Isshinryu
Karate som vi kender det i dag, blev udviklet på den Japanske ø, Okinawa, i Stillehavet.
Kampformen har rødder så langt tilbage, som år 600. Karaten har op gennem tiderne været under indflydelse af andre kampformer fra feks. Kina og øerne omkring Okinawa.
Kampformen kan dokumenteres tilbage til tidsperioden Taisho (1912-1926).[1] Det skønnes imidlertid, at rejsende mellem Ryukyu-øerne og Japans sydligste ø, Kyushu, før denne periode havde viden med sig omkring denne kampdisciplin.[2]
Isshinryu stilen blev grundlagt af Tatsuo Shimabuku. Shimabuku startede med at træne karate som 6 årig, under sin onkel. Senere trænede Shimabuku under Choki Motobu (Shorin-ryu), en Okinawansk mester der var kendt for sin utrolige styrke. Chotoku Kyan (Shorin-ryu) hed den næste mester Shimabuku trænede under, Kyan var meget anset på Okinawa. Endvidere var han anerkendt som en dygtig tekniker, samt for hans evne til at bevæge sig hurtigt.
Den sidste karatemester Shimabuku trænede under var Chojun Miyagi (Goju-ryu), han lærte Shimabuku hvor vigtigt åndedrættet var i karate. Shimabuku blev også undervist i Kobudo, Okinawansk våbenkunst, af Kobudomesteren Shinken Taira. Shimabuku mestrede følgende våben : Rokushaku-Bo (en seks fod lang stav), Sai (en form for trefork/knive), og Tonfa (en slags blokadestave). Isshinryu Karate arbejder hovedsageligt med tom hånds delen, men Kobudo er også en del af systemet. Oversat fra det okinawanske sprog betyder Isshinryu "et hjerte en vej" mens karate betyder "tom hånd".
Isshinryu bygger på konceptet om optimal udnyttelse af kroppens ressourcer og naturens love. Det betyder at der i Isshinryu, som oftest, ikke anvendes ”lige på og hård kraft” mod den kraft som der mødes. Isshinryu er et system der bygger på koncepter og principper frem for en stor samling af teknikker, at have en få række af grundlæggende værktøjer/teknikker med så bred en anvendelse så mulig. Her ud fra giver det sig selv, at Isshinryu er utrolig effektiv som selvforsvar. Korte og kontante teknikker som er; hurtige, kompromisløse og gaderelevante.
