor del af den Muslimske verden ikke anerkender Israel som en legitim stat.[1] Inden for israelsk udenrigspolitik er forsøgene med at få fred med arabiske lande, som de har kæmpet mod dem siden deres etablering, og at etablere kommercielle og kulturelle bånd med nationer rundt om i verden, høj prioritet.

Israel er medlem af en række internationale organisationer, inkluderet flere europæiske som observatør.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Israel's Diplomatic Missions Abroad: Status of relations. Israeli MFA. Besøgt 20. marts 2008.