Istedgade

Istedgade set fra nummer 98 mod Enghave Plads

Istedgade (også kaldet Strassen) er en gade i København, som begynder ved Københavns Hovedbanegård og løber parallelt med Vesterbrogade ud til Enghave Plads og Enghaveparken.

Strækningen fra Gasværksvej til Enghave Plads er rig på forretninger og cafeer. Gaden er sammensat og mangfoldig og er et af de steder i København, hvor der er liv hele døgnet. Vesterbro i almindelighed og Istedgade i særdeleshed er i løbet af de senere år blevet attraktiv for unge og ressourcestærke borgere, oftest børnefamilier, der imod tidligere tiders trend har valgt at blive boende i byen i stedet for at flytte til forstad og parcelhus. Strækningen fra Hovedbanegården og til Gasværksvej og sidegaderne er præget af hoteller og butikker, der sælger pornografi og sexlegetøj. Foruden mange turister holder her også en del gadeprostituerede til, ligesom narkomaner, alkoholikere og hjemløse. Til støtte for disse findes bl.a. Mariatjenesten ved Mariakirken og Mændenes Hjem.

Gadens historie med rod i den klassiske arbejderklasse står i kontrast til nutidens dyre istandsatte lejligheder og moderne byliv. Gaden var før byfornyelsen i halvfemserne præget af spekulationsbyggeri med små lejligheder af dårlig kvalitet og den sociale armod var stor, men sammenholdet var også et andet end i dag^{[Kilde mangler]}. Parolen “Istedgade overgiver sig aldrig” stammer fra de store folkestrejker i sommeren 1944 under besættelsen. I flyveblade, der blev kastet ud af vinduerne i de øverste lejligheder, hånede man tyskerne med teksten: “Rom og Paris kan I ta' – men Stalingrad og Istedgade overgiver sig aldrig”.

Istedgade i kulturens verden

Hovedpersonen Ole Jastrau i Tom Kristensens roman Hærværk fra 1930 bor på Istedgade. På vej ned efter frokost falder følgende udveksling om fordelen ved Istedgade mellem Jastrau og digteren Steffensen:

	"Du," brummede [Steffensen], da Jastrau kom ud fra butikken igen. "Istedgade er nu en dejlig gade." "Hvorfor det?" "Fordi den er lang." Jastrau skulle lige til at le. Men så opdagede han Steffensens fjerne, skinnnende blik. Og han måtte selv stirre ned ad den lange gade. Uendelig var den. Formiddagssolen lynede i et mylder af åbentstående vinduesruder som i vanddråber, og langt ude ved Enghaveplads blev de grå og gule facader luftige som fjerne bjerge, indtil de opløstes i en flimrende tåge.
Tom Kristensen, Hærværk s. 61. Gyldendal, 1966.

Istedgade er ligeledes et yndet omdrejningspunkt for flere af nutidens store danske forfattere. Bl.a. hos krimiforfatteren Sara Blædel i den anmelderroste roman 'Aldrig mere fri' (People's Press, 2008), hvor Istedgade og gadens intense miljø har været den altoverskyggende inspirationskilde.

Peter Belli havde i 1978 et stort hit med en dansk fortolkning af sangen Copacabana af Barry Manilow. Den danske udgave af disco-klassikeren fik navnet Istedgade, og sangens tekst udspiller sig i gaden. Omkvædet lyder bl.a. : "Istedgade, i Istedgade er der altid en hel del ballade..." Sangen er blevet en klassiker i dansk populærmusik, og den fik nyt liv da Tæskeholdet tog den med som en fast del af sit program, og ligeledes inkluderede den på deres CD.

Se også

• Isted